Danmarkshistoriske scener i Valby: "Har så mange sommerfugle i maven"

Amerikansk fodbold er nu også repræsenteret med en liga på på kvindesiden i Danmark. Søndag blev den første kamp spillet i Valby.

Søndag blev der skrevet historie i Valby Idrætspark.

Her blev den første kamp i den spritnye danmarksserie i amerikansk fodbold for kvinder nemlig spillet.

Opgøret stod mellem Copenhagen Tomahawks og Aalborg 89’ers, der er to af de tre hold i den nye liga.

Kampen markerer en gedigen milepæl, mener Tina Warnock, der er quaterback - en slags spilfordeler - for Copenhagen Tomahawks.

- Det er med så mange sommerfugle i maven, at vi skal spille den her kamp. Vi har kæmpet for det her så længe. Vi har kæmpet så hårdt, siger Tina Warnock.

Indtil nu har de danske hold spillet et par sæsoner i den svenske liga, hvor der er flere hold. Der måtte de danske hold dog ikke rykke op i næste række, selvom de vandt deres division.

Men fra og med søndag har de danske hold altså deres egen liga, der foruden de to ovennævnte hold også tæller det Vejlebaserede mandskab Triangle Razorbacks.

Flere hold på vej

På længere sigt er der også håb om, at Odense Honeybadgers kan stille med et hold i kvindeligaen.

Copenhagen Tomahawks blev dannet i 2016, og året efter fulgte TV 2 Lorry holdet i en serie på fem afsnit. Det kan du se mere til her.

Sæsonen løber fra maj til oktober, hvor den såkaldte bowl - en slags finale - bliver spillet.

quote Det er med så mange sommerfugle i maven, at vi skal spille den her kamp

Tina Warnock, Copenhagen Tomahawks.

Og hvis din interesse for sporten er vakt, er det bare om at komme afsted.

- Vi træner to gange om ugen, og to timer ad gangen. Vi er mange forskellige størrelser og typer, og vi skal bruge det hele. Både nogle, der kan løbe hurtigt, og nogle der kan stå at beskytte en quaterback, siger Tina Warnock.

Dagens opgør på Valby Idrætspark endte med en sejr til Copenhagen Tomahawks på 20-6.

Se TV 2 Lorrys serie om Copenhagen Tomahawks herunder: 

Copenhagen Tomahawks er Danmark første kvindehold i amerikansk fodbold.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik