Danmarks største stadion sættes til salg

Parken Sport & Entertainment overvejer at sætte landets største stadion til salg. En køber har allerede meldt sin interesse.

DBU har en drøm og en vision om at dansk fodbold skal have bedre forhold. Bedre faciliteter. Bedre stadions. 

Og derfor kommer udmeldingen om et muligt salg af Parken i København også på et perfekt tidspunkt. Og derfor er DBU også interesseret i at købe sig ind i ejerkredsen. Det skal i hvert fald nu undersøges. 

- Det skal indgå i overvejelserne, hvordan man som et led i et kommende samarbejde kan modernisere Parken og skabe bedre rammer for både spillere, fans og samarbejdspartnere, står der i en pressemeddelelse, som DBU, netop har sendt ud. 

- Vi ønsker at udvikle dansk fodbold for børn og voksne, fra bredde til elite og fra klubber til landshold. Det kræver bedre faciliteter og stærkere infrastruktur, men det kræver også et mere moderne nationalstadion i hovedstaden. Derfor ønsker vi at blive ejer af Parken. Det kan ske på flere måder, og kun hvis vilkårene og forudsætningerne er de rette, siger Jesper Møller, der er formand i DBU.

-Vi har brug for mere moderne stadions til både landskampe og internationale turneringer. Selvom vi har en god økonomi og styr på vores aftaleforhold, kan vi ikke gøre det alene. Derfor skal vi nu i dialog med flere relevante aktører og investorer for at undersøge mulighederne for, om det bedste vil være at blive en del af ejerkredsen af Parken, afslutter Jakob Jensen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik