Dagbog fra corona-afdeling: Vi fik krisehjælp, efter kollega døde med covid-19

Efter en SOSU-assistent døde med covid-19 fik kollegerne på Bispebjerg Hospital krisehjælp, fortæller afdelingsygeplejerske Camilla Munkholm Otzen.

Afdelingssygeplejerske Camilla Munkholm Otzen arbejdeder på Lungeafdelingen på Bispebjerg Hospital. Hun var kollega med den 36-årige SoSu-assistent, der døde af covid-19 i april. Foto: Privatoptagelse/TV 2 Lorry

Coronavirus og den medfølgende sygdom covid-19, har vendt alle landets hospitaler på hovedet de sidste måneder.

Midt i april blev det meget tydeligt for de ansatte på Bispebjerg Hospital, at sygdommen kan have fatale konsekvenser.

En 36-årig SOSU-assistent, der arbejdede på et afsnit med corona-patienter på Bispebjerg Hospital, døde af covid-19.

Læs også Hospitalsansat død med covid-19

Det er dybt tragisk, og vi er alle i afdelingen meget påvirkede af det, der er sket.

Camilla Munkholm Otzen, afdelingssygeplejerske, Lungemedicinsk Afdeling L 23

Camilla Munkholm Otzen er afdelingssygeplejerske i en lungeafdeling, der arbejder tæt sammen med den afdeling, hvor SOSU-assistenten arbejdede.

- Jeg blev da chokeret og tænkte: Hvad gør vi nu?, siger hun til TV 2 Lorry.

"Dybt tragisk"

Camilla Munkholm Otzen er en af tre ansatte på hospitalet, der laver videodagbog til TV 2 Lorry. Hun er leder af Lungemedicinsk Afdeling L 23, hvor der er 28 ansatte.

L 23 er søsterafsnit til den afdeling, hvor den hvor den afdøde 36-årige arbejdede. De to afsnit løser mange opgaver sammen. Derfor kendte Camilla Munkholm Otzen SOSU-assistenen fra dagligdagen på hospitalet. 

Læs også FOA om sosu-assistents død: "Det er den besked, vi har frygtet"

- Det er dybt tragisk, og vi er alle i afdelingen meget påvirkede af det, der er sket. Vi forsøger, så godt vi kan, at passe på personalet, og vi har haft krisepsykolog ude, siger Camilla Munkholm Otzen.

00:27

Camilla Munkholm Otzens afdeling er søsterafsnit til den afdeling, hvor den hvor den afdøde 36-årige SOSU-assistent arbejdede.

Luk video

Gruppesamtaler med psykolog

Hun fortæller at krisepsyologen har været på afdelingen flere gange. Afdelingens ansatte har blandt andet talt med psykologen i mindre grupper.

Det er selvfølgelig noget, der præger vores hverdag, og det vil det nok gøre et stykke tid endnu. Men jeg synes, vi er ved godt mod og prøver at støtte hinanden i denne svære tid.

Camilla Munkholm Otzen, Afdeligssygeplejerske, Lungemedicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital

- Samtalerne gav alle en mulighed for at sætte ord på, hvordan de har det, med det der er sket. Der var selvfølgelig en del, der sagde, at de var kede af det. Vi talte også en del om, at man sagtens kan have det forskelligt med det, og at det er helt ok, siger Camilla Munkholm Otzen.  

Hun fortæller, at flere af kollegerne har sagt til hende, at samtalerne gav luft. 

- Flere oplevede, at hele den store omvæltning gjorde, at det var svært at få talt sammen. Især fordi man skulle holde afstand. Derfor gav samtalerne luft, siger Camilla Munkholm Otzen.  

Ifølge Camilla Munkholm Otzen har det hjulpet at tale om tingene. Men dødsfaldet præger fortsat de ansatte, og det vil det gøre et stykke tid endnu. Foto: Privat foto

Alle ledere er fortsat meget opsøgende og opmærksomme på, om der skal gøres yderligere for at understøtte et godt arbejdsmiljø. De ansatte er også blevet tilbudt, at de kan få individuelle samtaler med en psykolog.

Læs også Stor screening viser omfang af corona-smitte hos sundhedspersonale

- Vi er meget bevidste om, at det er en exceptionel tid, og de ansatte skal have den hjælp, de har brug for. Et par af de ansatte har sagt ja til tilbuddet om at tale individuelt med en psykolog, siger Camilla Munkholm Otzen.

En screening af cirka 20.000 sundhedsfagligt personale fra Region Hovedstaden fra april viste, at 4,1 procent af det testede personale i Region Hovedstaden havde dannet antistoffer mod coronavirus, og dermed har de været smittet.

Dermed tyder det på, at sundhedspersonalet som gruppe ikke er blevet udsat for mere smitte end andre borgere.

Camilla Munkholm Otzen og hendes kollegaer har arbejdet hårdt i denne tid. Især deres kollegas dødsfald påvirkede dem. Foto: Privat foto

I forvejen under pres  

Ifølge Camilla Munkholm Otzen var dødsfaldet ekstra udfordrende, fordi personalet allerede var under massivt pres, da det indtraf. 

Arbejdspresset var enormt, fordi hospitalet på ganske kort tid, skulle omstilles til at modtage en stor gruppe coronapatienter. Det blev ikke mindre stressende af, at covid-19 er en ny sygdom, som der endnu ikke findes en behandlig, der med sikkerhed kan helbrede den.

Dødsfaldet var også en påmindelse om, at der verden over, har været ansatte i sundhedsvæsenet blandt sygdommens ofre. Nu var det altså også tilfældet på deres egen arbejdsplads - endda i deres egen afdeling.

- Det kommer meget tæt på, når det pludselig er en kollega. Det kom også oveni, at de allerede var under et betydelig større pres, end de er normalt.

Læs også Hospitalsansat: Covid-19-død er et ensomt farvel

- De passer covid-19 patienter hele dagen, når de kommer hjem, så handler alt i pressen også om corona. Så de har ikke pause på noget tidspunkt fra sygdommen. Det er jo enormt hårdt, at skulle være i det hver eneste dag. Når der så kommer sådan en episode oveni, det er selvfølgelig et øget pres, siger Camilla Munkholm Otzen.

Den 6. maj var der 128 indlagte patienter i Region Hovedstaden. Den 16. april, hvor nyheden om den afdøde SOSU-assistent kom ud, var der 183 patienter indlagt i regionen.

Læs også Nyeste corona-tal: 454 nye smittetilfælde det seneste døgn, og det er næsten ny rekord

Hun fortæller, at hun også selv har været påvirket af det tragiske dødsfald.

- Det påvirker da en, det gør det da helt sikkert. Det gælder om, at vi bruger hinanden, og får snakket om tingene og får snakket med psykologerne, for at vi kommer helskindet igennem det her. Som leder har jeg selvfølgelig kæmpe fokus på personalet, det er dem, der står helt derude i front, siger hun Camilla Munkholm Otzen. 



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik