Corona-krisen skyld i nedskæringer og fyringer: Nu tvinges museer til at tænke alternativt

Corona-krisen og manglen på internationale gæster har gjort det klart for en række københavnske museer, at de skal gøre mere for det danske publikum.

Det var et voldsomt slag, der ramte museerne i 2020 og 2021. Der måtte endnu engang skæres i budgetterne, projekter måtte stoppes, ledige stillinger blev ikke genbesat og nogle museer har været ude i deciderede fyringsrunder.

- Det betyder jo rigtig meget, når halvdelen af vores entré-indtægter udebliver, lyder det fra kommunikationschef på Glyptoteket, Sofie Kønigsfeldt.

Nedskæringer og smalhals

På Glyptoteket er der blevet knoklet med at søge flere midler fra fonde og fra statens ekstraordinære støttepuljer under pandemien. På den måde har museet holdt skindet på næsen, men der har også været konsekvenser. 

Blandt andet er flere ledige stillinger ikke blevet genbesat, så det tilbageværende personale har måtte arbejde endnu hurtigere end normalt.

- Vi har været nødt til at reducere vores forbrug, udskyde nogle udgifter og vi har måtte sætte projekter på holdt, fortæller Sofie Kønigsfeldt.

Også på Nationalmuseet er man hårdt ramt. I 2022 står man derfor overfor en sparerunde for over 40 millioner kroner, hvor omkring 20 stillinger skal skæres væk. 

Museet håber og tror, at man kan undgå at skære i kvaliteten eller mængden af udstillinger og aktiviteter for besøgende, men så skal medarbejderne løbe hurtigere.

- Antallet af hænder bliver jo mindsket, og det har en indflydelse på stressniveauet hos de ansatte, siger Rane Willerslev.

Udenlandske besøgende mangler stadig

På museets to afdelinger i København har andelen af udenlandske besøgende tidligere været langt over 50 procent. 

Særligt de udenlandske gæster har manglet de seneste år, så alene i månederne efter genåbningen har både Glyptoteket og Nationalmuseet ligget omkring 30 procent under det normale besøgstal.

- Der er stadig et efterslæb. Der er simpelthen et underskud fra de foregående år, som stadig skal hentes ind, og vi er stadig ikke oppe på det antal besøgende, som vi skal være, fortæller Sofie Kønigsfeldt på Glyptoteket.

Og selv om det går fremad, så skal hverken museerne eller andre forvente, at det bliver i år, de internationale gæster vender tilbage i samme store antal som før coronaen, lyder det fra Wonderful Copenhagen.

- Der er en pandemi, der jo ikke er overstået endnu, og så er der krigen i Ukraine, der især får de oversøiske turister til at holde sig væk. Vi både arbejder og tror på, at vi kan genoprette turismen i 2023, men der er masser af usikkerheder derude, forklarer administrerende direktør, Mikkel Aarø-Hansen.

quote Vi har været meget forkælede, og vi har glemt det danske publikum.

Thomas Thulstrup, Adm. direktør, Kongernes Samling

Mere fokus på danske gæster

Derfor er Glyptoteket også begyndt at fokusere mere på at kommunikere direkte til det lokale danske publikum, som de i stigende grad nu forsøger at lokke indenfor. Det samme forsøger Nationalmuseet.

- Hvis du er international turist, så er det fint nok at komme ind og se Guldhornene, som de stod for tredive år siden, men hvis du er lokal borger, så synes man det er lidt kedeligt – i hvert fald efter et par gange, siger Rane Willerslev.

Har ændret kurs

På Amalienborg, som er en del af Kongernes Samling, med Rosenborg og Koldinghus i porteføljen, glæder museumsdirektør Thomas Thulstrup sig allerede over besøgstallene.

- Her i marts måned havde vi et større besøgstal, end vi havde i marts 2019 - altså før pandemien, fortæller han.

Tidligere havde også Kongernes Samling en enormt stor andel af internationale gæster. Hele 80 procent kom fra udlandet.

- Dybest set skulle man bare stå med nøglen til porten på Rosenborg om morgenen, og så var køen der allerede. Vi har været meget forkælede, og vi har glemt det danske publikum, indrømmer museumsdirektøren.

Men allerede ved første nedlukning tog museets ledelse en drastisk beslutning. Man gennemgik en voldsom sparerunde, hvor en tredjedel af museets medarbejdere blev afskediget, resten gik 10 procent ned i løn. Og så begyndte en kursændring. 

Nu har museets tre slotte fået både Instagram- og Facebook-profiler. Der satses på en medlemsklub, foredrag og events og ikke mindst løbende nye udstillinger, der henvender sig direkte til danskerne, som for eksempel den nuværende på Amalienborg, der viser dronningens private smykker.

Og den strategi har vist sig at give pote. I marts måned var 60 procent af de besøgende danskere.

- Det er et resultat af den massive kampagne, vi har kørt både indholdsmæssigt og kommunikationsmæssigt med danskerne, siger Thomas Thulstrup, der håber, at det tal kan blive endnu større i den kommende tid.