Copenhagen Pride: Vi aflyser ikke - men vi skal finde på noget andet

Copenhagen Pride har ikke tænkt sig at aflyse hele deres arrangement i august trods statsministerens forlængelse af forbud mod store forsamlinger. Organisationen vil i stedet finde alternativer for afholdelse af festivalen.

Forbuddet mod store forsamlinger bliver forlænget til og med august, mens forsamlingsforbuddet på 10 personer vil fortsætte fire uger frem til 10. maj.

Det kunne statsminister Mette Frederiksen (S) fortælle mandag aften på et pressemøde. 

Det har blandt andet fået festivaler som Roskilde Festival og Musik i Lejet til at aflyse.

Copenhagen Pride, der er planlagt til at løbe af stablen 18. til 23. august, har ikke tænkt sig at opgive planerne om en festival.

- Vi aflyser ikke. Vi overholder selvfølgelig myndighedernes retningslinjer, men vi skal finde på noget andet, fortæller forperson for Copenhagen, Pride Lars Henriksen, til TV 2 Lorry.

Ikke som det plejer

Festivalen, der med egne ord hylder mangfoldigheden og kærligheden i samfundet, plejer normalt at indeholde koncerter, workshops, debatter og fester og kulminerer sidst på ugen med et stort karavaneoptog i de københavnske gader.

Det er dog ikke muligt for Copenhagen Pride at fylde hovedstaden med disse forskellige arrangementer, derfor skal organisationen nu tænke i alternativer.

- Det bliver ikke, som det plejer, men kan vi få nogle af de kerneværdier, og de ting, der er vigtige for os at gennemføre, vil vi se, om det kan lade sig gøre på en eller anden måde, siger Lars Henriksen og fortsætter:

- Vi er en festival, som betyder meget for mange mennesker i vores miljø. Det er vigtigt, at vi har den samme samlende funktion i år, som vi har alle andre år.

Verdensomspændende festival i 2021

Præcis hvilke alternativer, organisationen overvejer, er ifølge forpersonen endnu for tidligt at udtale sig om. Planerne for Copenhagen Pride 2020 bliver endeligt fastlagt på et bestyrelsesmøde den 21. april.

- Vi skal tænke kreativt, så festivalen stadig har en karakter af Copenhagen Pride, og folk kan sige, at der også var Copenhagen Pride i 2020, afslutter Lars Henriksen.

Selvom festivalen i år ikke bliver, som man kender den, forsikrer Lars Henriksen, at det næste år bliver endnu større. Her skal organisationen nemlig være vært for Word Pride i København.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

20200403-083647-l-1920x1279we.jpg

Yderligere seks kommuner i hovedstadsområdet omfattes af særlig corona-taskforce

Coronavirus grafik vaccine

Få overblikket: Her er regeringens vaccineplan

Den tyrkiske moske i Brøndby

Moskeer i Brøndby stopper al aktivitet på grund af Covid-19: "Vi har også et ansvar"

Vaccine pressemøde

Første vacciner forventes i december

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere