Copenhagen Pride ramt af hærværk

Rudeknusning og forsøg på indbrud ramte i weekenden Copenhagen Prides lokaler i det indre København


Det var et temmelig trist syn, der søndag eftermiddag mødte en frivillig fra Copenhagen Pride. For i Farvergade i København K, hvor bevægelsen har sine kontorer, stødte den frivillige på en knust rude og beplantning, der var revet op.

Der blev straks rettet henvendelse til Copenhagen Prides to forpersoner, og en af dem, Lars Henriksen, mødte op for at inspicere skaderne.

- Da jeg kom derned, kunne jeg se, at ruden var smadret. Udenfor har vi noget beplantning med nogle bænke, og de små træer var revet op. Jeg tror, at rodklumpen på et af dem har været brugt til at smadre ruden. Men det er en termorude, så den var ikke helt gennembrudt, fortæller han.

Lars Henriksen siger videre, at der også har været forsøg på at sparke døren ind til bevægelsens lokaler, men at det ikke er lykkedes.

- Vi ringede så til politiet, som sendte en patrulje. Men der er ikke videoovervågning i gaden, så det er jo nok usandsynligt, at man finder ud af, hvem det er.

Ikke et tilfældigt mål

Selv om hærværk efter en weekend ikke er helt ualmindeligt, så mener Lars Henriksen alligevel, at rudeknusningen og de ødelagte planter er direkte rettet mod Copenhagen Pride.

Hvad får dig til at tro det?

- Vi har en meget synlig beliggenhed. Det er  bevidst, fordi det også er det, bevægelsen handler om. Derfor tror jeg, at der er nogen, der er gået forbi og så har ladet sig provokere af vores regnbueflag og så videre, forklarer Lars Henriksen.

Forpersonen mener dog, at det er spontant hærværk og altså ikke noget, der er planlagt på forhånd,.

Han påpeger, at en naborestaurant og andre kontorlokaler ved siden af ikke blev ramt, da hærværksmændene slog sig løs.

Copenhagen Pride har ikke tidligere oplevet hærværk. Lars Henriksen siger dog, at han og andre fra organisationen ikke kommer til at føle sig utrygge efter weekendens rudeknuseri.

- Jeg har godt nok ikke talt med alle endnu, men jeg tror, at folk retter ryggen og siger: "Det skal de ikke slippe afsted med".

"Uacceptabelt"

Det netop afgåede direktør for Cyklistforbundet og tidligere kulturborgmester i København, Klaus Bondam, kommenterer på Twitter hærværket.

- At der stadig findes bøller, som angriber lbgt-miljøet er ikke ukendt, men uacceptabelt i et moderne samfund, skriver han.

Lars Henriksen, der her ses sammen med statsminister Mette Frederiksen ved sidste års Pride siger, at netop den synlighed, som bevægelsen arbejder for, måske også har været medvirkende til at fremprovokere hærværket.
Lars Henriksen, der her ses sammen med statsminister Mette Frederiksen ved sidste års Pride siger, at netop den synlighed, som bevægelsen arbejder for, måske også har været medvirkende til at fremprovokere hærværket.
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix





_

_


Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Fransiska ryger

Fransiska var tidligere anbragt og så frem til "magisk tid" - men så blev hun hjemløs

politi på cykel

Borgere er trætte af hensynsløse cyklister: Nu kommer der mere politi på cykelstien

Lokale kræfter sætter solcelledrevet julebelysning op i Søborg Hovedgade

Lokale redder julehyggen med alternativ julebelysning

20220906-131648-L-1920x1280we

playVarmeselskab gør status: Så meget har københavnerne sparet på varmen i efteråret


København


Forsiden lige nu

Se flere