Copenhagen Pride Week afholdes alligevel – men i helt nyt format

Som følge af Covid-19 blev landets festivaler aflyst på stribe, og det betød nul pride parade i København – men nu er meldingen en anden, og der vil blive afholdt Copenhagen Pride denne sommer.

Coronaudbruddet viste sig hurtigt at have alvorlige konsekvenser for festivaler landet over, og det gjaldt også Copenhagen Pride Week. 

Flere tusinde pride-deltagere måtte se den populære festival Copenhagen Pride blive sat på stand-by, men nu er der godt nyt til alle festivalens gæster. 

Helt nye formater gør det muligt at afholde den populære begivenhed alligevel.

Som noget unikt og aldrig før set i Danmark, producerer Copenhagen Pride blandt andet en fuld koncert med den såkaldte XR-teknologi, der gør det muligt for deltagerne at se med live, når populære, danske kunstnere optræder med sang og dans lørdag den 22. august.

XR-teknologien kan skabe animationer og illusioner, så festivalens gæster kan opleve kunstnerne optræde live i en fantasiverden lavet af illustrationer, mens gæsterne sidder hjemme i deres stuer eller på de såkaldte 'viewing parties' rundt om i København.

Hvis man er interesseret i at se en koncert, hvor XR-teknologien bliver brugt, så er det muligt at se det her.

Udviklingerne bag denne teknologi har valgt at stille licensen til rådighed for 15 koncertarrangører på verdensplan i 2020.

Copenhagen Pride er blevet valgt som én af arrangørerne, og det glæder Lars Henriksen, der er forperson for Copenhagen Pride i København.  

- Vi er meget stolte over, at udviklerne af teknologien har valgt os som en af kun 15 arrangører på verdensplan, som har fået adgang til teknologien. Koncerten sendes live via YouTube i samarbejde med TV 2 Lorry, og via vores egne kanaler, siger han.

Teknologien gør det muligt for første gang at se Copenhagen Pride i udlandet, uden at man skal rejse til Danmark.

Første koncert med teknologien i Danmark

Det er den første koncert nogensinde i Danmark med XR-teknologi, og Lars Henriksen siger, at han især glæder sig til at se, om de nye digitale formater giver nye og flere muligheder for at deltage i Copenhagen Pride Week.

Normalt til Pride Week er Københavns gader spækket med festglade mennesker, der ønsker at hylde mangfoldigheden og kærligheden i samfundet, som festivalens budskab rummer.

Festivalen plejer at indeholde workshops, debatter, fester, karavaneoptog og en masse koncerter på Rådhuspladsen i København. Det vil den også gøre i år, bare digitalt, og alle kan klikke gratis ind på de hele på Copenhagen Prides hjemmeside.

Til årets pride bliver koncerterne for eksempel stadig spillet. Uden flere tusinde mennesker som publikum, men i stedet ved brug af XR-teknologien.

Og den løsning er Lars Henriksen godt tilfreds med.

- Vores udendørs koncerter på Rådhuspladsen kan ikke gennemføres i år, med et stort fysisk publikum, men vi har udnyttet de tekniske muligheder til at skabe en fortryllende maggiterning i én koncert med nogle af de kunstnere, som skulle have spillet i ugen, siger han.

Copenhagen Pride Show bliver sendt live på TV i samarbejde med TV 2 Lorry lørdag den 22. august. Man kan se med på TV 2 Lorry kanalen og som livestream på TV 2 Lorrys YouTube kanal og på tv2lorry.dk klokken 18:30-21:45.

Hvis du er interreseret i at vide endnu mere om XR-teknologien, så klik her.

Se hele programmet for Copenhagen Pride Week d. 17.-23. august her

Værter og kunstnere til sommerens Pride Show

Værter: 

  • Veninderne
  • May Simóne Lifschitz
  • Megane Moore

Kunstnere: 

  • Gnucci
  • Rosa Lux
  • Ivy Rosennauer
  • Betty Bitschlap
  • Annie Rection
  • Jeuru
  • Freja Kirk
  • Blueish

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik