Under et kastanjetræ misser Christoffer Pedersen med øjnene og peger op mod gavlen.
- Det var lige deroppe, siger han og peger mod taget.
Dér ligger en afdeling af Mandecentret, som er et botilbud for mænd i krise.
Christoffer Pedersen cykler nogle gange forbi og genbesøger det sted, som var hans midlertidige hjem i lidt over et halvt år.
- Vi var jo bare en flok mænd, der forstod hinanden og kunne snakke tingene igennem med ligesindede, fortæller han til TV 2 Lorry.
Det er svært at tage hånd om sine omgivelser, når man er ved at miste sig selv, og hele verden forsvinder. Det føles som at svømme ud på meget dybt vand, og som om man ikke kan få luft
Han smiler når han snakker om sit ophold - også selvom situationen, der førte ham dertil, var hård.
Efter et voldsomt parforholdsbrud ramte Christoffer Pedersen bunden. Han kunne ikke rejse sig fra sengen om morgenen, kiloene raslede af ham, og han kunne ikke passe sit arbejde.
- Det er svært at tage hånd om sine omgivelser, når man er ved at miste sig selv, og hele verden forsvinder. Det føles som at svømme ud på meget dybt vand, og som om man ikke kan få luft, siger han.
Christoffer Pedersen har ikke lyst til at gå i detaljer om konflikten, der førte til bruddet. Han vil gerne vise hensyn til familien, forklarer han.
Fik nedslående besked hos lægen
Men han fortæller, at, da alt ramlede om ørene på ham, så kontaktede han sin læge og blev mødt med en nedslående besked; at han grundet sit køn ikke kunne få den hjælp, som kvinder i samme situation har mulighed for at benytte sig af.
- Min læge kiggede på mig og sagde; 'Christoffer, der er ikke så meget, vi kan tilbyde dig desværre. Der er ikke så mange tilbud til mænd. Der ville være flere, hvis du var en kvinde', fortæller Christoffer Pedersen.
Christoffer var dog så heldig, at han fik tilbudt en ledig plads på Mandecentret på Frederiksberg, hvor han flyttede ind med det samme.
- Jeg fik hjælp på baggrund af mit held, og det gør mig oprigtig ked af det. Det gør mig helt modløs, og jeg mister tilliden til systemet. Hvis jeg havde været en kvinde i samme situation, så havde ressourcerne og hjælpen været en helt anden, siger Christoffer Pedersen og ryster på hovedet.
Paragraf er kun til kvinder
Selvom langt flere kvinder end mænd bliver udsat for vold i hjemmet, så rammer både fysisk og psykisk vold i parforhold også mange mænd. Og den paragraf, der sikrer kvinder ret til ophold på et krisecenter, kan mænd ikke benytte sig af.
Servicelovens paragrafer om fysisk og psykisk partnervold
§ 109Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.
§ 110Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
Når en kvinde flytter ind på et krisecenter, bor hun under Servicelovens paragraf 109, og derigennem får hun blandt andet tilbudt særlig rådgivning og psykologbehandling - ligesom kvindens børn også har ret til krisehjælp. Disse tilbud får man ikke som mand.
Hvis mænd har brug for ophold på et krisecenter, bor de i stedet under Servicelovens paragraf 110. Dette var også tilfældet for Christoffer Pedersen, da han flyttede ind på Mandecentret på Frederiksberg.
Mandecenteret, som er en landsdækkende organisation, kan i øjeblikket tilbyde i alt 78 værelser i seks forskellige byer rundt om i landet.
Mandecentret er i øjeblikket ved at udvide deres kapacitet i hovedstaden, da efterspørgslen på pladserne her er stigende.
I foråret stillede Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige et forslag om at ændre paragraf 109, så den også kunne benyttes af mænd. Men social- og ældreminister, Astrid Krag (S), afviste forslaget med den begrundelse, at der ikke er nok belysning af området.
- Jeg synes ikke, det hører hjemme i 2021, at have en paragraf, der simpelthen siger, at mænd, der er udsat for vold, ikke har samme rettigheder som kvinder. Vold er vold, siger Mette Thiesen, socialordfører hos Nye Borgerlige, til TV2 Lorry.
Men nu har to partier fra den modsatte fløj i Folketinget, SF og Enhedslisten, valgt at tage problematikken op igen.
I stedet for ændre den nuværende paragraf har de dog stillet et forslag om etablering af krisecentre for voldsudsatte mænd i Danmark, altså en underparagraf af 109.
- Det er ikke nødvendigvis sådan, at mænd og kvinder har brug for den samme hjælp. Mænd og kvinder har, efter min mening, ret til beskyttelse, hjælp og rådgivning. Men det er ikke sikkert, de har behov for den samme type tilbud. Det er derfor, vi gerne ser en parallel paragraf, altså en paragraf 109a. som er målrettet mænd, siger Trine Torp, der er socialordfører for SF, til TV2 Lorry.
Trine Torp understreger samtidig, at der er en kønsmæssig forskel på den vold, man er udsat for som henholdsvis kvinde og mand. Hun henviser til, at kvinder generelt er udsat for den groveste vold, og at det oftest er kvinder, der bliver dræbt af deres partner eller eks-partner.
- Vi undersøger mulighederne og behovet for en underparagraf til mænd, og vi afventer i øjeblikket resultatet af en undersøgelse foretaget af organisationen Lev Uden Vold, som skal afdække problematikken, siger hun.
Mænd anerkender ikke vold
Vold mod mænd er generelt en underbelyst problemstilling. For at undersøge problematikken nærmere udgav Mandecenteret dog sidste år et faghæfte med beretninger fra deres beboere.
Forstanderen fra Mandecenterets afdeling på Fyn, Michael Hammer, er en af initiativtagerne bag faghæftet. Han fortæller, at meget af den viden, de på Mandecenteret har fået gennem deres arbejde de sidste 15 år, er blevet konkretiseret i udgivelsen.
- Det hjalp os til at få et sprog for volden og til at tale bedre med mændene om tabuerne, der knytter sig til den, fortæller Michael Hammer til TV 2 Lorry.
Under arbejdet med faghæftet fandt de også ud af, at mænd over en bred kam har svært ved at anerkende vold i nære relationer.
- Når vi har spurgt vores beboere, hvad deres oplevelse af vold er, ser vi meget forskellige anskuelser. Et eksempel kan være, at mænd, der bliver spurgt, om de har været udsat for vold svarer: 'Det har jeg ikke været, men hun brækkede dog min næse'. Den selvforståelse, at have været udsat for vold, er for mænd meget svær at håndtere, forklarer Michael Hammer.
Faghæftet har også en undersøgelse, som viser, hvornår en handling betragtes som vold, hvis den begås af henholdsvis mænd og kvinder.
Det, at mænd har sværere ved at anerkende, at de har brug for hjælp, bekræfter psykolog og mandeforsker, Svend Aage Madsen.
Men han understreger samtidig, at man i samfundet også skal blive bedre til at anerkende problemet.
- Hvis vi skal have et ligestillet samfund på dette område, er vi nødt til at anerkende, at der også findes vold mod mænd i parforhold. Dernæst skal mændene også støttes i selverkendelsen, siger Svend Aage Madsen til TV 2 Lorry.
Han påpeger også, at mange mænd mangler et sprog for deres frustrationer, og at de derfor i større grad trækker sig fra fællesskabet.
Christoffer Pedersen, der tilbragte over et halvt år på et mandekrisecenter, er siden hen begyndt at lægge mærke til de hjemløse, når han går på gaden.
- Efter jeg selv har været i systemet og endte på Mandecenteret, bliver jeg ked af det, når det går op for mig, at det tidligere har været en selvfølge for mig, at de fleste hjemløse har været mænd. Men nu ved jeg hvorfor. Fordi mænd ikke bliver samlet op, når vi er på vej ned, siger han.
Du kan høre mere om Christoffer Pedersens historie i nyhedsindslaget nedenfor.
