Christianias salg af folkeaktier gået helt i stå

Salget af Christiania-folkeaktier, der skulle rejse penge til at frikøbe området af staten, er gået helt i stå. Det skaber politisk bekymring om fristadens økonomi.

06:19

Risenga Manghezi, der er tidligere talsmand for Christiania, slår fast, at frikøbet aldrig har været baseret på salg af folkeaktier, men at fornyet interesse ville lune. Video: Niels Knuth / TV 2 Lorry

Risenga Manghezi, der er tidligere talsmand for Christiania, slår fast, at frikøbet aldrig har været baseret på salg af folkeaktier, men at fornyet interesse ville lune. Foto: Niels Knuth / TV 2 Lorry

1 af 2

Da Christiania i 2011 indgik en aftale om at købe sig fri af staten, blev det fejret med en stort anlagt lancering af en ny folkeaktie, der skulle være med til at rejse penge til frikøbet.

Målet var at sælge folkeaktier for 76,3 millioner kroner. Aktier der hverken giver køberen afkast eller indflydelse, men skal ses som en donation til bevarelsen af Christiania.

Realistisk havde vi nok aldrig forventet, vi fik det fulde køb finansieret via et aktiesalg​​

Knud Foldschack, advokat for Christiania

Men en gennemgang som TV 2 Lorry har lavet af folkeaktiens regnskaber afslører, at kursen er faldet kraftigt i overført betydning. Ni år senere er det samlede salg af folkeaktier på knap 13 millioner kroner, og dermed er man fortsat 63 millioner kroner fra målet.

Ikke desto mindre kalder Knud Foldschack, der er advokat for Christiania og sidder med i Christiania-fondens bestyrelse, den økonomiske indsamling for en succes.

Læs også Farvel til københavnske kærlighedslåse: Nyhavnsbroen skal renoveres

- Realistisk havde vi nok aldrig forventet, vi fik det fulde køb finansieret via et aktiesalg. Vi er meget, meget glade for, at vi har kunnet finansiere så stor en del af købesummen med aktiesalg.

Men hvis målsætningen er 76,3 millioner, kan det vel ikke være tilfredsstillende, at man er så langt fra at nå målet?

- Det vigtige for mig i dag er, at der er et Christiania, der fungerer. Et Christiania, der har betalt alt, hvad de skal betale og overholder alle deres aftaler, siger Knud Foldschack til TV 2 Lorry.

Det er gået støt ned ad bakke med salget af folkeaktier siden 2011.

Frygter staten hænger på lånet

Det første år efter lanceringen kom salget af folkeaktien flyvende fra land. Den kan erhverves lige fra en magnet til en 50’er og op til en håndtrykt udgave til 10.000 kroner, og det første regnskab viste et overskud på 9,4 millioner kroner.

Men allerede året efter styrtdykkede salget til godt halvanden million kroner. I 2013-14 yderligere en halvering til knap 800.000 kroner, og sådan er indtægterne for Christiania-aktien faldet år efter år.

Ved det senest præsenterede regnskab, der fornylig blev offentliggjort for regnskabsåret 2018-19, var overskuddet nede på blot 83.828 kroner.

Jeg frygter, at de ikke er i stand til at betale for den jord, de har købt af staten

Jakob Næsager, Københavns Borgerrepræsentation, K

Det vækker bekymring hos Jakob Næsager, der sidder i Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti. Han frygter, at skatteyderne kan ende med at hænge på regningen for afbetalingen af Christianias realkreditlån, fordi staten har givet fristaden en garanti for størstedelen af deres lån.

- Det er rigtig bekymrende, for jeg synes, gassen er gået af ballonen, og jeg frygter, at de ikke er i stand til at betale for den jord, de har købt af staten. Ovenikøbet til en slik, siger Næsager.

Læs også Sci-fi-film gav tre venner god idé: Nu vil de finde ud af, hvordan man skaffer mad på mars

Christianias seneste regnskab for 2018 viser, at den samlede gæld nu er oppe på 132 millioner kroner, der skal betales tilbage over 30 år.

Hos Realkredit Danmark, hvor Christiania har sit lån, ønsker man ikke at kommentere kundeforhold. I stedet har TV 2 Lorry bedt Tejs Carstensen, der er andelsboliganalytiker i Konvestor, om at kigge Christianias seneste regnskab efter i sømmene.

Alt i alt er jeg ikke nervøs for den nuværende situation.

Tejs Carstensen, andelsboliganalytiker

- Alt i alt er jeg ikke nervøs for den nuværende situation. Det kunne være spændende at se de konkrete lån, dette vil give et overblik over, om foreningen har handlet fornuftigt ved optagelsen af de nuværende lån – regnskabet giver mig min tvivl, skriver han i en skriftlig kommentar.

Stigende husleje bekymrer på Christiania

Ifølge Christianias tidligere talsmand, Risenga Manghezi, er fristaden slet ikke afhængige af folkeaktierne for at betale af på lånet. Det kan i stedet dækkes først og fremmest af christianitternes husleje.

- Vi har ikke på noget tidspunkt baseret frikøbet på en idé om, at det var folkeaktierne, der absolut skulle betale for det. Men vi lavede folkeaktierne som en mulighed for, at folk kunne bakke op, og det er vi mega glade for, at folk har været med til, siger han.

Det er helt sikkert en bekymring, at det langsomt bliver dyrere at være christianit

Risenga Manghezi, christianit

Til gengæld medgiver Risenga Manghezi, at det ville lune med yderligere salg af folkeaktier, for huslejen har været stigende over de senere år, og det kunne folkeaktien være et værn imod.

- Christiania bygger på, at både fuglen og den fattige skal kunne være med. Alle skal kunne have mulighed for at betale deres husleje. Så det er helt sikkert en bekymring, at det langsomt bliver dyrere at være christianit. Det er noget, der bekymrer os.

Jakob Næsager, K, fra Københavns Borgerrepræsentation frygter, at staten ender med håret i postkassen på grund af Christianias frikøb. Foto: Niels Knuth / TV 2 Lorry

Hvordan det går med Christianias lån, får vi først et endeligt svar på, når de skal begynde at afdrage fra 2022. Indtil da fastholder De Konservatives Jakob Næsager sin bekymring.

Men Christiania har en egenkapital på 52 millioner, og de får også penge ind fra husleje. Der er vel mange andre muligheder for at finansiere det her frikøb end lige præcis folkeaktien?

Læs også Roskilde Festival er klar med de første 32 navne til 2021

- Jeg er meget spændt på, om de er i stand til at betale, og jeg frygter, at det reelt bliver staten, der kommer til at betale til staten, når staten har garanteret for det her lån. Jeg synes, at vi som skatteydere – og navnlig som københavnere – er voldsomt til grin, siger han.

I alt bor der omkring 900 mennesker på Christiania.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik