Byggetilladelsen er godkendt: Nu kan Ikea-byggeriet i København for alvor begynde

Efter flere års udsættelse kan byggeriet af det kommende Ikea-varehus i København endelig tage sin begyndelse.

Snart kan byggeriet til Ikeas storslåede planer om en city-udgave af møbelvarehuset tæt ved Dybbølsbro Station på Vesterbro i København for alvor tage sin begyndelse.

Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation gav nemlig torsdag sin endelige godkendelse af byggeriet.

Dermed kan byggeriet af Ikeas nye varehus – hvis oprindelige åbning var sat til 2020 – endelig tage sin begyndelse.

Cykelparkering til 760 cykler

Varehuset bliver en nytænkning af Ikea-konceptet, som man kender det i dag - ligesom bæredygtighed vil blive et af de gennemgående nøgleord.

Det vil blandt andet komme til udtryk med etableringen af en grøn taghave, som med Ikeas egne ord får karakter af vild natur, og som binder den nye bydel mellem Bernstorffsgade og Otto Busses Vej sammen.

Herudover vil varehuset skabe en cykelparkering med plads til op til 760 cykler ligesom københavnerne får mulighed for at fragte deres varer hjem i en lånt Ikea-ladcykel.

Desuden vil der blive etableret et værksted, hvor det bliver muligt at komme og få hjælp til at reparere og istandsætte møbler.

Åbningen udskudt

Da planerne for IKEAs varehus på Kalvebod Brygge blev præsenteret i 2016, var ambitionen, at varehuset skulle fylde 37.000 kvadratmeter og stå klar i 2020.

Senere blev det dog meldt ud, at varehuset ville blive både mindre end planlagt og forsinket.

Dengang lød forklaringen, at forbrugerne i højere grad handlede på internettet, og at indkøbsmønstrene ville ændre sig endnu mere de kommende år.

Den officielle åbning af det kommende forventes at blive i sommeren 2023

Da der i 2017 blevet givet grønt lys for den nye Ikea bragte TV 2 Lorry nedenstående indslag.

Kort nyt

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik