Efter anti-hamstring: Wefood laver rekord-omsætning

Coronakrisen har skabt et stort madspild, hvilket har gjort det muligt for madkæden Wefood at lave rekord-omsætning.

Hvert år bliver der smidt omkring 700.000 tons mad ud. Det madspild er kun steget mere, eftersom mange supermarkedskæder har været nødt til at bestille ekstra varer hjem på grund af coronakrisen.  

Det har resulteret i, at flere supermarkeder er brændt inde med en masse varer, som de ikke har fået omsat.

Wefood, der er drevet af Folkekirkens Nødhjælp, er det første supermarked, der sælger overskudvarer, og de har haft ekstra travlt under coronakrisen.

Butikken har haft en stigning på 40 procent i deres omsætning sammenlignet med sidste år, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark ned. Det er altså en rekord-omsætning.

- Sidste år i marts måned, der solgte vi cirka 21 tons, hvor vi i år kommer op omkring et sted mellem 27-28 tons. Det er altså 7-8 tons mere end sidste år, som vi nok skal få solgt de her dage, fortæller Jan-Martin Mikkelsen, der er ansvarlig for Wefood-butikkerne i Folkekirkens Nødhjælp, til TV 2 Lorry. 

Madspilds-butikkerne modtager varer, som supermarkederne har bestilt for meget af, som er ude af sæson, hvor emballagen er i stykker eller datoen overskredet for holdbarhed. Varer som ellers ville være blevet smidt ud.

Det er alt sammen varer, der ingenting fejler.

Wefood troede de skulle lukke

I takt med at smitten af corona skulle inddæmmes, blev det meste af Danmark lukket ned.

I Folkekirkens Nødhjælp havde de forventet, at de var nødt til at lukke Wefood-butikkerne ned. Det skyldes især, at butikkerne bliver drevet af frivillige, og de havde stor forståelse for, hvis de frivillige ikke kan eller ønsker at arbejde i de her tider.

Mange af de frivillige har dog valgt at blive, da de ønsker, at netop Wefood skal holde åbent for at kunne bekæmpe den stigende madspild. 

- Der er nogle frivillige, der af forskellige årsager ikke kan være med. Men vi har mange, der kommer ned og giver en ekstra hånd med. Der er nogle af vores lønnede folk, både indenfor medie, HR og generalsekretæren, som har været ude og hjælpe i vores butikker, fortæller Jan-Martin Mikkelsen. 

Hvilket kun er godt, da Wefood-butikkerne oplever en stigning i antallet af kunder. Deres nyeste butik i Sydhavn har næsten dobbelt op af kunder på en dag. 

Det kan skyldes, at Wefood-butikkerne i øjeblikket oplever, at de modtager eksklusive varer fra supermarkederne, så som  ribeye steak og oksemørbrad.

Varerne er ofte tæt på sidste anvendelsesdato, og derfor sælger Wefood det billigt.

- Du som forbruger må selvfølgelig gerne gå hjem og fryse den ned, men vi som butik må ikke fryse den ned og så sælge den til vores kunder. Så derfor er vi nødt til at lave nogle vanvittige priser på nogle af vores opslag. I går kørte vi et tilbud på to gange halvanden kilo kyllingelår for 15 kroner, fordi vi skulle af med dem, inden vi lukkede klokken 16, fortæller Jan-Martin Mikkelsen.

Wefood sælger overskudsmad til billige penge. I deres butik på Nørrebro er det muligt at købe to gange halvanden kilo kyllingelår for 15 kroner. 
Wefood sælger overskudsmad til billige penge. I deres butik på Nørrebro er det muligt at købe to gange halvanden kilo kyllingelår for 15 kroner. 
Foto: Wefood Nørrebro

Nemlig.com giver Wefood kød

Online supermarkedet Nemlig.com har især haft travlt de sidste uger, da mange kunder har valgt at bestille varer online i stedet for at gå ned i fysiske supermarkeder.

Nemlig.com har leveret meget kød til Wefood. Det skyldes, at mange kunder på Nemlig.com gerne vil have kød, der kan holde sig i tre-fem dage, og derfor er det svært at sælge kød med kort holdbarhed, men ikke for Wefood-butikkerne. 

Jan-Martin Mikkelsen har selv været i supermarkedsbranchen i 25 år, og han fortæller, at han tænker, at butikkerne køber ekstra varer ind, fordi de ikke vil skuffe deres kunder. 

- Selvfølgelig vil de gerne sælge varer, de har jo også regninger, som de skal betale, fortæller Jan-Martin Mikkelsen. 

Coronakrisen har skabt et stort madspild, hvilket har gjort det muligt for madkæden Wefood at lave rekord-omsætning.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik