Brand i pizzeria spredte sig til flere lejligheder i København

Tre butikker står i flammer på Amagerbrogade, og det skaber kraftig røgudvikling i området.

Opdateret 06:15
Men sent tirsdag aften har Hovedstadens Beredskab fået slukket branden, skriver det på Twitter.

Amagerbrogade var onsdag aften spærret mellem Højdevej og Parmagade, da der udbrød brand i et pizzeria på Amagerbrogade 171.

Branden spredte sig siden til flere omkringliggende adresser.

- Der er ild i tre butikker - alle i stuetagen, sagde vagtchef ved Københavns Politi, Dyre Sønnichsen, til TV 2 Lorry onsdag aften.

Det var en beboer i en af lejlighederne over butikken, der anmeldte branden klokken 21:23 via 112.

Men sent tirsdag aften har Hovedstadens Beredskab fået den slukket, skriver det på Twitter.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Beredskabet fortsætter med at arbejde på stedet "i nogle timer endnu", skriver det 23.15. Det gør man for at sikre, at branden er helt slukket.

Tidligere på aftenen sagde Dyre Sønnicksen, vagtchef hos Københavns Politi, at man ikke var klar over, hvordan den var opstået.

I forbindelse med branden valgte politiet at afspærre Amagerbrogade mellem Højdevej og Parmagade. Det er uvist, om gaden fortsat er spærret.

Der er umiddelbart ingen tilskadekomne, men der er en del beboere over de berørte butikker, der ikke kommer hjem til deres lejlighed i aften. De vil i stedet blive genhuset, lyder det fra Københavns Politi til TV 2 Lorry.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik