Brand i café spærrer flere gader i København

Branden er under kontrol, men der arbejdes fortsat med slukningsarbejdet, fortæller Københavns Politi.

Hovedstadens beredskab er torsdag eftermiddag massivt til stede på Frederiksborggade 31 i København, hvor en kraftig brand har været brudt ud i en café.

Der er mandskab fra flere stationer til stede ved branden og flere røgdykkere har arbejdet med at slukke branden.

Det skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter. 

Frederiksborggade og Nansensgade er spærret for al trafik. Ifølge TV 2 Lorrys oplysninger er det vaffelbageriet Lily og Bob, som der har været brand i. 

- Branden er under kontrol. Vi arbejder stadig med brandspredning i etageadskillelsen. Pt ingen melding om personskader. Vi regner med at blive på adressen i flere timer endnu, skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter.

Meldingen om branden i centrum af København kom kort før klokken 12.30, hvorefter brandfolk og politi rykkede ud til adressen.

brand2

Ingen meldinger om tilskadekomne

Til TV 2 Lorry fortæller Københavns Politi, at branden er slukket, og at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen meldinger om personer, der skulle være kommet til skade i branden.

- Det har været en meget kraftig brand, og der er meget udbrændt, siger Jess Voldager, vagtchef ved Københavns Politi til TV 2 Lorry.

Det vides ikke med sikkerhed, om der har været personale og gæster til stede på caféen, da branden brød ud.

- Vi talte med ejeren, og det virkede som om, at den ikke har haft åben, siger Jess Voldager.

Hvad der er skyld i branden, er endnu uvist.

Billeder fra stedet viser brandfolk foran en etagebygning, der har store sodskader på facaden. Vinduer er smadret på første sal, mens de er helt væk i stueetagen. 

Skaderne synes at gå helt op i fjerde sals højde.

På nuværende tidspunkt er der ingen meldinger om, at personer skulle være kommet til skade i branden.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik