Der er uro på borgmestergangene flere steder i hovedstadsområdet. Der summer en frygt for, hvad konsekvenserne for omegnskommunernes borgere vil blive, hvis Folketinget i de kommende måneder giver endeligt grønt lys for anlæggelsen af den kunstige halvø Lynetteholm.
- Vestegnens borgere vil blive tabere, ja faktisk vil hele omegnens borgere blive tabere, hvis Københavns store ambitioner med Lynetteholm bliver indfriet, siger den konservative borgmester i Vallensbæk Henrik Rasmussen.
- Jeg ved ikke, om man har glemt os, men jeg tror i hvert fald ikke at de har tænkt på os, og det tænker Københavns kommune jo ikke på, når de går i gang. De tænker jo ikke på, at der er en overordnet statslig planlægning for hele hovedstadsområdet, siger John Schmidt Andersen, der er borgmester i Frederikssund Kommune for Venstre.
Efter at jeg har læst lovforslaget til anlægsloven, så er jeg skræmt. For det tilsidesætter den almene retspraksis, som vi har, med at man får inddraget de lokale borgere, som vil blive berørt af projektet
Lynetteholm vil, hvis den bliver anlagt, blive en helt ny ø på 2,8 kvadratkilometer lige nord for Refshaleøen i indsejlingen til Københavns Havn. Anlæggelsen vil kunne begynde til september i år, og den første del af øen vil kunne komme i brug i 2035, mens hele øen først vil stå færdig omkring år 2070.
Da Lynetteholm blev præsenteret, var det med en vision om, at den skulle huse 35.000 beboere og 35.000 arbejdspladser. Det er særligt den del, der skaber bekymrede miner i omegnskommunerne.
For hvor meget ekstra pendlertrafik vil det give gennem forstæderne? Vil der så være plads til, at omegnskommunerne kan vokse? Og hvem skal betale den milliardstore regning for flytningen af det fælleskommunale rensningsanlæg Lynetten, der ligger i det område, hvor Lynetteholm planlægges?
- Efter at jeg har læst lovforslaget til anlægsloven, så er jeg skræmt. For det tilsidesætter den almene retspraksis, som vi har, med at man får inddraget de lokale borgere, som vil blive berørt af projektet, siger Henrik Rasmussen fra Vallensbæk.
Frygter øget trafikstøj fra motorveje der skal udvides
Både Holbækmotorvejen og Køge Bugt motorvejen kører tværs igennem Vallensbæk Kommune, hvor flere borgere derfor allerede i dag er plaget af støjgener fra trafikken.
- Støjen er megaproblematisk, og nu er der nogen, der drømmer om at udvide til en ti-sporet motorvej igennem vores område herude, og det er jeg bare nødt til at sige nej tak til, siger Henrik Rasmussen.
Men han frygter, at øget trafik gennem Vallensbæk vil blive en uundgåelig konsekvens, hvis der anlægges boliger til 35.000 nye indbyggere og 35.000 nye arbejdspladser på Lynetteholm.
- En stor del af dem vil jo blive pendlere, der trafikalt kører ind og ud af byen, og det vil sige, at motorvejene her i Vallensbæk vil blive yderligere belastet, siger han.
- Vi ønsker jo ikke mere trafik her. Jeg synes jo i virkeligheden, at den opgave som staten har, det er at prøve at skabe nogle tålelige forhold for dem, som allerede bor i området. Jeg synes, at det er ærgerligt, at man ikke har lyst til at tage hovedstadens borgere seriøst, altså at passe på alle dem, der bor op ad det infrastrukturnet, vi har, siger Henrik Rasmussen.
Kommuner kæmper om indbyggere
I Frederikssund er der efter flere års kamp endelig kommet gang i grundsalget i byudviklingsprojektet Vinge. Her er det meningen, at op mod 20.000 nye indbyggere skal bosætte sig, mens der skal være plads til omkring 4000 arbejdspladser.
Fra byprojektet blev lanceret i 2013 og frem til i dag, er der kun flyttet lidt over 100 personer ind, men i de seneste måneder er det solgt flere grunde, hvorpå der skal bygges 198 almene boliger, 100 andelsboliger, over 100 ejerboliger og en dagligvarebutik.
- Nu er der kommet rigtig gang i salget, altså virkelig gang i den, og det er dejligt, siger borgmester John Schmidt Andersen.
Men skal byen Vinge vokse sig stor, så skal der sælges endnu flere grunde og tiltrækkes endnu flere borgere, og det kan et boligprojekt til 35.000 beboere på Lynetteholm besværliggøre.
- Når man kaster så store projekter i vejret, med så mange mennesker, så kommer vi jo i direkte konkurrence om, hvem skal have menneskene, siger borgmesteren.
Den her overordnede planlægning, den savner jeg ved Lynetteholm, for hvad er det der tilsiger, at så mange mennesker skal bo inde i hjertet af København
Området ved Vinge har længe været udset som et område, der vil være gavnligt for den regionale udvikling at byudvikle. Hovedstadens Udviklingsråd udpegede det for et par årtier siden, og det fremgår ligeledes af det landsplandirektiv, der med udgangspunkt i fingerplanen beskriver, hvor der bør byudvikles i hovedstadsområdet.
Samme langsigtede og strategiske byplanmæssige fokus har der ikke været om Lynetteholm. Projektet kom som trold af en æske, da det blev præsenteret af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmusen og den daværende overborgmester i København Frank Jensen i 2018. Lynetteholm fremgår stadig ikke af landsplandirektivet, der beskriver og sætter rammerne for, hvordan Danmark bør udvikles.
- Den her overordnede planlægning, den savner jeg ved Lynetteholm. For hvad er det, der tilsiger, at så mange mennesker skal bo inde i hjertet af København, hvor det jo i forvejen er svært at finde en parkeringsplads, siger John Schmidt Andersen.
- Man har bare sagt ja, Lynetteholm skal da op og stå. Det er gjort uden om al planlægning, altså som i AL planlægning, der er ingenting man har overholdt overhovedet. Det synes jeg er skidt, for hvis vi skal overholde planlægningen herude, så skal de da også gøre det inde i København, siger Frederikssundborgmester John Schmidt Andersen.
Hele det her projekt har et stort kendetegn, og det hedder uigennemskuelighed og ugennemsigtighed
Rædselsøen bliver solgt som Atlantis
Når Folketinget i de kommende uger skal behandle en anlægslov, så er det udelukkende selve anlæggelsen af øen, de skal diskutere.
Al snak om fremtidig bebyggelse, indbyggere, arbejdspladser og trafikale adgangsveje er udeholdt i den over 600 sider lange miljøkonsekvensrapport, der er udarbejdet. I visualiseringerne er der ikke bygget noget på øen, men der går i stedet får rundt på enge, og man kan se sæler svømme rundt i vandet.
Politikerne skal altså kun tage stilling til anlæggelsen af en 2,8 kvadratkilometer stor halvø, der skal klimasikre København, og det er at skabe et vrangbillede af virkeligheden, mener flere kritikere.
- De starter med at præsentere den rosenrøde ø, altså man skaber Atlantis og et narrativ om, at det er en klimasikring, men man glemmer så at fortælle alle de sideløbende historier om kompleksiteterne i projektet, siger Vallensbæk-borgmester Henrik Rasmussen
- De fortæller ikke, hvad det egentlig er for noget jord, de vil fylde i, hvilke trafikale vanskeligheder projektet vil medfører, eller hvad der skal ske med rensningsanlægget, der ligger i vejen, siger Henrik Rasmussen.
- Men de ting følger jo med, hvis man siger ja til at anlægge øen nu. Men hele det her projekt har et stort kendetegn, og det hedder uigennemskuelighed og ugennemsigtighed, fortsætter borgmesteren.
Ansvarlig minister vil ikke forholde sig til kritikken
Det er transportminister Benny Engelbrecht, der skal forsøge at lande en aftale om en anlægslov.
Han vil hverken forholde sig til borgmestrenes kritik eller diskutere, hvad der skal bygges på øen, og hvad det må medføre af konsekvenser, for det folketingspolitikerne nu skal tage stilling til er udelukkende anlæggelsen af øen.
- Det vigtigste omkring Lynetteholm, det er at sikre København mod oversvømmelse, altså at lave et værn mod klimaforandringerne. For klimaforandringerne kommer, så det er en virkelighed, vi er nødt til at tage hånd om, og så kan vi bagefter diskutere, hvad vi så kan bruge de rare kvadratmeter til, og hvordan det i øvrigt skal spille sammen med hele det øvrige hovedstadsområde, siger transportminister Benny Engelbrecht.
- Hvis vi skulle starte hele debatten forfra igen, så er det jo, at vi risikerer, at vi tænker og tænker og snakker og snakker, og så mangler der handling, og så ender det jo med, at vi får handlet for sent, og København skal ikke oversvømmes af den grund. Vi skal sikre København mod klimaforandring, fortsætter ministeren.
Den forklaring møder dog ikke meget forståelse i omegnskommunerne, der mener, at hele projektet bør være belyst, før anlæggelsen går i gang.
- Det er altså ikke et klimasikringsprojekt det her. Undskyld mig, men det er jo at stikke folk en plade, for det her bliver præcedens for, hvordan man laver anlægslove i fremtiden. For lige om lidt, så laver man også nogle øer ude i Avedøre, og så bliver det vel også bare et klimasikringsprojekt, som så betyder, at det kan man også bare skøjte henover hovedet på folk, siger Henrik Rasmussen.
Både byplanlæggere og borgmestre i omegnskommunerne siger, at når først man har anlagt øen, så vil man jo bruge den, så er det for sent. Så når I tager første skridt nu, så bliver det for sent at tænke byplanlægning andre steder?
- Det er jeg sådan set fuldstændig uenig i. Hele pointen er jo netop, at vi skal først til at diskutere, hvad skal den så bruges til på et senere tidspunkt, siger Benny Engelbrecht.
- Men i princippet så kunne den ø jo, hvis der kom en ny finanskrise eller noget andet, så kunne den ø jo ende med at blive en ø, hvor der bare går nogle får, og derfor skal den også vurderes miljømæssigt for sig selv, fordi den også økonomisk hviler i sig selv, siger Benny Engelbrecht.
Men det ved du jo lige så godt, som jeg gør, at det kommer ikke til at ske, at det bare bliver en ø med natur. Den skal bebygges med nogle boliger og nogle arbejdspladser, og så skal der laves en form for infrastruktur derude. Hvorfor tager I ikke den diskussion nu, om hvad der skal være derude?
- Jeg synes, at det er helt fornuftigt at tage diskussionen frem mod de kommende år, blandt byplansudviklere, og vi skal selvfølgelig også tage stilling til, hvordan øen skal trafikbetjenes. Men det ændrer ikke på det helt grundlæggende ved, at vi skal i gang, for ellers så ender vi med, at vi skal gå rundt i gummistøvler i landets hovedstad, siger Benny Engelbrecht.
Men kan du helt oprigtigt forestille dig et scenarie, hvor man ikke bygger ude på Lynetteholm, hvor man bare siger, at det skal bare være natur?
- Jeg kan godt forestille mig en situation, hvor noget sker, der kommer en ny global pandemi eller en ny finanskrise eller noget andet, som betyder, at der er noget, der går i stå. Det er set rigtig mange gange før, også i Københavns historie, så derfor er man selvfølgelig nødt til at planlægge på en sådan måde, at man siger, at man vurderer Lynetteholm i sig selv, som den ø, den er, uanset om der kommer boliger derude, eller om det kommer til at ligge i en lang periode, slutter transportminister Benny Engelbrecht.
