Borgmester vil have arkitektkonkurrence om omstridt byggeri stoppet

Enhedslisten og beboerne i Fiskerihavnen i Sydhavnen vil have en arkitektkonkurrence om et fremtidigt byggeri på Stejlepladsen afblæst.

Det sidste ord er ikke sagt i sagen om et omdiskuteret byggeri på Stejlepladsen og i Fiskerihavnen i Sydhavnen.

Her har beboerne gennem længere tid kæmpet imod, at der skal bygges boliger i op til syv etager.

Men det kan blive svært, for det kommunale udviklingsselskab By & Havn, som står bag byggeriet, har allerede udskrevet en arkitektkonkurrence, som bliver afgjort om ganske kort tid.

Katrine West Kristensen er beboer på Stejlepladsen og selv arkitekt. Hun mener, at det er gået alt for stærkt med processen med byggeriet.

- Jeg synes det er fuldstændigt alarmerende og udemokratisk at det skal hastes igennem på den måde, siger hun til TV 2 Lorry.

Katrine West Kristensen ønsker, at man dropper byggeriet i den gamle Fiskerihavn, men hvis det trumfes igennem, håber hun, at det lokale miljø får medbestemmelse.

Det er på dette tidligere fredet område, at By & Havn vil bygge boliger.
Det er på dette tidligere fredet område, at By & Havn vil bygge boliger.
Foto: TV 2 Lorry

- Hvis der absolut skal bygges, skal det udstykkes i små byggefelter, så der kommer helt andre aktører på banen. Så der er plads til selvbyg, til byggefællesskaber, og der er plads til en anden måde at gøre tingene på, som tager udgangspunkt i havnen og det miljø, der er her, siger hun.

Stejlepladsen i Sydhavnen skal bebygges, fordi det planlagte byggeri på Amager Fælled blev droppet efter massive protester fra borgere.

Politikerne måtte så finde alternative steder. Det blev som bekendt fredede områder, som man så valgte at affrede.

Konkurrence bør afblæses, mener borgmester

Københavns teknik-og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen fra Enhedslisten, kan godt forstå de mange beboeres bekymringer, og også hun mener, at arkitektkonkurrencen helt bør afblæses.

- For det første så ville Enhedslisten jo slet ikke have affredet det her område eller bygge på det, men når nu man vælger at gøre det, så synes vi i det mindste, man skulle lytte til de lokale derude, der peger på, hvordan man kunne blive inspireret af, hvordan Fiskerihavnen er opstået, siger hun til TV 2 Lorry.

Byggeriet skal mandag også diskuteres i Teknik -og Miljøudvalget.
Byggeriet skal mandag også diskuteres i Teknik -og Miljøudvalget.
Foto: TV 2 Lorry

Mandag i næste uge skal Teknik -og Miljøudvalget mødes og diskutere byggeplanerne på Stejlepladsen.

Der starter den såkaldte startredegørelse i forbindelse med det omstridte byggeri. Her vil man i samme ombæring diskutere det lige så betændte byggeriprojekt i Vejlandsgadekvarteret på Amager Fælled.

- Vi vil jo selvfølgelig stadig kæmpe for, at der ikke bliver bygget på Stejlepladsen. Hvis det ikke kan undgås, at der skal bygges, så vil vi kæmpe for, at det bliver på havnens præmisser og med udgangspunkt i alle de gode kvaliteter, der er her, siger Katrine West Kristensen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Bertel2

Bertel Haarder takker af: Her er 9 nedslag i hans lange karriere

20200917-173607-L-1920x1277we

Her er de 12 sager: Advokatundersøgelse afslører Frank Jensens krænkelser

20191107-180758-5-1920x1280we

Partier kræver brev i fredningssag tilbagekaldt: "Retssikkerheden er på spil"

Lejlighed altaner

Det kan blive sværere at få en altan i København

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere