Borgmester undersøger handlemuligheder i spildevandssag

Københavns Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen afventer i dag en redegørelse i sagen om udledning af spildevand

Både lands-. og kommunalpolitikere har nu travlt med at handle i sagen om københavnsk spildevand, der er på vej ud i Øresund.

Beslutningen om at sende de 290.000 kubikmeter spildevand ud i Øresund er truffet af forvaltningen i Københavns og Gentofte Kommuner. Og efterfølgende har flere politikere givert udtryk for forargelse i sagen og påpeget, at de første hørte om den, da TV 2 Lorry tog den op torsdag i denne uge.

Men nu forlanger de en hel stribe af redegørelser. Tidligere i dag fortalte vi om Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre,. der kalder miljøminister Lea Wermelin i samråd, og nu meddeler den københavnske Teknik- og Miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen, at hun har bedt om en redegørelse i sin forvaltning.

Redegørelse klar i dag

- Jeg har bedt Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejde en orientering, da hverken jeg eller udvalget har været orienteret om sagen. Den skal være klar i dag. Her skal det bl.a. fremgå, om udvalget kunne have truffet en anden afgørelse, hvis sagen havde været forelagt politisk, og om udvalget har nogle handlemuligheder, nu hvor tilladelsen er givet, oplytser teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL), i en mail til TV 2 Lorry.

Lørdag skrev borgmesteren på sin Facebook-side, at hun ikke var orienteret om udledningen på forhånd, og i samme opslag understregede hun, at både hun og medlemmerne af Teknik- og miljøudvalget burde have været inddraget.

Spørgsmålet er nu, om hun har politisk kan standse sagen. I første omgang har Københavns Kommune bedt forsyningsselskabet Hofor om at standse udledningen i 24 timer. Den skulle have været igangsat søndag morgen, men skal altså efter den nye tidsramme først indledes mandag.

Sagen kort

Frederiksberg, Gentofte og Københavns Kommuner leder i fællesskab spildevand frem mod rensningsanlæg i Lynetteledningen, der er en af hovedspildevandsårerne i hovedstaden.

 

Ledningen går gennem Nordhavn, der er byudvikliungsområde, og hvor der er flere nybyggerier på vej.

 

Et af dem står AP Pension bag, og de vil i samme forbindelse opføre en parkeringskælder. Dermed kommer man så langt ned, at byggeriet ligger oven på ledningen. Derfor skal det testes, om ledningen kan holde til, at der bygges oven på den,.

 

Den test indebærer, at ledningen ikke bruges i fem dage - og det er det, der fører til udledningen af spildevand, der kun er mekansik renset.

 

TV 2 Lorry tog sagen op onsdag. Fredag begyndte forargelsen at brede sig hastigt på begge sider af Øresund. Siden har både  mljøministeren samt Teknik- og miljøborgmesteren i København givet udtryk for, at de ønsker at beskytte miljøet - men ikke har beføjelser til at stoppe sagen. Det er det sidste, den københavnske borgmester nu vil have undersøgt.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik