Borgerinitiativ går på gaden for at skabe tryghed

Borgerinitiativet "Vi tager gaderne tilbage" går igen på gaden, efter en ung mand blev stukket ned.

"Sent lørdag aften blev en ung mand stukket ned på hjørnet af Heimdalsgade og Nørrebrogade."

Sådan indleder gruppen "Vi tager gaderne tilbage" en pressemeddelelse, som er udsendt søndag.

Begivenheden danner baggrund for, at borgerinitiativet nu igen vil befinde sig på gaderne på Nørrebro.

De vil "markere modstand imod at bøller og voldsforbrydere skal bestemme", hvor borgerne fra området kan bevæge sig uden frygt.

- Det er vigtigt, at vi på Nørrebro står sammen med de beboere, der oplever utrygheden lige uden for deres gadedør.

- Uskyldige forbipasserende er blevet ofre eller meget ufrivillige vidner i voldelige interne opgør, lyder det fra Jan Malinowski, der er en del af "Vi tager gaderne tilbage".

Derfor samles gruppen nu sammen med lokale borgere og butiksdrivende på hjørnet mellem Heimdalsgade og Nørrebrogade for at skabe tryghed i lokalområdet.

- Vi skal møde op og markere, at vi ikke vil finde os i det, de udsættes for, og give muligheden for at tale hændelsen fri, udtaler Jan Malinowski.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik