Den administrerende direktør hos boligselskabet AAB forstår godt frustrationerne hos Emilie Von Kassebeer-Clemmensen og hendes kæreste Christopher, som på trods af mere end tredive års anciennitet hos boligselskabet fik afslag på en lejlighed - udelukkende på grund af bestemmelserne i ghettoplanen.
Jeg synes, det er dybt godnat. Jeg synes, det er nogle gode, solide lejere.
- Jeg synes, det er dybt godnat. Jeg synes, det er nogle gode, solide lejere, og vi vil selvfølgelig gerne hjælpe dem. Og vi er jo enormt kede af, at vi skal afvise dens slags mennesker for adgang til 1/3 af vores boliger i København, siger administrerende direktør i AAB, Christian Høgsbro.
Boligselskaberne har - i samarbejde med Københavns Kommune - været tvunget til at indføre de ofte meget firkantede regler - for at sikre, at hele boligområder undgår at havne på ghettolisten.
Og boligselskabet AAB er selv meget imod de regler, som altså kostede Emilie og Christopher lejligheden på Lybækgade på Amager.
- De er rigide, de er skrappe, de er forkerte, de burde laves om. Og det håber vi også, man vil kigge på Christiansborg, siger Christian Høgsbro.
I København er der i alt omkring 60.000 almennyttige familie- og ungdomsboliger - og for omkring 17.000 af dem gælder de særlige kriterier, som betyder, at
- ansøgere på kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge er udelukket fra at få en lejelejlighed i de berørte områder.
- mens ansøgere, der er i uddannelse eller arbejde og tjener mindst 19.500 kr. om måneden kommer frem i køen.
- reglerne betyder også, at folk under 65 år på efterløn er udelukket
- det samme er folk uden en godkendt dansk uddannelse over grundskoleniveau
- et andet eksempel kunne være det unge par - hun læser medicin, mens han som værnepligtig tjener under grænsen på 19.500. kr. om måneden - de vil også få et nej.
Boligminister Kaare Dybvad Bek, Soc.dem. har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver følgende i en mail til TV 2 Lorry:
"Der er boligområder i Danmark, hvor der bor mange socialt og økonomisk udsatte mennesker. Det giver dårligere livschancer for den enkelte og øger risikoen for udvikling af parallelsamfund. Her kan udlejningsredskaberne være meget brugbare for at skabe blandede boligområder, ligesom det skal være sådan, at de almene boliger er tilgængelige for målgruppen med lave indkomster. Derfor har jeg igangsat en undersøgelse af brugen af udlejningsreglerne, så vi får undersøgt, hvilke konsekvenser udlejningsreglerne har for muligheden for at få en almen bolig, og om reglerne bliver anvendt i for stort omfang. Hvis det er tilfældet, må vi se på, om reglerne kan målrettes endnu mere."
Transport- og Boligministeriet oplyser, at undersøgelsen forventes færdig i foråret 2020.
Ifølge AAB har Emilie og Christopher dog så stor anciennitet, at der er gode muligheder for at de kan få en lejlighed et andet sted i byen.
AAB oplyser, at det i nær fremtid selv vil tage kontakt til det unge par.
