Boligminister vil standse kapitalfondes huslejestigninger

Andelshavere kan blive ramt i forsøget på at ramme kapitalfonde i det københavnske boligmarked, fremgår det af rapport fra ekspertgruppe. Ministeren er klar til at tage nye metoder i brug i kamp mod Blackstone.

Regeringen vil bremse kapitalfonde i at sætte ældre bygninger i stand og dernæst skrue meget op for huslejen.

Boligminister Kaare Dybvad (S) har modtaget en række anbefalinger fra en ekspertgruppe, der er nedsat for at sætte en stopper for investorer som amerikanske Blackstone.

Investorerne opkøber og istandsætter ældre boliger for derefter at skrue gevaldigt op for huslejen.

En afskaffelse af den paragraf i boligreguleringsloven, der gør det muligt, risikerer dog indirekte at ramme andelshaveres boligværdi med op mod 25 procent, viser rapporten fra ekspertgruppen.

- Det er for lukrativt for udenlandske kapitalfonde at opkøbe ejendomme i Danmark - særligt i de store byer, siger ministeren på et pressemøde.

SF og Enhedslisten har talt for helt at afskaffe paragraffen, men det tager Venstre klart afstand fra.

Boligreguleringsloven § 5, stk. 2:

Ved lejeaftalens indgåelse må lejen for lejemål, som er gennemgribende forbedret, ikke fastsættes til et beløb, der væsentligt overstiger det lejedes værdi efter § 47, stk. 2, i lov om leje, jf. dog stk. 3 og 4 og § 73, stk. 3, i lov om leje. Ved lejemål, som er forbedret gennemgribende, forstås lejemål, hvor forbedringer efter principperne i § 58 i lov om leje væsentligt har forøget det lejedes værdi, og hvor forbedringsudgiften enten overstiger 1.600 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 183.000 kr. Forbedringerne skal være gennemført inden for en periode på 2 år og må ikke være omfattet af § 58, stk. 3, i lov om leje, lov om sanering, lov om byfornyelse og udvikling af byer og boligforbedring, lov om byfornyelse, lov om byfornyelse og udvikling af byer eller lov om privat byfornyelse. Beløbene i 2. pkt. er fastsat i 2000-niveau og reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettopris-indeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbene afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Ved genudlejning er det de beløb, som var gældende ved forbedringernes gennemførelse, der finder anvendelse.

 

Kilde: Danskelove.dk

Ingen garanti til andelshavere 

Kaare Dybvad forestiller sig heller ikke, at paragraffen skal helt væk.

I forhold til andelshaverne siger du, at du ikke kan garantere, at der kommer et fald. Hvad er et acceptabelt fald?

- Vores udgangspunkt er, at de ikke skal have et fald, det står vi helt fast på.

- Men når jeg bliver bedt om at garantere, at ingen andelsbolig noget sted kommer til at miste bare en lillebitte smule af dens værdi, så er det en meget omfattende garanti at stille som minister, siger Kaare Dybvad.

Der sidder nogle andelshavere og følger nøje med. Hvad vil du sige til dem?

- Jeg vil sige, at det, der er beskrevet i rapporten, om at man mister meget store værdier i sine ejendomme som andelsboligforeninger, det kommer som udgangspunkt ikke til at være vores beslutning.

- Det er vi ikke interesseret i, siger boligministeren.

Ministeren håber på at dæmme op for aggressive kapitalfonde inden nytår, efter flere historier i medierne om lejere der bliver presset ud af deres boliger.

De fire mulige modeller:

Ekspertgruppen skitserer fire mulige modeller, som politikerne kan tage udgangspunkt i, når de skal forhandle en mulig løsning på plads de næste måneder.
 

  1. Den ene model går ud på at afskaffe den omdiskuterede paragraf 5, stk. 2 i boligreguleringsloven. Den blev indført for at give private udlejere et økonomisk incitament til at renovere ældre ejendomme.
     
  2. Den næste model går ud på at skærpe kravet, så en ejendom mindst skal have energimærke C for at blive forbedret af en udlejer. I dag er det energimærke D.
    Det er denne løsning, boligministeren hælder til.
     

    - Jeg tror, der er mulighed for at bygge videre på den model, der kræver nogle større energirenoveringer.

    - Men den model kan ikke stå i sig selv. Der er behov for også at adressere, hvordan vi undgår meget kortsigtede investeringer, og hvordan vi undgår, at man får så store gevinster ved huslejestigninger som i øjeblikket, siger Kaare Dybvad.
     

  3. Den tredje model går ud på at fordoble beløbsgrænsen for, hvornår en udlejer må lave gennemgribende forbedringer til en halv million kroner.
     
  4. Den sidste afskaffer paragraffen og kompenserer i stedet udlejerne med et eventuelt højere afkast, hvis de forbedrer boligen efter en anden paragraf.

Alle mulige løsninger fra ekspertgruppen har dog mærkbare konsekvenser, og derfor starter de politiske forhandlinger nu for at finde en løsning.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik