Blæst bagover af støtte: "Mit håb er, vi kan nå det i dag"

Det går stærkt med at samle de to millioner kroner ind, som Københavns Byret har krævet fra Amager Fælleds Venner.

- Alle medlemmer skal bare smide 75 kr, så rammer vi 2 millioner. Det når vi da.

Sådan lyder et opslag i Facebook-gruppen Amager Fælleds Venner, efter at Københavns Byret tirsdag gav foreningen en uge til at finde to millioner kroner til at stoppe byggeriet på Amager Fælled.

Og mindre end 24 timer efter kendelsen er opbakningen enorm.

- Vi har nu passeret 1.221.000 kroner i donationer, fortæller formanden for foreningen Amager Fælleds Venner, Steffen Rasmussen, begejstret til TV 2 Lorry.

Pengene skal bruges som sikkerhedsstillelse, før byretten vil nedlægge forbud mod fortsættelse af byggeriet, som By & Havn sammen med Fælledby står for. Men allerede fra tirsdag skal byggeriet stoppe.

quote Målet er, at vi skal have dem mandag aften, men det gør ikke noget, at det sker lidt før

Steffen Rasmussen, Formanden, Foreningen Amager Fælleds Venner

Enorm støtte

Og noget kunne kraftigt tyde på, at de to millioner er i Amager Fælleds Venners hænder inden ret længe.

- Mit håb er, vi kan nå det i dag. Det vil være helt vildt. Målet er, at vi skal have dem mandag aften, men det gør ikke noget, at det sker lidt før. Det vil give os lidt mere ro, og så kan vi koncentrere os om vores arbejde, siger Steffen Rasmussen.

Han er overrasket og taknemmelig over den voldsomme støtte, der i disse dage vælter ind.

- Der er helt fantastisk, det er kun noget, man turde drømme om. Det viser bare, at vi har en helt enorm støtte til det arbejde, vi laver. Der er meget stor modstand mod de aktiviteter, som de har gang i, fortæller han og fortsætter:

- Jeg havde nok troet, at det ville være sværere, og at det ville tage mere tid, og at vi skulle knokle til det sidste. Det kan stadig gøre sig gældende, når vi når længere hen, men som det ser ud lige nu, fortsætter den fantastiske støtte.

quote Alle de penge, der bliver doneret, ryger ind i vores kasse og bliver brugt til det videre arbejde

Steffen Rasmussen, Formanden, Foreningen Amager Fælleds Venner

Beholder pengene

Men selvom det lykkedes Amager Fælleds Venner at indsamle to millioner kroner, så er det langt fra sikkert, at det er nok til helt at stoppe byggeriet på Lærkesletten. 

Derfor er det heller ikke hensigten, at levere donationerne tilbage, såfremt Amager Fælleds Venner får de to millioner tilbage, som de har stillet i sikkerhed til bygherren for eventuel tabt arbejdsfortjeneste.

- Alle de penge, der bliver doneret, ryger ind i vores kasse og bliver brugt til det videre arbejde. Vi har mange opgaver - også juridiske, og vi er i fuld gang med at tage denne her sag videre til EU. Vi vil ikke bare stoppe det her byggeri, men vi vil stoppe, at der overhovedet bliver bygget på Amager Fælled.

Udover at det vil være administrativt besværligt at betale penge tilbage til de indtil videre over 7.000 bidragsydere, så har indsamlingen også nået en størrelse, hvor det ikke længere "blot" kan håndteres af de frivillige og ulønnede, der er i foreningen.

- Når man når over en vis grænse, så skal der er revisor til, og det arbejde er vi i fuld gang, fortæller Steffen Rasmussen.

quote Vi indstiller det fysiske arbejde på området indtil videre.

Erling Thygesen, Direktør, Fælledby P/S

Bygherre vil granske afgørelsen

Hos Fælledby, der er bygherre på projektet, tager man afgørelsen til efterretning for nu, lyder det fra direktør i Fælledby P/S, Erling Thygesen, på deres hjemmeside.

- Udfaldet er ikke som forventet. Nu skal vi have tid til at granske afgørelsen sammen med vores advokat og vurdere de næste skridt. Vi indstiller det fysiske arbejde på området indtil videre.

Fælledby oplyser samtidig, at de på nuværende tidspunkt ikke kan sige, hvor langt tid projektet bliver forsinket, og hvad det betyder for projektets tidsplan og økonomi.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik