Biografgigant donerer slik og sodavand til populært madspildssupermarked

Under nedlukningen af Danmark har Nordisk Film Biografer fået samlet et godt lager slik ind, der er over sidste sidste anvendelsesdato. Slikket fejler intet, så derfor har biografgiganten valgt at donere det.

Hvem vil ikke gerne modtage 200 kilo bland-selv-slik og otte paller med sodavand og chokoladebarer – gratis.

Biografgiganten Nordisk Film Biografer ligger inde med store mængder slik, der har overskredet sidste anvendelsesdato, men der intet fejler.

For at mindske 'slikspild', så har Nordisk Film Biografer valgt at donere overskudsslikket til Wefoods tre supermarkeder i København.

Det oplyser Nordisk Film Biografer og Folkekirkens Nødhjælp TV 2 Lorry.

Kine Kjærnes, der er salgschef i Nordisk Film Biografer, understreger, hvor glade biograferne er for, at de har mulighed for at donere overskudsslikket til Wefood.

- Vi kan ikke sælge det i vores biografer, da det har overskredet sidste salgsdato, og vi har faste retningslinjer her for det, siger hun og fortsætter:

- Men slikket fejler ikke noget, og det ville være ærgerligt bare at skulle smide det ud. På den måde kan vi være med til at reducere madspild – eller 'slikspild' skal vi måske sige – og samtidig støtte en god sag, siger hun.

quote Jeg vil skyde på, at der kommer til at gå tre uger, så er slikket afsat.

Jan-Martin Mikkelsen, projektleder for Wefood supermarkerne

Wefood er taknemmelige

Wefood, der er drevet af Folkekirkens Nødhjælp, er det første supermarked, der sælger overskudsvarer. Der er tale om overskudsvarer, som intet fejler men bliver kasseret, fordi varen enten har beskadiget emballage, forkert mærkning eller overskredet dato for holdbarhed.

Fredag kørte frivillige Wefood-medarbejdere rundt til biografer i København for at hente paller med slik. Og salget af de store slikmængder starter i Wefood-supermarkederne fra den 23. juni.

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, understreger, hvor vigtigt det er, at danskerne hjælper hinanden i denne svære tid.

- Corona-pandemien påvirker os alle – både herhjemme og rundt om i verden. Derfor blev vi utrolig glade, da Nordisk Film Biografer ringede og tilbød os den store donation, siger hun og fortsætter:

- Det er et godt og tydeligt bevis på, hvordan vi sammen kan løse madspildsproblemer, men også hvordan vi kan sikre hjælp til verdens fattigste, der lige nu har akut brug for hjælp til at håndtere Corona-krisen og de konsekvenser, det medfører. Det her er win-win for alle.

Forventer udsolgt på kort tid

Det er ikke første gang under coronaudbruddet, at Wefood har langet varer ud over disken.

Tilbage i marts måned, hvor nedlukningen af landet blev virkelighed for danskerne, havde butikken en stigning på 40 procent i deres omsætning sammenlignet med sidste år.

Og Jan-Martin Mikkelsen siger til TV 2 Lorry, at han heller ikke er i tvivl om, at de får afsat de mange kilo slik. 

- Vi var meget glade og stolte, da Nordisk Film Biografer kontaktede os. Først så tænker jeg, at det er enormt flot af Nordisk Film Biografer. Og så er vi stolte over, at de vælger at kontakte os, siger han. 

Det handler om at være hurtig, hvis man skal sætte tænderne i de 200 kilo slik, da Jan-Martin Mikkelsen er sikker på, at der bliver rift om det. 

- Jeg vil skyde på, at der kommer til at gå tre uger, så er slikket afsat. Vi har mange kunder i vores butikker i dag, og vi får kun flere. Og sådan nogle varer her det lokker kunder til. Det er jeg slet ikke nervøs for, siger Jan-Martin Mikkelsen. 

Slikket og pallerne med sodavand og chokoladebarer bliver fordelt ligeligt mellem supermarkederne i København, der ligger på henholdsvis Nørrebro, Amagerbrogade og i Sydhavnen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Forbrug

pakkekaos

playPakkeshops og postvæsen drukner i pakkekaos: ”Det er helt ekstremt”

Julemad

playGod julesamvittighed: Syv råd til at undgå madspild i julen

Frelsens Hær

playRekordmange har søgt om julehjælp i år - men Frelsens Hær mister vigtig indtægtskilde

indbrud i vinhandel kokkedal

Vinhandler fik stjålet for flere millioner kroners champagne i spektakulært indbrud

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere