Bilfri søndag vender tilbage: Nørrebrogade omdannes til slaraffenland

Bilister bandlyses fra Nørrebrogade, når Bilfri Søndag igen er tilbage.

Efter et års coronapause forsvinder bilosen for en stund fra Nørrebrogade 19. september.

Det er 70'er levnet Bilfri søndag, der er tilbage, og med det fyldes gaden blandt andet med legende børn.

Derfor skal bilister finde alternativer ruter rundt om den lange gade, for når den sidste løber ved årets Copenhagen Half Maraton har forladt Nørrebro, så bliver Nørrebrogade omdannet til et stort lærred, når ikke mindre end 5.000 stykker kridt bliver delt ud.

Klokken 14 spærres Nørrebrogade af - fra cykelstien ved Den Røde Plads til Dronning Louises Bro. Herefter får folk mulighed for gå på vejen og deltage i en lang række arrangementer, som mere end 30 af bydelens foreninger og aktører har stablet på benene.

Aktiviteter

* Sæbekasseløb og workshop v. LetsGo Delebiler & Støberiet.


* Den store Nørrebro-quiz og kridtuddeling v. Nørrebro Lokaludvalg.


* Prøv skraldekajakken på Peblinge Sø v. Miljøpunkt Nørrebro.


* Kom og spil fodbold og håndbold med Nørrebro United.


* Sustainable Day inviterer til swapshop og genbrugsworkshop.


* Bæredygtig mode på rullegræs v. Alternativ Fashion Weekend.


* DJ set med Christian d'Or med musik fra hele verden.


* Vær med til at lave et kunstværk ud af skrald med KBH+ Projektakademiet og Miljøpunkt Nørrebro (Trash’N’Hagen x UNGSKAB).


* Børnedans og workshop v. El Studio.


* Børnebogsalg og læsehjørne v. Blågårdens Bibliotek.


* Slå dig ned og sig hej til din nabo med v. Fucking Flink/Hej Nabo!


* Musik og workshop med stencils og kridtspray v. Bioteket.


* Prøv pannafodbold med Pannahouse.


* Kunstudstilling og kridttegninger v. Lokale27.dk.


* Lav støjmåling på gaden med Rådet for Bæredygtig Trafik.


* Frivilligcenter SR-Bistand er med på dagen og fortæller om deres mange rådgivningstilbud.


* Pop-up shop med bøger v. Møllegades Boghandel.


* Fælles kridtmaling, badge-genbrugsworkshop og kridtuddeling v. De Bemandede Legepladser.


* Mød dine lokale kandidater i Kommunalvalg 2021-området.


* Konkurrencer og funfitness med SheZone.


* Dansefest og workshop med Global Kidz.


* Kom og vær med til at lave store fælles lagenmalerier med Lokalet – Rum for Opfindsomhed.


* Børnekunst og kridtuddeling v. Osramhuset.


* Få et gratis klimaråd af Jennie Ferrara og Bryan Traum.


* Ladcykelture med luftforureningsmåling med Miljøpunkt Nørrebro.


* LetsGo Delebiler kommer med bud på en bæredygtig delebils-ordning.


* Rådet for Grøn Omstilling viser vej til et mere bæredygtigt samfund.


* Kvickly inviterer til Mad og Klima-event.


* Akroyoga for Børn og Unge inviterer til opvisning og åben træning.


* Kom og prøv taekwondo med Nørrebro Taekwondo Klub.


* Streetbasket for alle med Stevnsgade Basket Ball.


* Højtlæsning og bogloppemarked med 2200Godnathistorier.


* Konkurrencer, bogsalg og kridtuddeling v. Nørrebro Bibliotek.


* Koncert, parkour-workshops og åbent hus hos Be Free / TinyHouse.


* RCYN kommer med deres fine lille kaffevogn

Hvis for eksempel sæbekasseløb, skraldekajak på Peblinge sø eller en Nørrebro Quiz lyder som noget for dig, så er der rig mulighed for at slå sig løs.

Det er Nørrebrohallen og Nørrebro Lokaludvalg, der står bag arrangementet, og i år er fokus på klima og klimavenlige hverdagsløsninger. 

Det markeres med flere forskellige workshops, hvor du og familien blandt andet kan blive klogere på bæredygtig mode, bæredygtige delebilsordninger og meget andet.

Hele molevitten varer frem til klokken 18, hvorefter Nørrebrogade igen åbnes for bilisterne en time senere. De har dog fri passage ved Jagtvej/Runddelen under arrangementet. 

Cyklister opfordres til at respektere arrangementet og trække cyklen eller finde en anden rute end Nørrebrogade den eftermiddag.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik