Bildte folk ind at de havde skattepenge til gode: To mænd fængslet

Mændene udgav sig for at være fra Skattestyrelsen og havde held til at lokke oplysninger ud af folk.

Flere godtroende ofre for to mænds bedrageri udleverede både NemID-oplysninger og kodeord, da de blev præsenteret for oplysningen om, at de havde skattepenge til gode.

Nu er de to formodede gerningsmænd anholdt, og Københavns Dommervagt valgte onsdag at varetægtsfængsle dem i 27 dage.

Kort efter kloken 12 torsdag meddelte Københavns Politi, at de har anholdt endnu en mand i sagen. Han fremstilles i grundlovsforhør fredag.

quote Disse unge mænd har sat deres bedrageri i system og har på det groveste udnyttet borgere på den mest usympatiske facon.

Politikommissær Ove Randrup, afdelingen fra økonomisk kriminalitet, Københavns Politi

De to mænd er sigtet for at stå i spidsen for et omfattende netværk, som i en periode systematisk kontaktede borgere per telefon og udgav sig for at være fra Skattestyrelsen.

Det fik en del til at udlevere personlige oplysninger om NemID og kodeord.

Efterforskningen startede hos politiets landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet, og sagen blev siden overdraget til Københavns Politi, der altså skred til anholdelser.

- Disse unge mænd har sat deres bedrageri i system og har på det groveste udnyttet borgere på den mest usympatiske facon, siger politikommissær Ove Randrup fra afdelingen fra økonomisk kriminalitet ved Københavns Politi. 

Måske flere anholdelser i sagen

Københavns Politi er ikke færdige med efterforskningen endnu og vil derfor ikke afvise, at der kan komme flere anholdelser i sagen. Samtidig kommer de allerede nu med et godt råd:

- Selvom disse mennesker kan virke både troværdige og professionelle i telefonen, så skal man altid huske på, at myndigheder aldrig ville ringe og bede om personlige oplysninger gennem en telefonopringning. Det er derfor vigtigt, at man ikke udleverer nogle informationer, hvis man bliver ringet op på denne måde, siger Ove Randrup.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

def_thumb,50_percent

playLighunde leder efter Maria From i fjord

brand i ishøj gildbroevej

play36 boliger ødelagt efter brand i etageejendom: 91 beboere skal genhuses

Mobiltelefon, opkald

Efter flere falske politi-opkald: Opfordrer borgere til at passe på

brand ishøj

Beboer løsladt efter voldsom brand i Ishøj

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere