Bevidste sprængninger: Københavns Politi skal stå for efterforskning af gaslæk

Både Københavns Politi og forsvaret afviser at kommentere på, hvorvidt Rusland er involveret i gaslækket.

Københavns Politi indleder nu en formel efterforskning af gaslækket på Nordstream 1 og 2, som myndighederne nu med sikkerhed betegner som bevidste sprængninger.

Det oplyser Anne Tønnes, der er direktør for Københavns Politi på et pressemøde onsdag eftermiddag.

- Vi efterforsker bredt, så vi på et senere tidspunkt kan fokusere efterforskningen. Vi har hypotester, vi skal have afdækket, og så snævrer vi ind, når tid er, siger hun.

Politiet kommer til at samarbejde med relevante myndigheder i både ind- og udland, og så opfordrer politidirektøren også personer og virksomheder, der kunne have oplysninger til at kontakte politiet.

Københavns Politi har allerede indledt et samarbejde med Sverige og Tyskland i forbindelse med efterforskningen. 

Anne Tønnes ønsker på pressemødet ikke at kommentere på, hvorvidt politiet er i kontakt med de russiske myndigheder. 

Forsvaret skal bistå Københavns Politi med efterforskningen. Blandt andet for sikre spor, men det er ikke muligt at komme ned endnu.

Også forsvarschef Flemming Lentfer blev på pressemødet spurgt til Ruslands mulige rolle i sagen, men han afviser at sige noget om motiver.

- Alt, der er på bordet lige nu, er hypoteser, siger han på pressemødet.

Myndighederne vurderer, at der er foretaget sprængninger på gasledningerne.

Lækagerne på Nord Stream 1 og 2 blev konstateret mandag og tirsdag. Gasledningerne går fra Rusland til Tyskland.

De tre lækager er sket i internationalt farvand sydøst og nordøst for Bornholm.

To af lækagerne er i Danmarks eksklusive økonomiske zone, mens det sidste er i Sveriges eksklusive økonomiske zone.






_

_


Mest læst i dag

Se flere

112

Otte kvinder dømt for at hyre folk til at stjæle hund

Pernille Beckmann

Politi om chikanesag mod borgmester: "Det er en hastesag"

20211029-203353-L-8256x4635ma

Borgmester i chok efter flaskekast mod hus: Politiet vil hæve sikkerhed omkring mig

Drab Christiania

Mistænkt for skuddrab: Politiet efterlyser mand på damecykel


København


Forsiden lige nu

Se flere