Beredskab rykker ud til flere brande i København

Hovedstadens Beredskab er tirsdag aften rykket ud til flere bilbrande samt en brand omkring en institution på Nørrebro i København.

Hovedstadens Beredskab er tirsdag aften rykket ud til to brande omkring Tagensvej i København samt en brand på Strødamvej på den ydre del af Østerbro.

Det oplyser vagthavende ved Københavns Politi Henrik Stormer til TV 2 Lorry.

Den første anmeldelse løb ind hos politiet klokke 21.52. Det viste sig at være et skur tilknyttet en institution på Tagensvej.

Klokken 22.00 løb endnu en anmeldelse ind om en række bilbrande ved Banevingen blot et par hundrede meter fra det brændende skur.

- Det viser sig, at der er ild i fem biler, mens en sjette har blevet skadet af varmen, siger Henrik Stormer.

En tredje anmeldelse løb ind klokken 22.11. Denne gang om brand i en enkelt bil på Strødamvej på Østerbro.

Vagthavende oplyser tirsdag aften til TV 2 Lorry, at alle tre brande er slukket, men at brandvæsnet på stedet vurderer, at branden omkring institutionen er påsat.

Ingen af de tre brande har ført til nogen personskader. 

Henrik Stormer vurderer, at der kan være en sammenhæng mellem brandene.

- Når der er så kort afstand mellem brandene, og så kort tid mellem anmeldelsestidspunkterne, kan vi ikke udelukke, at det kan være en sammenhæng mellem de tre brande, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik