Beboere i Mjølnerparken lægger sag an mod ministerium - føler sig diskrimineret

Beboere i Mjølnerparken har valgt at lægge sag an mod Transport- og Boligministeriet, da de føler sig diskrimineret som følge af ghettoloven.

En gruppe beboere i Mjølnerparken på Nørrebro i København lægger onsdag sag an mod Transport- og Boligministeriet.

Ministeriet bliver beskyldt for diskrimination og brud på beboernes grundlæggende rettigheder, oplyses der i en pressemeddelelse. 

Sagsanlægget tager udgangspunkt i ghettoloven, hvori der blandt andet står, at et 'hårdt ghettoområde', som Mjølnerparken er defineret som, skal reducere antallet af almene familieboliger til højst 40 procent inden 1. januar 2030. 

Beboerne hævder, at de bliver behandlet ringere end folk, som bor i lignende områder, der ikke er klassificeret som en ‘hård ghetto’. Kriteriet der afgør, at Mjølnerparken defineres som en ‘hård ghetto’, er mængden af beboere med ikke-vestlig baggrund.

Beboere kan derfor risikere at blive smidt ud af deres hjem på baggrund af deres etnicitet. 

Udsat boligområde vs. hårdt ghettoområde

En af sagsøgerne, som kan risikere at blive smidt ud, er 53-årige Asif Mahmood, der er taxachauffør og har boet i Mjølnerparken med sin familie de seneste 26 år.

- Vi er glade for Mjølnerparken. Det er her, mine tre børn er opvokset. Det er her, jeg ønsker at blive gammel. Det er vores hjem, og det ønsker jeg at kæmpe for. Hvorfor skal vi behandles dårligere end andre og smides ud af vores hjem?, spørger han.

Den afgørende forskel mellem et udsat boligområde og et ghettoområde er i dag, at andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund overstiger 50 procent i et ghettoområde.

Opdelingen af vestelige og ikke-vestlige borgere bliver af FN-Komitéen for Sociale, Økonomiske og Kulturelle Rettigheder anset som diskriminerende.

Blandt andet derfor får sagsanlægget også støtte fra Almen Modstand, et landsdækkende netværk af beboere fra almene boligbyggerier, som er startet som en reaktion mod ghettoloven.

- Vi i Almen Modstand kan ikke acceptere truslen om, at vi tvinges væk fra vores hjem og skal være vidne til, at vores elskede lokalsamfund flås i stykke, alene på grund af hvem vi er. Vi bakker op om sagsøgerne, som ikke blot kæmper for sig selv, men for vores fælles vision om at beskytte vores lokalsamfund og vores grundlæggende demokratiske værdier om lighed og retten til et hjem, siger Fatima Tounsi, der er tilknyttet Almen Modstand. 

Boligminister: Ikke diskrimination

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) forsvarer, at etnicitet er et kriterie i kategoriseringen af en ghetto. Han mener ikke, der er tale om diskrimination.

- Vi ønsker ikke en by, der er etnisk opdelt. Hvis man for eksempel tager til New York, kan man se, hvordan kineserne bor i ét kvarter og afroamerikanerne i et andet. Jeg tror ikke på, at vi kan have et godt samfund, hvis vi allesammen bor i hvert vores lille kvarter og aldrig møder hinanden på kryds og tværs. Det er vigtigt for regeringen, at vi mødes på tværs af etniske og sociale skel, lyder det fra Kaare Dybvad Bek (S).

Det civile søgsmål kan blive afgørende for ghettolovens videre forløb i andre boligområder, hvor andre borgere med ikke-vestlige baggrund kan risikere at blive smidt ud af deres hjem.

- Jeg er uenig i den kritik, de rejser af mig, men jeg synes, det er en styrke ved vores folkestyre, at de kan få lov til at afprøve det ved domstolene, afslutter boligministeren. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik