Beboere begejstrede for ny nuttet nabo: Sælen Sluzy er flyttet ind på Sluseholmen

Ved Sluseholmen i København har en sæl nu fundet sig godt til rette, og det er til glæde for beboerne.

Som storby er det normalt ikke dyreoplevelser, der er flest af i København. 

Men lige nu får beboere i Sluseholmen, der ligger i Sydhavnen i København, dagligt én på opleveren. Her er der nemlig flyttet en ny, pelset og nuttet beboer ind i form af en sæl, som de lokale kalder Sluzy.

Til stor begejstring for 64-årige Flemming Lindholm, der bor i Sluseholmen helt ud til vandet.

- Jeg synes, det er fantastisk og et bevis på, at havnen er blevet renere, siger han.

Flemming Lindholm fortæller, at sælen hver dag hviler sig på slusen, som han kan se fra sit hjem.

Selvom han ofte ser den fra lejligheden, var det ikke hjemmefra, han spottede den nye beboer første gang.

- Det var en dag, jeg kørte over slusen på cykel, hvor jeg tilfældigvis så den lå på slusen og slængede sig, fortæller han.

Flemming Lindholm skyder på, at Sluzy har boet i området i cirka fem til seks uger. 

Ikke sky af væsen

Det er ikke kun dem, der har udsigt til slusen, som kan nyde synet af sælen Sluzy.

- Der er også mange på paddleboards, hvor den er nysgerrig og svømmer helt hen til, fortæller Flemming Lindholm.

quote Den her ene sæl kan trække flere sæler med sig, så måske der kommer flere.

Flemming Lindholm, beboer

Han beretter også, at dem på gåben også kan komme helt tæt på vidunderet.

- Man kan komme på 10 til 15 meter af den, så den virker ikke til at være særlig sky. Den har nok vænnet sig til folk. Der er også nogle af københavnerne, der får en stor oplevelse, fordi de ser en sæl for første gang, siger han.

(Artiklen fortsætter under artiklen)

Man kan også være heldig at tage et selfie med søde tilflytter.
Man kan også være heldig at tage et selfie med søde tilflytter.
Foto: Privatfoto

Potentiale for flere

Til daglig arbejder Flemming med international handel, men han bruger mange af sine fritimer som lystfisker. Derfor er sæler ikke noget nyt syn for ham uden for havnen, alligevel er der noget særligt ved at få den som nabo.

- Det er et fantastisk og nysgerrigt væsen, og det er rigtigt hyggeligt, at den er her, så jeg håber, der kommer flere, siger han.

Han tror endda på, at der kan komme endnu flere til.

- Den her ene sæl kan trække flere sæler med sig, så måske der kommer flere. Jeg tror ikke, det er en engangsforseelse, siger han.

I videoen nedenfor kan du se Sluzy slappe af ved vandet:

Sluzy der tager et lille hvil ved Sluseholmen.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik