Bandemedlem frikendes for skud mod betjente i 2017

En 21-årig mand blev i byretten idømt 20 års fængsel for at skyde mod betente. Nu frikender Landsretten ham.

Østre Landsret frikender fredag en 21-årig mand med tilknytning til banden Loyal To Familia (LTF) for at have affyret adskillige skud mod to civile betjente i 2017, skriver nyhedsbureauet Ritzau.

Han blev i fjor idømt 20 års fængsel og udvist af Danmark i Københavns Byret.

Han ankede siden dommen, og forsvarer Anders Schønnemann har nu fået ham frikendt i en af tiltalerne, men manden står stadig til en længere straf.

Dommere og nævningeting kender således fortsat den 21-årige skyldig i flere forhold, hvor han har turet rundt i København på en scooter og truet personer med to forskellige pistoler i efteråret 2017.

- Retten tror på, at den tiltalte var på en scooter og har været i besiddelse af en pistol, lyder det fra dommeren.

Men pistolen er altså ikke den Smith & Wesson-revolver, som skuddene mod betjentene blev affyret med, vurderer Østre Landsret.

Den 21-årige mand idømmes otte års fængsel og udvisning af Danmark.

Han er kendt skyldig i flere forhold, hvor han på en scooter og cykel på to forskellige tidspunkter har truet personer med to pistoler i efteråret 2017.

Han blev oprindeligt idømt 20 års fængsel og udvisning af Danmark ved Københavns Byret sidste år.

Her ses billeder fra gerningsstedet i 2017. Her ses den civile politibils rude, der er ramt af skud.
Her ses billeder fra gerningsstedet i 2017. Her ses den civile politibils rude, der er ramt af skud.
Foto: Thomas Sjørup - Scanpix

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik