Avis skal betale kæmpe beløb: Derfor kan arvingerne blive ved

Østre Landsret tog i dag stilling i en sag om krænket ophavsret mellem Berlingske Tidende og arvingerne til skaberen af Den Lille Havfrue, Edvard Eriksen.

Berlingskes ansvarshavende chefredaktør gjorde sig skyldig i krænkelse af ophavsretten til Den Lille Havfrue i to tilfælde. Det fastslår Østre Landsret ved en kendelse afsagt i dag. Samtidig forhøjer landsretten godtgørelsen der skal betales fra 285.000 til 300.000 kroner.

Striden handler om noget, de fleste danskere kender, nemlig kunstværket Den Lille Havfrue - bronzestatuen der siden 1913 har stået opstillet ved Langelinie. 

For mange er det nemlig et nationalklenodie - og så er det kilen til en del retssager, der handler om ophavsret.

Det var sagen i dag endnu et eksempel på. På den ene side stod skaberen af statuen Edvard Eriksens arvinger - på den anden side Berlingskes ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen, som var blevet sagsøgt af arvingerne for at krænke deres nedarvede ophavsret.


I sagen har arvingerne sagsøgt Berlingske for ved to lejligheder at have krænket ophavsretten. I det ene tilfælde bragte avisen et billede af statuen iført mundbind, i det andet en illustration af en figur i samme positur som Den Lille Havfrue, men med tilførte, satiriske elementer.

Avisens ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen blev derfor af byretten dømt til at betale 285.000 kroner i erstatning samt sagens omkostninger på 34.200 kroner. En dom, han sammen med Berlingske ankede.

Og det er her, Østre Landsret nu har taget stilling, og altså fortsat har dømt til fordel for Edvard Eriksens arvinger.

Den Lille Havfrue

Statuen er doneret af brygger Carl Jakobsen og udført af billedhugger Edvard Eriksen. Bronzeskulpturen blev opstillet på Langelinie i 1913.

Det var kunstnerens kone, Eline Eriksen, der agerede model, da skulpturen blev til. 

Statuen har flere gange været udsat for hærværk. Ved to lejligheder har den fået hovedet skåret af, en gang er den væltet ned fra sin sokkel, en gang har den været overhældt med rød maling og en gang har en eller flere personer  sat klistermærker på statuen og skrevet på soklen.

Edvard Eriksen døde den 12. januar 1959. Da ophavsretten varer i 70 år efter kunstnerens dødsår, udløber den 1. januar 2030.



Har rettighederne til 2030

Skaberen af Den Lille Havfrue, billedhuggeren Edvard Eriksen, har været død siden 1959. Alligevel tjener arvingerne til billedhuggeren stadig med jævne mellemrum ukendte summer på forlig og søgsmål.

- Det kan de, fordi der er er ophavsret på Den Lille Havfrue. Den er skabt af deres forfader Edvard Eriksen, og ophavsret varer i 70 år efter kunstnerens dødsår, siger Morten Rosenmeier, professor i ophavsret ved Københavns Universitets juridiske fakultet.

Og han kan godt forstå, arvingerne til billedhuggeren gerne vil gå langt for at beskytte deres rettigheder.

- Det er normalt, og vi to ville gå lige så langt, hvis vi pludselig fik at vide, vi havde ophavsretten til et af Danmarks mest ikoniske kunstværker. Vi lever i et kapitalistisk samfund, hvor vi kan eje vores huse, biler og så videre. Det er ting, som går i arv, og det gælder også ophavsretten, siger han til TV 2 Lorry.

Mange offentlige sager

Alligevel er listen af danske medier og andre offentlige aktører, der har fået fingrene i klemme ved at bruge billedmateriale af Den Lille Havfrue ulovligt, lang. 

TV 2 Lorry modtog for en årrække siden selv et erstatningskrav efter uretmæssigt at have bragt et billede af Den Lille Havfrue i forbindelse med et af stationens tv-programmer. 

Det samme gælder for eksempel også Berlingske Tidende i den aktuelle sag, ligesom kunstneren Bjørn Nørgaard også tidligere kom i klemme, da han brugte et billede af skulpturen i en collage udgivet i en kalender.

Og så er der desuden sagen fra Brønderslev, hvor Brønderslevs borgmester modtog en henvendelse fra arvingerne til Edvard Eriksen. Arvingerne mener, at en skulptur på havnen i Asaa ligner Den Lille Havfrue så meget, at der er tale om plagiat, og kræver den derfor destrueret. Denne sag er fortsat ikke afgjort.


Ekspert overrasket over byretsdom

Morten Rosenmeier, professor i ophavsret ved Københavns Universitet, undrer sig dog over den ene halvdel af byrettens afgørelse i sagen mod Berlingske Tidende. 

Han mener nemlig ikke, at illustrationen af Den Lille Havfrue - som blandt andet portrætterer havfruen med et zombie-hoved - burde sortere under krænkelse af ophavsretten:

- Man har et princip der siger, det er tilladt at bruge beskyttede værker i parodier, satire og lignende. Det er et gammelt princip, der har fandtes siden 1800-tallet, men det er nu vigtigere end nogensinde, for i dag følger det af menneskeretskonventionen, at borgere skal have en vidtstrakt ytringsfrihed. Det gælder især i sager, der har en samfundsmæssig relevans, siger han og fortsætter:

- Derfor var vi mange, som var stærkt overraskede over at se byretsdommen. Mange af os havde ventet, det (Berlingskes illustration) var klare eksempler på lovlige kopier.

Af Østre Landsrets afgørelse fremgår det, at retten også har medtaget et synspunkt om, at "brugen af Den Lille Havfrue i tegningen var lovlig i henhold til en ulovbestemt undtagelse til ophavsretten i dansk ophavsret". 

Altså har Østre Landsret ikke fundet, at ovennævnte princip om undtagelser gælder i denne sag.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik