Arkæologer finder hemmelig tunnel under udgravning til ny metro

Arkæologer fra Københavns Museum har fundet, det de mener, er en flugttunnel ved Østerport Station i København.

Arkæologerne fra Københavns Museum stoppede pludselig op, da de under en arkæologisk forundersøgelse ved Østerport Station i starten af året, gjorde et opsigtsvækkende fund.

Metroselskabet og en række underleverandører var i fuld gang med at grave ud til en ny transfertunnel mellem Østerport Station og den nye metrostation.

En minigraver havde fået fat i et stykke træ, og kort tid efter dukkede stykker af træ op fra det gulbrune jordlag mere end seks meter under Østbanegade.

Ét for ét blotlagde arkæologerne korte planker, der næsten alle lå sirligt side om side, som noget, der kunne ligne et gulv.

De var omtrent én meter lange, og nogle af træstykkerne var slået i stykker.

Arkæologerne havde fundet en underjordisk tunnel.

quote Vi ved ikke, om den den pludselig slår et knæk, eller hvor den ender. Det er et mysterium.

Christian Andreas Flensborg, arkæolog ved Københavns Museum og udgravningsleder

En gammel flugttunnel?

Siden blev de arkæologiske forundersøgelser til en egentlig udgravning, som fandt sted i starten af år 2020. Først nu bliver resultatet af udgravningen, en underjordisk tunnel, offentliggjort.

- Når man finder sådan en tunnel, så giver det et sus i kroppen. For hvad betyder det? Man stiller sig selv spørgsmålet, hvor omfattende de her systemer er - og er der mange flere tunneller?, siger Christian Andreas Flensborg, der er arkæolog ved Københavns Museum og udgravningsleder på fundet på Østerbro.

Varsomt og forsigtigt afslørede arkæologerne tre meter af en tunnel, som ifølge Københavns Museum kan tolkes som en underjordisk flugtvej gennem ravelinen, der blev bygget i 1600-tallets København; en slags fremskudt kunstig ø ud for voldene ved Østerport, der var en del af Københavns befæstningsværk.

Arkæologerne mener, at den gamle flugttunnel, der måler cirka tre meter i længden, en meter i højden og en meter i bredden, kan være meget længere og fortsætter formentlig under Østbanegade i vestlig retning, ligesom den formodes at gå videre mod volden mod øst i retning af Østerport.

- Tunnellen er umiddelbart afskåret af volden ved Østerport Station, men den anden ende går videre under Østbanegade. Vi ved ikke, om den den pludselig slår et knæk, eller hvor den ender. Det er et mysterium, siger Christian Andreas Flensborg til TV 2 Lorry.

Stykker af afstivningen i den hemmelige tunnel ved Østerport Station.
Stykker af afstivningen i den hemmelige tunnel ved Østerport Station.
Foto: Københavns Museum

Et enestående fund

Og der er flere ting ved tunnel-fundet, der er et mysterium.

En prøve af det gamle træ har vist, at det er blevet fældet i 1874 - langt senere end arkæologerne i første omgang troede, tunnellen var fra. Og samtidig vidner byggestilen med tap og revn i de gamle brædder om tiden omkring 1900-tallet. Lignende konstruktioner er nemlig fundet i tunneller ved vestfronten under 1. Verdenskrig, forklarer Hanna Dahlström, der er museumsinspektør hos Københavns Museum.

- Måske er den blevet repareret, og det er derfor, at der er yngre træværk. Vi er igang med at efterforske det nu. Vi havde regnet med, at det var en flugttunnel ud af 16-1700-tallets København i første omgang, siger hun.

Men der er ikke fundet spor af ældre træværk omkring fundet ved Østerport Station, og derfor tyder intet indtil videre på, at tunnellen blot er blevet renoveret.

- Det var ikke noget, vi havde forventet at støde på. På den måde er det stort og spændende. Det er ikke tit, man finder noget så uventet. Vi ved heller ikke rigtig, hvilken funktion den har haft, og det gør det bare endnu mere spændende, lyder det fra museumsdirektør Hanna Dahlström.

Tunnel ved Østerport. Principskitse udfærdiget af Jonas Jæger.
Tunnel ved Østerport. Principskitse udfærdiget af Jonas Jæger.
Foto: Københavns Museum

Det underjordiske København?

Samtidig åbner det nye fund op for en helt ny del af historiefortællingen om København - for tænk, hvis undergrunden gemmer på flere tunneller som denne.

Ifølge Københavns Museum er der ikke tidligere dokumenteret lignende tunneller i hovedstaden, og derfor kan fundet pege på, at Københavns bastioner har været langt mere komplekse, end man har troet indtil nu. Men jeg vil ikke udelukke, at det har været smuglertunnel

quote  Men jeg vil ikke udelukke, at det har været smuglertunnel.

Christian Andreas Flensborg, arkæolog ved Københavns Museum og udgravningsleder

- Det er pudsigt, at man anlægger en tunnel, som ingen ved noget om. Det er ikke blevet fundet før, og ingen ved noget. Denne her konstruktion må være hemmelig. Det er en brik i den københavnske militærhistorie, mener Christian Andreas Flensborg.

Han forklarer, at hverken gamle kort over København eller gamle skriftlige kilder fortæller noget om en tunnel ved Østerport, og at hans bud er derfor umiddelbart, at der er tale om en hemmelig militær flugttunnel.

- Men jeg vil ikke udelukke, at det har været en smuglertunnel, tilføjer han. For tænk, hvis der kun findes denne ene.

Ifølge Københavns Museum giver fundet af tunnellen anledning til en del spørgsmål om Københavns befæstningsværk - for kan der mon være andre lignende trækonstruktioner dybt inde i hovedstadens befæstningsanlæg?

Når nutid møder fortid

Når den nye transfertunnel til metroen på Østerport Station kommer, kan man også fra gadeplan tage en elevator ned i dybet - langt længere nede end fundet af den mystiske tunnel ved Østerport.

Men lige dér, når elevatoren kører ned mod den nye metro i vor tids underjordiske tunneller, fandt arkæologerne en gammel trætunnel. En trætunnel, der måske kan være med til at omskrive en del af Københavns historie.

Om det sker, må eftertiden vise.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik