Distortion overrasker med hemmeligt program

Selvom Distortion ikke kommer til at fylde byens gader til bristepunktet i år, så vil der fortsat være surprise-begivenheder rundt omkring i byen.

Mange mennesker, måske især i de unge generationer, sukkede dybt, da Distortion den 19. april meldte ud, at dette års gadefest måtte aflyses på grund af corona-restriktioner.

Til gengæld offentliggør Distortion nu et alternativt program for den 2. til den 6. juni under titlen "Der er noget i luften". 

Eller program er måske så meget sagt, for Distortion i år kommer til at bestå af en række overraskelsesarrangementer i stedet for gadekoncerter og -fest, som man kender det. Og derfor vil de nærmere detaljer om arrangementerne også fortsat være hemmelige.

- Distortion er en leg med byrummet. I år kan vi ikke lave noget på asfalten, hvor vi samler tusindvis af mennesker. Men vi kan fortsat lave koncerter der flytter sig imens musikken spiller, og vi kan stadig skifte lokation dag for dag, siger festivalens grundlægger Thomas Fleurquin i en pressemeddelelse.

Begivenhederne kommer til at bestå af ultrakorte koncerter på Nørrebro, Vesterbro og Indre By, hvor lyden bliver spredt gennem gader og tage onsdag, torsdag og fredag aften. Til gengæld vil der ikke være nogen scener til artisterne, ligesom de nærmere lokationer fortsat er hemmelige.

Om lørdagen vil der så være endnu et twist på begivenhederne, da der her vil blive spillet koncert i Københavns Havn. For at komme helt tæt på musikken er det derfor nødvendigt at have adgang til en båd, selvom festivalen understreger, at de har sikret, at musikken kan høres på afstand.

Og selvom det altså ikke er den Distortion, vi er vant til, håber skaberen af festivalen, at man kan få lidt af den samme følelse:

- Til Distortion får publikum ikke serveret indholdet. Publikum skal selv tage del og gøre en aktiv indsats for at finde scener og opstøve et musikprogram. Denne labyrintiske oplevelse, hvor ens sanser skærpes, ønsker vi at genskabe i ugens markeringer, siger Thomas Fleurquin.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik