De er både på tværs, på kryds og på langs.
Det varierer, om de er lange, bredde, korte eller smalle. Men de er alle hvide og overfladen porøs.
Arrene dækker store dele af Anastasia Villadsens krop. Armene, håndleddene, hofterne, inderlårene og anklerne.
De gemmer hver især på en historie, der handler om det selvhad, Anastasia Villadsen dengang fik afløb for ved at skære i sig selv.
Prøv at lære personen at kende frem for deres fortid. For vi er meget mere end de sår og ar, vi har på kroppen.
- Selvskaden gav mig en enorm tryghed, og det var en hård kamp at give slip på den. For jeg vidste ikke, hvad der var på den anden side, forklarer hun.
Hun er iført en skrigblå, ærmeløs bluse, der - sammen med lyset fra vinduet - fremhæver den lyse hud og bulerne i den.
Det er langt fra tilfældigt.
Fortiden, der snart var væk, var så tydelig på mig
Det tog Anastasia Villadsen flere år og utallige tilbagefald at komme ud af sin selvskadende adfærd.
Men hun kom ud på den anden side.
Hvad hun ikke vidste var, at der ventede hende en ny kamp, lige som hun troede, det hele var overstået.
- Jeg følte mig helt på udebane. Jeg følte, at jeg havde vendt mit liv 180 grader, men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op med de her ar, forklarer hun.
- Så den første tid var enormt frustrerende for mig. Jeg var ked af, at den fortid, der snart var væk, stadig var så tydelig på mig.
Det gav mig en følelse af ensomhed og manglende kontrol, lige som da jeg skar i mig selv
Det var særligt de første måneder, der var svære for Anastasia.
Når hun vovede sig til at tage de korte ærmer på, blev hun mødt af en omverden, der ikke bare var uforstående, men som af og til reagerede med direkte afsky.
Hun oplevede, at folk råbte ad hende eller stirrede på arrene, når hun gik på gaden. Af og til tog folk sågar fat i hendes arme og rørte arrene uden hendes tilladelse.
- Det triggede min angst og gjorde, at jeg trak mig og blev mere stille. Det gav mig en følelse af ensomhed og manglende kontrol, lige som da jeg skar i mig selv, fortæller hun.
Er du berørt af selvskade?
Så kan du ringe til telefonrådgivningen hos Landsforeningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade på 7010 1818.
Telefonrådgivningen har åbent hver mandag og torsdag kl. 9-19 samt tirsdag og onsdag fra kl. 16-19. Rådgivningen er anonym og gratis og er for alle, der er berørt af spiseforstyrrelse eller selvskade.
Ensomhed og mistrivsel blandt selvskadende unge
Der findes ikke præcise tal for, hvor udbredt selvskade er.
Men ifølge Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade har op mod 25 procent af alle unge skadet sig selv mindst én gang i deres liv. Det dækker både over at skære, rive, brænde eller slå sig selv.
En undersøgelse fra Børnerådet viser desuden, at det netop er unge, der typisk trives dårligere end andre unge, der skader sig selv. De er oftere ensomme, ligesom de har lavere selvværd og generelt er plaget af flere former for daglig mistrivsel og mobning.
Det er vigtigt for Anastasia Villadsen at fortælle om sine oplevelser på den anden side af sin selvskade, fordi omverdenens uheldige reaktioner netop har medvirket til, at hun følte den samme ensomhed, som da hun skadede sig selv.
Seks gode råd, hvis du har en pårørende, der skader sig selv
- Spørg ind
Ved bekymringer om selvskade er det vigtigt at spørge ind så tidligt som muligt. Man kan nærme sig personen med en anerkendende og nysgerrig tilgang, der viser omsorg og interesse for at hjælpe. Accepter, hvis personen afviser at tale om dine bekymringer, men vend i så fald tilbage på et andet tidspunkt. - Udvis accept
Det bedste du kan gøre er, at lytte uden at bagatellisere. Det er vigtigt med en ikke-dømmende, accepterende og åben tilgang, hvor personens følelser tages alvorligt. - Se hele personen
Undgå et entydigt og snævert fokus på selvskaden, da det kan medvirke til at personen føler sig sygeliggjort og stigmatiseret. Det er vigtigt at fokusere på de bagvedliggende følelser frem for selve den selvskadende handling. - Vær vedholdende
Personer med selvskade vil ofte undvige spørgsmål om mistrivsel og selvskade. Det er vigtigt vedholdende at vise omsorg og interesse for at hjælpe. Det vil øge sandsynligheden for at skabe en tillidsfuld relation, hvor personen vil åbne op og fortælle om mistrivsel og potentiel selvskade. - Undgå dramatiske reaktioner
Selvom selvskade er en skræmmende handling og tegn på alvorlig mistrivsel, er det vigtigt at reagere på en rolig og ikke-fordømmende måde. Dramatiske reaktioner mindsker sandsynligheden for, at personen vil betro sig til dig, men kan også forværre selvskaden på grund af følelser af skyld og skam. - Skæld ikke ud
Det er helt normalt og forståeligt, at pårørende til personer, som skader sig selv, oplever afmagt, frustration, utilstrækkelighedsfølelser, skyld, skam og vrede. Men det er vigtigt i kommunikationen ikke at bebrejde eller at skælde ud på personen, som skader sig selv. Det vil kun gøre ondt værre.
Kilde: Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade
Jeg fandt ud af, at jeg var mere end mine ar
I dag har Anastasia Villadsen lært at leve med sine ar.
Faktisk i en sådan grad, at hun føler, at de klæder hende. At de gør hende til den, hun er.
- Jeg fandt mig selv. Jeg fandt ud af, at jeg var mere end mine ar og min fortid, og det fokuserede jeg på, forklarer hun.
- Jeg begyndte at fokusere på, hvad jeg indeholdt bag mine ar. Jeg er en kunstner, jeg er en god veninde og en dejlig datter.
Hun tror, at de mange fordomme, hun oplevede fra omverdenen, skyldes, at folk er uvidende omkring selvskade og at de glemmer, at der er et menneske med værdier og grænser bag arrene.
Derfor insisterer hun nu på at gå i kortærmede bluser for at vise sine ar frem.
For at vise, at hun er meget mere end dem.
- Selvskade er et forfærdeligt problem, og det gør, at folk er mere sårbare. Men prøv at lære personen at kende frem for deres fortid. For vi er meget mere end de sår og ar, vi har på kroppen.
