Det sidste punktum i sagen om byggeri på Amager Fælled er måske ikke sat.
Det sker, selvom Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet tidligere tirsdag afviste klager fra Danmarks Naturfredningsforening og Amager Fælleds Venner i sagen om byggeri på Amager Fælled.
Amager Fælleds Venner pønser nemlig på at stævne de to klagenævn.
Det fortæller Steffen Rasmussen, der er formand for Amager Fælleds Venner, til TV 2 Lorry.
- Vi vil nærstudere afgørelserne og vurdere, om vi ser grund til, at vi vil klage – altså stævne de to klagenævn.
- Vi mener stadig, at det virker forkert, at der kan rettes op på det her løbende. Vi mener, at lokalplanen og VVM-afgørelsen burde gå om, så alle borgere kunne blive inddraget i processen, siger han til TV 2 Lorry.
Kritik af processen
Byggeriet på Amager Fælled har stået stille siden august, hvor Københavns Byret afgjorde, at forløbet skulle indstilles.
Planklagenævnet oplyser i deres afgørelse tirsdag, at der på det tidspunkt, hvor Københavns Kommune vedtog planerne for byggeriet ikke var "tilstrækkeligt grundlag for at foretage en vurdering af planernes påvirkning af stor vandsalamander."
Det er netop arten stor vandsalamander, der blandt andet har ansporet Danmarks Naturfredningsforening og Amager Fælleds Venner til at kritisere byggeprojektet.
Derfor er det også en del af afgørelsen, som Amager Fælleds Venner hæfter sig ved.
- Jeg bider mærke i, at de giver os ret i vores klage. Men at kommunen efterfølgende har fremsendt en masse information, der gør, at de får rettet op på de fejl og mangler med hensyn til beskyttelsen af vandsalamanderen, der er sket, siger han.
Han stiller sig dog fortsat kritisk overfor processen.
- Jeg mener, det er forkert, at kommunen ikke har overholdt det fra start af, men skal irettesættes af borgerne.
- Det er kun, fordi at vi har klaget, at der er blevet rettet op på det her. Hvis vi ikke havde klaget, så havde naturen taget endnu mere skade, end det har gjort nu.
At Amager Fælleds Venner kritiserer, at det er forkert, at kommunen ikke har overholdt det fra start af, men skal irettesættes af borgerne, vil Lars Weiss ikke forholde sig til.
- Det må man næsten rette til Teknik- og Miljøforvaltningen, der har stået for at udfærdige VVM’en (miljøkonsekvensrapport, red.). Det, jeg hæfter mig ved, er, at der ikke er noget i plangrundlaget, som nævnene har anfægtet. Det plangrundlag, der ligger, har man godkendt, og man har tilbagevist de klager, der er indgivet, siger Lars Weiss.
TV 2 Lorry har tirsdag forsøgt at få en kommentar fra Københavns Teknik- og Miljøforvaltning, men forvaltningen har haft brug for at læse sig yderligere ind i sagen, før den kan udtale sig.
Klart flertal
Af afgørelserne fremgår det, at et flertal på otte mod tre i Planklagenævnet mener nu, at der på baggrund af yderligere undersøgelser af området nu "samlet set er tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger vedrørende krattets funktion og kvalitet som rasteområde for stor vandsalamander," skriver nævnet og slår fast:
"Det fremgår således af undersøgelserne, at kun en meget lille del af krattet er et optimalt rasteområde for arten."
I Miljø- og Fødevareklagenævnet mener et flertal, "at der samlet set nu foreligger den nødvendige høje grad af sikkerhed for, at afværgeforanstaltningerne er tilstrækkelige til at sikre, at fjernelsen af krattet ikke vil beskadige yngle- og rasteområdets økologiske funktionalitet for stor vandsalamander."
Afgørelserne fra de to nævn kan ikke ankes.
Fakta: Amager Fælled-sagen - kort fortalt
I 1994 blev det besluttet, at en del af Amager Fælled skulle sælges til byggegrunde for at være med til at betale for byggeriet af metroen i København.
Den oprindelige plan var at bygge på Strandengen på Amager Fælled, men den plan smuldrede kort før kommunalvalget i 2017 efter massive protester og borgeropstand.
Kritikerne mente dengang, at området var fyldt med uerstattelig natur, og efter at have fastholdt byggeplanen, mens flere partier efterhånden ville revidere den, måtte Borgerrepræsentationens største parti, Socialdemokratiet, med daværende overborgmester Frank Jensen i front sande, at et byggeri på Strandengen ikke blev en realitet – om end det ikke huede ham.
I september 2018 blev Socialdemokratiet, Radikale, SF, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance enige om at udpege Campinggrunden - også kaldet Lærkesletten - som nyt byggeområde sammen med Stejlepladsen i Sydhavnen og Selinevej på Kalvebod Fælled.
Campinggrunden har tidligere været fredet, men fredningen blev ophævet i foråret 2019, så byggeplanerne på stedet kunne realiseres.
Adskillige borgere og organisationer som Amager Fælleds Venner og Danmarks Naturfredningsforening har siden kæmpet for at overbevise beslutningstagerne om, at et byggeri på Amager Fælled blandt andet ville true arten vandsalamander.
I februar 2021 blev byggeriet på grunden endelig stemt igennem i Københavns Borgerrepræsentation.
I juli 2021 standsede Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet projektet, og i august 2021 var det Københavns Byret, der satte en stopper for byggeriet.
I december 2021 er Planklagenævnet kommer med en endelig afgørelse. To klageinstanser afviser klager fra Danmarks Naturfredningsforening og Amager Fælleds Venner i sagen om byggeri på Amager Fælled.
Kilde: TV 2 Lorry
_
