Altan-debatten raser og nye regler forhandles: Beboere frygter det værste

Skal det blive sværere at sætte nye altaner op? Det er netop det spørgsmål, som Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg skal tage stilling til i løbet af mandag den 17. maj.

Og en lang række borgere er ikke i tvivl om, hvad udvalget bør gøre.

- Når man kigger ud af min franske altan, så ser man tydeligt, at vores lille baggård er plastret til med store altaner hele vejen rundt.

Det er Pernille Koch, der bor på Nørrebro, som har inviteret TV 2 Lorry indenfor.

I foråret 2020 fik Pernille Kochs nabobygning opsat store altaner mod deres lille fælles gård til stor gene for de andre beboere.

- Det altanerne har gjort for mig, er en oplevelse af ikke at have lyst til at være i mit eget hjem. For hvert værelse der vender ud mod gården, så er jeg i kontakt med en altan, som kan kigge ind. Jeg har siddet ved spisebordet og spist min aftensmad, og lige pludselig så er der en oppe fra altanen overfor, som vinker ind til mig. Jeg føler mig simpelthen sådan mast ind i altaner, fortæller hun.

Indkigsgener er en af de negative konsekvenser ved altaner, der sættes på gamle bygninger, mener arkitekturekspert fra Bolius Videnscenter Tine Nielsen.

-Hvis du får en altan, så kan du lige pludselig kigge ind til naboen på en anden måde end før. Det kan være meget grænseoverskridende, at folk kan kigge ind, og man kan føle, at naboerne nærmest står i stuen. Det er netop problemet, fordi ejendommen ikke er født med altaner, hvis du ser de ejendomme, der er født med altaner, så er de jo passet ind på en hensigtsmæssig måde, forklarer Tine Nielsen.

Har alle ret til en fed altan?

I 2017 blev retningslinjerne lempet, så det blev nemmere at få lov til at etablere en altan i Københavns Kommune. Siden er altanerne blomstret frem i massevis.

Og Pernille Koch oplever, at en altan nærmest er blevet en menneskeret.

- For nogle år siden der hed det sig, at alle har ret til et fedt køkken. Nu føler jeg, det hedder, at alle har ret til en ny altan. Men på bekostning af så meget andet, siger hun

En række partier i Københavns Kommune vil gerne bremse altan-ræset, og har derfor fremsat et forslag om at skærpe retningslinjerne, så der i udgangspunktet er flere krav til altanerne.

På baggrund af bl.a. en række høringer, har kommunens Teknik- og Miljøforvaltning foreslået væsentlige lempelser i forslaget. Det betyder overordnet set, at forslaget nu kun begrænser altanetablering på nogle områder.

Enhedslistens Gorm Anker Gunnarsen sidder i kommunens Teknik- og Miljøudvalg, der skal træffe beslutningen, og han er glad for det reviderede forslag.

- Altanen er både noget, der vender ud mod vores fælles by og ud mod naboer, og altanen kan tage noget fra den fælles by. Der har nok været en uklarhed i retningslinjerne, som har gjort, at der er nogle projekter, som er blevet godkendt, som ikke burde være gået igennem, så det er godt med det udspil, som er kommet fra forvaltningen nu. Det er alt andet lige en forbedring, siger Gorm Anker Gunnarsen.

Et af hovedformålene med nye retningslinjer er at sikre, at historiske og dekorative facader mod gaden ikke skæmmes af altaner.

Men ifølge Dansk Folkeparti er der dog ingen grund til at få nye retningslinjer.

- Vi synes, at det er et helt rædselsfuldt forslag, fordi det giver ringere livsvilkår for rigtig mange. Der er ikke en eneste begrundelse, der er fremlagt for politikerne, som retfærdiggør at der skal laves om på altan-reglerne. Så det er et stort kaos, siger Finn Rudaizky.

Altaner har fordele og ulemper

Det der er vigtigt at have for øje er, hvordan altanen bidrager til byrummet, privaten og fællesskabet, forklarer Tine Nielsen.

- Det er jo altid skønt, at kunne komme ud og få noget lys og have sin egen altan, hvor man drømmer om at have planter, drikke kaffe og snakke med naboen. Ulempen ved altaner er måske, at de ikke lever op til drømmene, og man bruger altanerne forskelligt. Man kommer meget tæt på hinanden, og derfor er der basis for nogle nye nabokonflikter, forklarer hun.

Nede i gårdhaven tilbringer Pernille Koch ikke meget tid, efter altanerne er blevet sat op.

- Jeg plejede at bruge gården rigtig meget, men jeg kan godt mærke nu, hvor jeg er hernede, at det er lang tid siden, at jeg har været her, fordi jeg simpelthen ikke kan lide at være her. Jeg føler mig sådan helt overvældet af altaner, siger hun.

Pernille Koch er en del af en lille gruppe, der kalder sig "netværk for altanramte" og her har alle oplevet, hvordan naboernes nyetablerede altaner forringer deres livskvalitet.

TV 2 Lorry har haft kontakt til folk fra netværket, bl.a. nogle fra Østerbro, hvor store altaner hænger tæt på hjørnelejlighederne. Og også i indre by, hvor Jette Krogh og familien bor.

- Jeg føler nærmest ikke, der er blevet taget hensyn overhovedet, fordi altangruppen har jo fået lov til at diktere, hvad der blev gjort, siger Jette Krogh.

De andre beboere besluttede at opføre altaner, og Jette Krogh stod magtesløs tilbage.

- Jeg synes, det er forkert, at altanerne skal være så store. Jeg synes, at man skulle have fundet en løsning, der gav knap så mange gener. Altanerne har også skabt stor konflikt i foreningen, og hele processen har været dårlig. Hvis der nu bare havde været nogle retningslinjer for gården, så det ikke var muligt at opføre altaner med så store gener, så var konflikterne i vores forening jo også blevet meget mindre. Det er slet ikke fordi, jeg har noget imod altaner generelt, men jeg synes ikke, at man bare kan smække dem op hvor som helst uden at tage hensyn til andre, siger hun.

Det værste er ikke at blive hørt

En undersøgelse foretaget af Østerbro Lokaludvalg viser, at størstedelen af borgerne går ind for stramninger.

For Pernille Koch handler det dog ikke kun om, at altanerne er generende. Det værste er faktisk, at de ikke føler sig hørt i processen.

- Jeg kan jo godt forstå, at dem, der får altanerne, synes, at det er mega fedt. Jeg synes også, det er enormt usolidarisk, men mest fordi jeg synes, processen har været enormt usolidarisk, siger Pernille Koch og fortsætter:

- Nu kan jeg være den sure ribs i klasen og synes, at altaner er dumme, men det handler jo ikke om, at jeg synes, altaner er dumme. Jeg kan godt se det fede i en altan, men problemet er, at der er nogle borgere, der aldrig bliver hørt. Der er også nogle borgere, der lige pludselig står i nogle kæmpe nabostridigheder, og størrelsen på altanerne er nærmest bare blevet større og større og større. Det synes jeg, er super problematisk.

Samme oplevelse har Jette Krogh.

- Kvinden der bor nedenunder, sagde til mig, at hun var fuldstændig ligeglad med at høre om mine gener. Hun skulle bare have sin altan. Så der var ligesom ikke mulighed for at gå i dialog, ellers så kunne man måske have fundet en løsning, der gav færre gener eller snakket om nogle ting, men det var simpelthen umuligt, forklarer hun.

Og ifølge Finn Rudaizky er det netop problemets kerne.

- Spørgsmålet om folks indflydelse ligger jo langt tilbage i Københavns Kommune, så det er jeg fuldstændig enig i, at det er et generelt problem. Det man kan gøre i det her tilfælde, det er selvfølgelig at lave nogle reelle høringer blandt borgerne. Så man kan gøre noget, der er bedre og gøre det på en mere demokratisk måde, men det kræver, at man har holdningen og indstillingen til det. Og det er vi langt tilbage med i Københavns Kommune, siger Finn Rudaizky.

Gorm Anker Gunnarsen mener dog, at en stramning af altan-retningslinjerne vil hjælpe borgere som Pernille Koch og Jette Krogh i fremtiden.

- Det er klart, at når vi har en mere restriktiv politik, som vi håber, at vi vil have i fremtiden, så vil borgerne kunne referere til den politik og sige: Her der skønner jeg, at det vil være til for stor ulempe. Så på den måde vil deres rettigheder i højere grad være beskyttet end tidligere, forklarer han.

Pernille Koch, Jette Krogh og de andre i netværket håber på en stramning, så andre forhåbentlig har flere muligheder, end de havde. For hos dem er løbet kørt.

- Jeg skal slippe det lidt, hvis jeg skal kunne finde ud af at bo her. Jeg har stadig nogle gange lyst til at pakke tingene og flytte, men det synes jeg er død ærgerligt, afslutter hun.

Udvalget forventes at tage stilling til det reviderede forslag på Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 17. maj 2021.