Aktivister låser sig fast til byggeplads: Vil bruge af kommunekassen for at redde naturområde

Skal man prioritere midler, der ifølge Socialdemokratiet på Københavns Rådhus blandt andet kan gå til velfærd i form af eksempelvis skolebyggerier og idrætsfaciliteter, til at købe Lærkesletten fri? Ja, mener aktivister. Nej, lyder det fra Socialdemokratiet.

På Amager Fælled i København har to aktivister fra klimabevægelsen Extinction Rebellion tirsdag nu i mere end 24 timer siddet lænket til porten ind til den omdiskuterede byggeplads ved Lærkesletten.

Dermed fortsætter modstanden mod byggeri af boliger på naturområdet.

Aktivister fra Amager Fælleds Venner har politianmeldt By og Havn, der står bag byggeriet, for at skade lærkerne og vandsalamanderne på området.

De har fået oplyst, at sagerne bliver behandlet under Miljøministeriet og henvender sig direkte til miljøminister Lea Wermelin (S) i deres opråb.

- De bliver der, indtil Miljøministeriet kommer og låser dem op og fortæller, hvad de har tænkt sig at gøre ved de politianmeldelser af forbrydelser mod naturen på Lærkesletten, lyder det i en pressemeddelelse fra aktivisterne.

Efter flere års voldsom debat vedtog et flertal i Københavns Borgerrepræsentation i februar en lokalplan, der satte gang i boligbyggeriet på Lærkesletten. 

Boligområdet skal sælges til private investorer, og skal på den måde være med til at betale knap to milliarder kroner af på en samlet gæld på omkring 15 milliarder kroner for byggeriet af metroen.

Det er langt fra første gang, at aktivister forsøger at forhindre maskiner i at komme ind på byggepladsen. En af de fastlåste er aktivisternes talsmand, Ida Dalsgaard.

- Vi handler i nødværge for at afværge en større forbrydelse mod naturen, siger hun over en telefonforbindelse til TV 2 Lorry.

quote Vi handler i nødværge for at afværge en større forbrydelse mod naturen

Ida Dalsgaard.

Ministeren kan jo ikke tage stilling i disse sager. Tror I helt oprigtigt på, at hun vil dukke op?

- Jeg mener bestemt, at hun kan tage stilling, og vi har også fået at vide, at hun arbejder på det. Det kan da godt være, at det ikke er hende, men så kan det være en anden repræsentant, siger Ida Dalsgaard.

Og hvis ingen dukker op?

- Så må vi se, hvad der sker, siger Ida Dalsgaard, der har låst sig fast med en 69-årig pensionist, mens en større grupper hjælper med det praktiske.

Området omkring Lærkesletten og det nuværende vandrehjem på Amager Fælled skal omdannes til boligområdet Fælledby med omkring 2.000 boliger.
Området omkring Lærkesletten og det nuværende vandrehjem på Amager Fælled skal omdannes til boligområdet Fælledby med omkring 2.000 boliger.
Foto: TV 2 Lorry

Metrogæld kan betales på anden måde

På Lærkesletten er det største problem ifølge Ida Dalsgaard den metrogæld på to milliarder kroner, som boligbyggeriet skal være med til at betale.

Det hul kan lappes med andre midler, mener hun. 

- Kommunen har 15 milliarder i kassebeholdningen lige nu. Dem kan man bruge til at købe Amager Fælled fri, siger Ida Dalsgaard.

På Københavns Rådhus kan medlem af Økonomiudvalget for Socialdemokratiet Jonas Bjørn Jensen ikke bekræfte om beløbet i kommunekassen er 15 milliarder, “men vi har et tocifret milliardbeløb,” understreger han.

- Det er et beløb, der er sat af til at bygge skoler, daginstitutioner, idrætsfaciliteter, plejecentre og alle de ting, som der er behov for, når en by vokser. Kunne man vælge at købe Lærkesletten fri for de penge? Ja, det kan man godt. Men så er der andre ting, vi ikke kan, siger Jonas Bjørn Jensen til TV 2 Lorry.

quote Kunne man vælge at købe Lærkesletten fri for de penge? Ja, det kan man godt. Men så er der andre ting, vi ikke kan

Jonas Bjørn Jensen (S)

Samtidig fremfører han et argument om behovet for flere boliger i København.

- Mange af de mennesker, der er imod byggeriet derude, har ment det samme i årevis. Men hvor havde København været uden Ørestaden? Hvis vi stopper boligudviklingen i København, er der ikke plads til borgerne. Hver gang vi siger nej til at bygge, stiger prisen på de andre boliger, og så får vi heller ikke de almene boliger, siger Jonas Bjørn Jensen, der også er udpeget af Borgerrepræsentationen til at sidde i bestyrelsen for By og Havn - det kommunalt ejede selskab, der skal bygge boligerne på Lærkesletten.

Så fremtidens idrætsfaciliteter og skolebyggerier er vigtigere end Lærkesletten?

- Det er vigtigt at sige, at nogle prøver at tegne et billede af, at der ikke vil være natur tilbage i København, hvis vi bygger her. Jeg har fuld forståelse for, at det er vigtigt med natur i København, men det står og falder ikke med de 12 hektar derude.

Af den vedtagede lokalplan fremgår det, at den omtalte grund på Lærkesletten er 18,1 hektar. Der kan opføres bebyggelse på 11,8 hektar, mens de resterende 6,3 hektar "skal fremstå som natur- og friareal med mulighed for en rekreativ anvendelse," står der i lokalplanen. 

Men er det vigtigere at bruge de penge på idrætsfaciliteter og skoler i fremtiden end at købe Lærkesletten fri?

- Det er for forsimplet at stille det sådan op. Det er ikke kun et spørgsmål om økonomi, men også om boliger. Det handler både om at kunne bygge idrætsfaciliteter og skoler - og så handler det om boliger. De to ting er samlet set vigtigere end det byggefelt, siger Jonas Bjørn Jensen.

Aktivister foran byggepladsen ved Lærkesletten mandag den 8. marts.
Aktivister foran byggepladsen ved Lærkesletten mandag den 8. marts.
Foto: Unwisemonkeys

Natur er også en værdi

Aktivist Ida Dalsgaard er enig i, at det i forhold til pengene i kommunekassen handler om prioritering.

- Naturen og de grønne områder er også en værdi, der betyder noget for københavnerne. Københavns Kommune har allerede projekteret med at bruge penge på anlæg de næste seks år.

Men det handler stadig om, om man vil bruge de her penge på fremtidens velfærd eller Lærkesletten?

- Vi skal selvfølgelig prioritere velfærd og uddannelse, men i en tid med klima- og biodiversitetskrise, er det vigtigt, at andre arter kan fortsætte med at leve på planeten. Den sjette masseuddøen kommer til at få indflydelse på os menneskers liv, og så er Lærkesletten vigtig, siger hun.

Men det er et politisk spørgsmål om at prioritere, så hvordan ville I gøre det?

- For os har det ret høj prioritet at opretholde mangfoldigheden af liv. Vi kan ikke gå i skole og samfundet kan ikke fungere, hvis klimaet og økologien kollapser. Vi kan ikke blive ved med at sætte menneskets behov over andre arters behov, siger Ida Dalsgaard.

Hun mener at vide, at Københavns Kommune kan overføre beløbet for Lærkesletten til By og Havn, uden at det går ud over midlerne til eksempelvis skolebyggerier. De penge skulle ikke være bundet til byggeri af eksempelvis skoler. Den påstand har TV 2 Lorry dog ikke haft mulighed for at kontrollere. 

Kan bruge tørlofter

Når Ida Dalsgaard bliver spurgt om, hvor man ellers skulle bygge, hvis ikke der skal opføres boliger på Lærkesletten, siger hun, at befolkningstilvækstens kraft er aftaget, og at der derfor ikke er behov for at bygge nyt i samme grad som tidligere.

Københavns Kommune forventede således, at befolkningstallet ville vokse med lidt mere end 9.200 i 2020, men det blev kun til omkring 5.800. 

Kommunen mener blandt andet, at coronapandemien kan have spillet en rolle i den forbindelse. Og samtidig viser kommunens prognoser, at der i 2050 vil være 130.000 flere indbyggere i byen end i dag.

Så, Ida Dalsgaard, hvor skal man ellers bygge, hvis ikke Lærkesletten er egnet?

- Man kan få flere boliger ved at udnytte tørlofterne i København, ligesom der er flere lejligheder uden bopælspligt, der gør, at mange boliger står tomme. Og så kan man diskutere, om man skal finde en løsning i forhold til boligbyggerier sammen med de omkringliggende kommuner, siger Ida Dalsgaard.

S: Ikke den store åbenbaring

På Københavns Rådhus siger Jonas Bjørn Jensen, at det er boligforeningerne, der skal sørge for at udnytte tørlofterne, men at det “desværre ikke er en udvikling, vi ser”.

I forhold til bopælspligt minder han om, at man netop har indgået en aftale, der sikrer, at der stilles krav til bopælspligt ved nye byggerier.

- Mange bække små tæller, men de to ting tilsammen er ikke den store åbenbaring i forhold til boliger, siger Jonas Bjørn Jensen.

Lige nu er der 3.100 boliger i København uden bopælspligt. Et speciale fra DTU slog i 2012 fast, at mere end 300.000 uudnyttede kvadratmeter på københavnske lofter, kunne udvikles til boliger til cirka 22.000 personer. 

Amager Fælleds Venner har sammen med Fiskerhavnens Venner og Danmarks Naturfredningsforening København startet en underskriftsindsamling for at få byggeriet på blandt andet Lærkesletten gjort til en folkeafstemning i kommunen.

Lige nu har cirka 16.600 skrevet under, men politikerne er ikke forpligtede til at skulle tage stilling til underskriftsindsamlingen.