Ældre ægtepar i billig kæmpelejlighed: Umuligt at bytte til mindre

Tre store stuer én suite med klassisk høje paneler og sildebensparket på gulvene. Et stort badeværelse med kar og et tilsvarende stort lyst køkken.

Og for enden af den lange entre - tre store værelser mere.

Der er ingen tvivl om, at Jeannett Skov og Mogens Elmers store lejlighed i Trondhjemsgade på Østerbro udgør noget nær de perfekte rammer for enhver børnefamilie, som gerne vil bo centralt og med masser af plads i byen.

- Vi befinder os i den situation, at vi bor i en meget dejlig stor lejlighed på Østerbro. Og der har vi boet i 35-38 år. Og i dag er vi pensionister. Men da vi flyttede ind for mange, mange år siden flyttede vi ind med tre børn. Og havde god brug for alle 240 m2 - for så stor er lejligheden faktisk, siger Jeannett Skov.

Årene er gået. Behovene har ændret sig.

Børnene er for længst fløjet fra reden, og selv er de ved at komme op i årene – Jeannett Skov er 68 år og Mogens Elmer 80 år.

- Vi to mennesker har jo reelt ikke brug for at sidde i en kæmpestor lejlighed på 240 m2, siger Mogens Elmer.

Både han og hustruen er enige i, at det ville være en oplagt mulighed at bytte lejligheden med en børnefamilie.

- Vi synes jo ud fra sådan et boligpolitisk synspunkt, at det burde være en børnefamilie, der flyttede ind her. Og det skulle være en børnefamilie, vi byttede med - hvis det var en mulighed. Problemet er bare, at det er det ikke, siger Jeannett Skov.

I dag betaler Jeannett Skov og Mogens Elmer ca. 8000 kr. om måneden inklusive varme.

Men når man bytter lejlighed svarer det i følge loven til et helt nyt lejemål. Og på grund af den meget omdiskuterede paragraf 5, stk 2 i lejeloven, så vil det ifølge Jeannett Skov og Mogens Elmers gøre lejligheden 3-4 gange dyrere og reelt fjerne retten til at bytte.

- Vi har jo mistet bytteretten, fordi i det øjeblik vi flytter, så har udlejer lov at gå ind og renovere eller modernisere, eller hvad man kalder det. Og så ryger huslejen op på 35.000 kroner, som de øvrige lejligheder. Og det betyder, at vi reelt ikke er frit stillede, fordi vi kan ikke komme af med lejligheden - ligesom vi formentlig ikke kan komme hen i noget til samme pris, siger Mogens Elmer.

Både han og hustruen undrer sig over, at der ikke er mere kontrol med de forbedringer eller renoveringer, som udlejer kan lave for at skrue huslejen voldsomt op.

- Der er utrolig megen snak om, at det er så vigtigt med den §5, stk. 2, fordi det er den, der gør, at den gamle boligmasse bliver fornyet. Men for masser af ejendomme er der slet ikke tale om renovering og fornyelse - det er fup - fup - massevis af steder. Så er det noget med en malerkost osv. Der er jo ikke noget med, at de bliver renoveret for en kvart million - eller hvad det er, der kræves, mener Jeannett Skov.

Og Mogens Elmer nikker.

- Hvis du kigger på den her lejlighed, så er der jo overhovedet ikke noget at sætte i stand, hvis man skulle flytte herfra. Den er jo velholdt og har beholdt alle de gamle ting. Det er fuldstændig ude af proportioner, når man går ind og laver en renovering af lejligheden, som i virkeligheden forringer lejlighedens oprindelige udseende. Og slet ikke står mål med de lejeforhøjelser, som kommer, siger han.

Oprindeligt var ejendommen ejet af Lægernes Pensionskasse. Så blev den solgt til Saxo Bank og senere til investeringsselskabet Capital Investment, som i dag ejer den sammen med PFA. 

Opgangen rummer i alt syv store lejligheder. To af dem er renoveret efter §5, stk. 2 og koster 33-35.000 kroner om måneden.

I de resterende fem lejligheder på mere end 1200 m2 bor der få ældre mennesker, som alle har boet der mellem 30 og 50 år.

Alle til en husleje, som ligger tæt op af det, som Jeannett Skov og Mogens Elmer betaler.

- Det betyder jo, at der overhovedet ikke kommer flow, fordi de gamle bliver boende. Når man mister sin ægtefælle, så bliver enlige og gamle pensionister boende i kæmpestore lejligheder i den gamle, fine københavnske boligmasse. Og det er da fuldstændigt vanvittigt, at der ikke er mere flow, fordi selvfølgelig burde det være pensionisterne, der bor i 2-3-værelseslejligheder og de børnerige familier, der bor i de kæmpestore lejligheder som vores, siger Jeannett Skov.

Både hun og Mogens Elmer er enige i, at de er enormt privilegerede med deres boligsituation.

Samtidig er det den samme følelse, som oftere og oftere kryber ind på dem.

- At vi faktisk i kraft af vores kunstige privilegering kommer til at sidde i vejen for en fornuftig fordeling af boligmassen og et fornuftigt flow for de unge, slutter Mogens Elmer.