Corona får Det Kongelige Teater til at sætte publikum på hvert andet sæde

Det Kongelige Teater aflyser ikke forestillinger i marts.

TV 2 Lorry opdaterer løbende, når begivenheder bliver aflyst i denne liveblog

Det Kongelige Teater aflyser ikke forestillinger, men har valgt at reducere kapaciteten ved samtlige forestillinger til og med 31. marts 2020, så der kun sidder en tilskuer på hvert andet sæde, oplyser teatret i en pressemeddelelse.

Udmeldingen kommer, efter at danske sundhedsmyndigheder har opfordret alle arrangører af begivenheder med over 1000 mennesker til at udsætte eller aflyse arrangementerne frem til slutningen af marts.

Det fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde fredag eftermiddag.

Det betyder samtidig, at alle forestillinger har en kapacitet et godt stykke under 1000. Der vil blive opstillet ekstra håndsprit til publikum.

Opfordringen skal forhindre spredningen af coronavirus, som indtil videre har ramt 23 danskere.

- Sikkerhed og helbred for vores publikum og ansatte er meget vigtig for Det Kongelige Teater, og vi følger derfor situationen omkring coronavirus. Det Kongelige Teater følger naturligvis altid de officielle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, skriver teatret.

Kunder med billet til en af teatrets forestillinger i marts 2020 vil blive kontaktet direkte med besked om, hvorvidt deres billet fortsat er gyldig eller må ombyttes/refunderes, og hvordan man skal forholde sig, hvis man fortsat har billet til en forestilling.

Alle rundvisninger og gratis aktiviteter aflyses resten af marts.

Opdateres...


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik