70.000 måltider om dagen.
Så meget mad bliver der dagligt serveret i skoler, daginstitutioner og på plejehjem i Københavns Kommune.
Hvor stor en del af maden, der ender med at gå til spilde, skal et nyt forskningsprojekt nu forsøge at afdække.
Bag projektet står Roskilde Universitet (RUC), Københavns Kommunes Børne– og Ungdomsforvaltning samt grossisterne Dansk Cater A/S og Hørkram Foodservice A/S.
Kan teoretisk set bespise stor dansk by med overskudsmad
Niels Heine Kristensen er professor på Roskilde Universitet og leder på projektet. Han har i mange år beskæftiget sig med bæredygtige fødevaresystemer, og han ser det nye madspildsprojekt som et fyrtårn for, hvordan den grønne omstilling kan forbedres kommunalt og hos andre offentlige aktører.
- Hvis madspildet fra Københavns Kommunes 70.000 daglige bespisninger er i samme størrelsesorden, som det vi ser i andre moderne fødevarenetværk, svarer det til, at København med den mængde mad, der går tabt, hver dag vil kunne bespise en større dansk by, siger Niels Heine Kristensen til TV 2 Lorry.
Projektet har modtaget 4,1 millioner kroner med støtte fra Velux Fondens HUMpraxis-program. Et forskningsprogram, der støtter samarbejder og videnspredning mellem forskellige sektorer.
Skal først kende til omfang af madspild
Den store opgave på tværs af de forskellige aktører i projektet bliver først og fremmest at undersøge, hvor meget madspild Københavns Kommune har, da omfanget i kommunen lige nu ikke bliver målt i tilstrækkelig grad.
Dette skyldes blandt andet, at der nemt kan opstå forvirring omkring, hvem som er ansvarlige for at løse madspildsproblemet, når både producent, grossist, kommune og forbruger er involverede parter.
Dette projekt skal være med til at sikre grundlaget for, at vi når vores mål om en 50 procents reduktion af madspildet inden 2025. En målsætning, som er vedtaget med vores Mad og Måltidsstrategi , og som er i tråd med FN’s verdensmål
Projektparterne skal i den forbindelse undersøge, hvordan udbuds- og indkøbsprocesser spiller sammen i kommunen.
Erfaringer viser nemlig, at manglende systematisk viden på området kan komplicere kontraktforhandlingerne mellem de forskellige led, hvilket gør det svært at finde årsagerne til madspild.
- Dette projekt skal være med til at sikre grundlaget for, at vi når vores mål om en 50 procents reduktion af madspildet inden 2025. En målsætning, som er vedtaget med vores Mad og Måltidsstrategi , og som er i tråd med FN’s verdensmål, siger Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen (S).
Han forventer desuden, at samarbejdet med Roskilde Universitet vil styrke kommunens sideløbende arbejde med at sikre klimasmarte og økologiske måltider for borgerne i kommunen.
Fakta om københavneres madspild
- Københavneres samlede madspild er på ca. 26.000 ton om året
- 9 ud af 10 københavnere synes, det er vigtigt at bekæmpe madspild
- Cirka 60 procent af københavnernes madspild er råvarer
- Cirka 40 procent er rester fra morgenmad, frokost og aftensmad
- Dem, som bor alene, har et madspild, der er 38,8 procent højere, end dem der bor i en familie med mindst et barn
Kilde: Undersøgelse foretaget for Københavns Kommune i 2018
Køber årligt fødevarer for 300 mio. kr.
Københavns Kommune køber årligt fødevarer for næsten 300 millioner kroner til byens skoler, plejehjem og daginstitutioner.
Med en ny mad- og måltidsstrategi, som blev vedtaget i august i år af Københavns Borgerrepræsentation, er formålet, udover at sikre sundere måltider for borgerne, også at mindske kommunens madspild og klimaaftryk.
Ifølge professor Niels Heine Kristensen er kommunikation mellem de forskellige led altafgørende for at indsamle viden om, hvor meget madspild, der reelt er. Og i takt med det øgede fokus på klimaet vil mange virksomheder gerne være med til at komme madspild til livs, vurderer han.
- Kommunikation er nøglen her. Vi skal ud de steder, hvor maden kommer og være med i hele processen, både hos grossister og aktører, og så skal vi have lavet nogle koncepter og værktøjer, som kommunen kan benytte sig af, siger han.
Viden kan komme andre nordiske lande til gode
Ifølge Niels Heine kristensen har projektet stort potientiale ikke bare nationalt, men også i andre nordiske lande.
- Der mangler generelt en fælles forståelse og et fælles sprog i form af modeller for, hvordan man kan regne madspild ud. Ikke kun herhjemme, men generelt i de nordiske lande, siger han.
Allerede I starten af det nye år forventer forskergruppen at kunne vidensdele den første indsamlede viden på området.
Desuden regner man med, at resultaterne både vil kunne overføres til andre kommuner og grossister i Danmark, men også i EU-sammenhæng i relation til at arbejde med FNs verdensmål, hvor bæredygtig udvikling er det overordnede emne.
- Det bliver superspændende. Vi forskere har peget på det her i lang tid, så vi er glade for, at det nu er på dagsordenen, siger Niels Heine Kristensen.
