4-årig slap utroligt heldigt efter fald fra 4. sal

En fireårig dreng er lørdag aften faldet ud ad et vindue fra fjerde sal. Han var ved bevidsthed efter faldet, og han slap heldigt med et brækket ben.

En dreng på fire år blev lørdag aften bragt på Rigshospitalet, efter at han faldt ud af et vindue i sin fars lejlighed på fjerde sal i Burmeistersgade på Christianshavn i København.

Det viser sig, at drengen ser ud til at være sluppet helt utroligt heldigt fra faldet.

Det, der umiddelbart kunne være endt med alvorlige skader, er endt med, at drengen kun har brækket et ben, fortæller vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer lørdag aften klokken 21.

Fortsat indlagt

Drengen har været igennem nogle undersøgelser lørdag aften.

- De foreløbige meldinger fra Rigshospitalet er, at drengen kun har brækket et ben. Så det er jo ualmindeligt billigt sluppet. Drengen her har klaret det, siger vagtchefen.

Drengen er lørdag aften indlagt på hospitalet.

Far slog alarm

Det var faren, der slog alarm, da drengen faldt ud af vinduet.

Da ambulancen kørte fra Burmeistersgade efter ulykken var meldingen også fra vagtchefen, at drengen var ved bevidsthed.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik