300 år gammel læsesal lukker

Rigsarkivets læsesal i København flytter til Den Sorte Diamant efter 299 år i Provianthuset på Slotsholmen.

I flere århundreder har studerende og andre interesserede kunnet grave sig igennem stakkevis af gamle dokumenter og bøger på Rigsarkivets læsesal i Provianthuset på Slotsholmen.

Men den tid er nu forbi, for fredag havde læsesalen åbent for sidste gang, og de støvede dokumenter skal i fremtiden granskes på Det Kongelige Bibliotek i Den Sorte Diamant.

Her bliver Rigsarkivets læsesal lagt sammen med Specialelæsesalen. 

Rigsarkivet

  • Rigsarkivets formål er at opbevare og indsamle historiske kilder og at stille dem til rådighed for offentligheden. 
     
  • På Rigsarkivet bliver arkivalier fra alle myndigheder og fra privatpersoner og organisationer opbevaret, hvis de har en almenkulturen betydning. 
     
  • Der er adgang for alle. 

Kilde: Rigsarkivet

Et vemodigt farvel

Flere tidligere brugere af læsesalen har på Facebook udtrykt deres sorg over, at læsesalen nu flytter til mere moderne lokaler.

”Lidt vemodigt. Der var en vis charme over de gamle bygninger. Skal vi være positive, så kan det være de nye skrivebordsstole i Diamanten ikke virker", skriver en bruger blandt andet på Facebook.

De triste brugere kan dog trøste sig en smule ved, at de fik to uger ekstra i den gamle læsesal.

Flytningen af læsesalen skulle nemlig oprindeligt have været afsluttet den 13. januar, men på grund af forsinkelser med ombygningen af den nye læsesal i Den Sorte Diamant blev flytningen udskudt.

Rigsarkivet forventer, at den nye læsesal, som kaldes "Forskningslæsesalen", kan åbne op for arkivalie-hungrende mennesker den 27. januar i år.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik