24-årig dræbt i butik af maskeret mand: Politiet står uden oplagt motiv

Mandag aften blev en 24-årig mand skudt og dræbt på en vandpibeforretning. Gerningsmanden er fortsat efterlyst.

En vandpibeforretning på Frederikssundsvej i Københavns nordvestkvarter dannede mandag aften rammerne for et skuddrab på en 24-årig mand.

Han befandt sig i butikken, da en anden mand, der beskrives som spinkel af bygning og iført sort tøj affyrede flere skud mod den 24-årige.

Skuddene blev senere dræbende.

Københavns Politi modtog anmeldelsen kl. 20:47 mandag aften.

- Vi har natten igennem haft en omfattende efterforskning, men vil stadig gerne høre fra alle, der har set noget i forbindelse med skyderiet, siger vicepolitiinspektør Knud Hvass fra Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Drab i vandpibebutik
Foto: www.presse-fotos.dk

Efter nattens efterforskning lød det tirsdag morgen fra Københavns Politi, at den dræbte, ikke har relation til rocker- og bandemiljøet.

Tirsdag eftermiddag er det stadig vurderingen, men politiinspektør Trine Møller siger til TV 2 Lorry, at man endnu ikke helt kan afvise mulig relation til det kriminelle miljø.

- Det er ikke vores umiddelbare vurdering, at han har relation til rocker- eller bandemiljøet, men i og med at vi ikke ved, hvad motivet er på nuværende tidspunkt, så kan vi selvfølgelig ikke udelukke det, siger Trine Møller.

Nærpolitiet er tirsdag til stede med den mobile politistation nær gerningsstedet, hvor vidner også kan komme og fortælle, hvad de har set, eller man kan komme og tage en snak med os, hvis man for eksempel oplever en utryghed i forbindelse med skyderiet. Den er til stede her fra morgenstunden. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik