23-årig mand er dræbt af skud på Christiania

Politiet oplyser, at en mand er afgået ved døden, efter at han er ramt af skud på klos hold onsdag aften. Gerningsmanden er fortsat på fri fod.

En 23-årig mand er afgået døden efter skyderiet i Pusher Street på Christiania.

Det oplyser Københavns Politi onsdag aften på et pressemøde. 

Politiet oplyser, at manden er afgået ved døden, efter at han er ramt af skud på klos hold. Mandens pårørende er underrettet. 

Københavns Politi modtog anmeldelsen om skyderiet klokken 17.46, hvorefter man var massivt til stede på Christiania. Det har politiet været hele aftenen og forventer også at være det igennem det meste af natten.

På gerningsstedet kunne politiet konstatere, at en mand var blevet skudt på klos hold, hvorefter en gerningsmand var løbet fra stedet. 

- Vi kan ikke sige noget om motivet, men er opmærksomme på stedet og de grupperinger, der holder sted derinde (på Christiania, red.), siger Tommy Laursen, der er politiinspektør ved Københavns Politi.

Dræbt kendt af politiet

Politiet oplyser på pressemødet, at der ikke er nogen anholdte i sagen på nuværende tidspunkt, men at en gerningsmand er "undløbet" fra stedet.

Gerningsmanden beskrives - af politiet - som en mand, der er somalisk af herkomst. Han var iført sort windbreaker, sorte joggingbukser og en sort hue. Manden skulle angiveligt været forsvundet via et stisystem og ud af den gamle hovedindgang fra Christiania.

Det er politiets vurdering, at drabet har været meget målrettet:

- Han kommer tæt på den afdøde i forbindelse med noget kø, og derfor tror vi, at det har været meget målrettet, siger Tommy Laursen.

Københavns Politi oplyser på pressemødet, at den afdøde er kendt af ordensmagten, men ønsker ikke at komme ind på årsagen hertil.

Politiet oplyser, at man forventer at være til stede på Christiania natten igennem.

Ligeledes vil man være til stede i løbet af torsdagen, hvor borgere blandt andet kan afgive vidneforklaringer.

- Vi vil i morgen (torsdag, red.) være til stede på Christiania med tryghedsskabende patruljering.

Har du oplysninger i sagen, så kan du kontakte Københavns Politi på telefon 114. 

TV 2 Lorry følger sagen. 






_

_


Mest læst i dag

Se flere

112

Ambulancer på række ved Fields

playKommunen vurderede ikke, at hjælpen hastede – så døde tre mennesker i Fields

Brand Amager

Beredskab rykker ud til brand: Beboere opfordret til at lukke vinduerne

Otte kvinder dømt for at hyre folk til at stjæle hund

Pernille Beckmann

Politi om chikanesag mod borgmester: "Det er en hastesag"


København


Forsiden lige nu

Se flere