20-årig fængslet for medvirken til drab under masseslagsmål i Valby

En ung mand er fredag blevet varetægtsfængslet i en sag om et knivdrab, som blev begået under et større slagsmål i Akacieparken i Valby i september.

En 27-årig mand blev stukket ihjel under et stort slagsmål i Valby natten til den 9. september.

Fredag er en 20-årig mand ved Retten på Frederiksberg blevet varetægtsfængslet i tre uger for medvirken til drabet.

Det oplyser vicepolitiinspektør Brian Belling, leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Københavns Politi, til Ritzau.

Den 20-årige blev anholdt torsdag. Foruden den 20-årige sidder yderligere tre varetægtsfængslet i sagen. Der er tale to 16-årige dreng og en 19-årig mand.

Drabet skete i boligområdet Akacieparken natten til den 9. september som følge af et større slagsmål mellem to grupperinger

Flere personer blev stukket med kniv og blev efterfølgende bragt til Rigshospitalet.

Foruden den dræbte blev tre andre personer såret, men ingen af dem var i kritisk tilstand.

Efter opgøret oplyste Københavns Politi, at man ikke arbejdede ud fra en teori om, at slagsmålet var banderelateret.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik