7306.
I så mange dage i streg har en dedikeret gruppe mennesker troppet op foran Christiansborg.
De sidste 20 år har man ført fire angrebskrige mod andre lande, og det er noget, vi i FredsVagten føler os fremmed i.
De kalder sig FredsVagten.
- Jeg synes ikke, at fredsbevægelsen er i total modvind. Sådan føler jeg det ikke. Jeg oplever mange, der viser os deres støtte. For eksempel er der mange, som giver os peace-tegnet, når de cykler forbi.
Sådan siger Inge Paaske, der er fredsvagt.
Den 19. oktober havde Fredsvagten 20 års jubilæum. I al slags vejr har en eller flere repræsentanter fra Fredsvagten hver dag i 20 år stået klar til at sprede deres budskab.
- Danmark er blevet et meget aktivt krigsførende land. De sidste 20 år har man ført fire angrebskrige mod andre lande, og det er noget, vi i FredsVagten føler os fremmed i. Vi kan ikke lide, at vores fædreland har taget den drejning, fortæller Inge Paaske til TV 2 Lorry.
FredsVagten opstod efter terrorangrebet i New York i 2001. Efter angrebet gik Danmark ind i Afghanistan med de amerikanske tropper. Den handling ser fredsvagterne som et regulært hævntogt for egen vindings skyld.
Få fredsvagter tilbage
Til en privat demonstration mod krigen i Afghanistan fandt man på, at man ville vise sin modstand hver eneste dag.
Første dag for fredsvagterne blev den 19. oktober 2001.
- Vi ville have Danmark ud af krigen, og vi var mange, der demonstrerede. Til at begynde med var der mange almindelige mennesker, der troede, at det nyttede noget at demonstrere mod krig, men som du kan se, så er der dalende tro på, at angrebskrig det ikke er det rigtige, siger hun.
Inge Paaske har været fredsvagt i alle 20 år. I starten var hun en del af en gruppe på omkring 100 fredsvagter. Nu er de kun omkring 20 tilbage.
- Man skal ikke sidde derhjemme og forpeste sin families liv ved at skælde ud på fjernsynet eller computeren. Og jeg vil ikke bruge de sociale medier. Jeg vil gerne se folk i øjnene, når jeg taler med dem. Man skal gå ud og prøve at gøre opmærksom på, at der er noget, der måske er forkert, siger hun.
Men selvom fredsvagterne har stået foran borgen hver dag i 20 år, så er det ikke noget, de er blevet berømte af. Vi taler med nogle forbipasserende, og de kender ikke til FredsVagten.
Jeg synes, det er imponerende. Ganske enkelt.
De er der imponeret over, at vagterne har stået her i 20 år.
- Hold da ferie! Det er jo rimelig heftigt. Det er rimelig vildt at tænke på. Det var jeg faktisk ikke klar over, siger Frederik Paulsen.
- Jeg synes, det er imponerende med den udholdenhed. Det er virkelig imponerende. Jeg må da også sige, at jeg også selv er imod krig af alle former, men jeg har ikke engageret mig på den måde. Jeg synes, det er imponerende. Ganske enkelt, siger Per Krog.
Ingen krig i Irak og Afghanistan
Nu er Danmark ikke længere i krig i Irak og Afghanisan, og mange regnede måske med, at det ville være enden på FredsVagten.
Men nej.
Fredsvagterne mener, at det var forkert at deltage i de krige, og politikerne skal ikke have lov til at påstå, at krigene var gode og nødvendige. I hvert fald ikke uden modstand.
- Nu kommer der et urimeligt spin om, at alting er Talebans skyld, og at krigen var rigtig. Men det er vi ikke enige om. Men der skal jo altid to til at føre krig, siger Inge Paaske.
Så længe Danmark deltager i krig, er fredsvagtens formål ikke fuldendt.
Jeg håber ikke, at vi stadig står her om ti år.
Ved FredsVagtens ti års jubilæum spurgte vi dem, om de stadig ville stå foran Christiansborg om ti år.
Dengang var svaret nej.
Nu er ti år gået, og de står her stadig, så nu har vi stillet samme spørgsmål igen.
- Jeg håber ikke, at vi stadig står her om ti år, men hvis politikerne bliver ved med at synes, at det bare er Taleban, der er nogle dumme hoveder, så tror jeg, at vi står her endnu, afslutter Inge Paaske.
_
_