Det er næsten en naturlov.
I København, landets hovedstad, er overborgmesteren socialdemokrat.
Sådan har det været i mere end 100 år, og der er vist næppe mange, der betvivler, at sådan bliver det også næste gang, københavnerne går til stemmeurnerne.
Siden valget i 2009 har Københavns overborgmester heddet Frank Jensen. Han har brugt det meste af sit liv på politik, men er også gift, far til to sønner og bedstefar til fire børnebørn. Og nu - med knap to år til næste valg, kan han fejre ti års jubilæum som byens førstemand.
Men inden han nåede så langt, skulle han gennem både en flot politisk karriere - og en gigantisk nedtur.
Opstigningen
Frank Jensen blev født i 1961 i den lille nordjyske by Ulsted 25 kilometer fra Aalborg. Hjemmet var socialdemokratisk, og allerede i 1977 opnåede han at blive formand for DSU i Støvring, og i 1981 blev han formand for DSU i Nordjyllands Amt.
I ungdomsårene var han et kendt ansigt i det nordjyske, fordi han arbejdede som bingo-vært på lokal-TV, og pludselig var den politiske karriere godt i gang, mens en universitetsuddannelse i økonomi også var på plads.
Frank Jensen blev valgt ind i Folketinget i 1987. Samme år blev han gift med Jane Frimand Pedersen, som han mødte i DSU-dagene. Og med familien placeret i det nordjyske begyndte et sandt pendlerliv for den unge politiker.
Få år efter var han medlem af Folketingets Finansudvalg, og han blev sit partis politiske ordfører. I 1994 landede han sin første ministerpost, da han blev udnævnt som forskningsminister.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
I slutningen af 1996 satte han sig på den langt tungere post som justitsminister, og den post holdt han frem til Nyrup-regeringens fald i 2001.
I årene efter fortsatte han som en ledende socialdemokratisk skikkelse, men da socialdemokraterne i 2005 skulle vælge ny partiformand, gik det galt for Frank Jensen.
Nederlaget
Socialdemokraterne var sultne efter at vinde regeringsmagten tilbage, og det skulle ske med Mogens Lykketoft i formandsstolen. Han fejlede, og partiet fik et skuffende valg i 2005.
Mogens Lykketoft besluttede ifølge Socialdemokratiet selv at "overlade posten til yngre kræfter", og for første gang nogensinde blev der kampvalg om formandsposten. To af de "yngre kræfter" stillede op: 43-årige Frank Jensen og 38-årige Helle Thorning-Schmidt.
Og trods karrieren, trods de mange år i partiorganisationen og trods den store politiske erfaring, blev det ikke Frank Jensen, der løb med sejren. Helle Thorning-Schmidt blev med 53 procent af stemmerne partiets første kvindelige formand.
Hvad gør man så, når man har tabt valget om den øverste post og har udsigt til ikke at være med i den absolutte inderkreds?
Man går.
I hvert fald, når man hedder Frank Jensen. Og det havde han sågar allerede meddelt på forhånd.
Jeg arbejder på at vinde, og det tror jeg også på, at jeg gør
- Jeg arbejder på at vinde, og det tror jeg også på, at jeg gør. Men jeg vil ikke komme med et Christiansborg-politiker svar på spørgsmålet om, hvad nu hvis jeg ikke vinder. Taber jeg, er jeg afklaret. Jeg vil selvfølgelig bakke op om partiet og formanden, sådan som jeg altid har gjort, men jeg ved med mig selv, at jeg skal finde noget andet at lave i løbet af denne valgperiode, vi er inde, det vil sige i løbet af 3-4 år, sagde han til Ritzau.
Pausen
Godt to år efter nederlaget stemplede Frank Jensen ud, da han ikke genopstillede til folketingsvalget, og det lignede et resolut farvel til politik.
Efter Christiansborg blev han administrerende direktør for virksomheden Telecom Scandinavia, og i sommeren 2008 blev han den første direktør i den nystiftede brancheorganisation Danske Advokater. Her spillede han en altafgørende rolle i opbygningen af en helt ny organisation, men allerede året efter kom tilbuddet:
Socialdemokraterne skulle bruge et sikkert navn som spidskandidat i København efter Ritt Bjerregaard, der ikke genopstillede. Og når det gælder en spidskandidat i København, tager socialdemokraterne ingen chancer - der skal et kendt og sikkert navn på stemmesedlen.
Efter lidt betænkningstid sagde Frank Jensen ja tak - til stor fortrydelse for de advokater, han forlod.
Jeg er en af dem, der kan li´at samarbejde - og samarbejde bredt.
- Det er - sagt på nordjysk - rigtig træls, at Frank Jensen har valgt at vende tilbage til politik og kandidere til posten som overborgmester i København, lød det fra Lars Svenning Andersen, formand i Danske Advokater.
Sejren
I modsætning til forsøget på at blive formand for socialdemokraterne - et forsøg, der som bekendt mislykkedes - gav Frank Jensens "ja tak" til posten som spidskandidat i København pote. Han blev hovedstadens nye overborgmester.
Og selv om hans personlige stemmetal ( 35.864 stemmer) kun var næsten halvt så stort som forgænger Ritt Bjerregaards, var det ham, der skulle lede landets største kommune. Og den succes gentog han ved valget i 2013 ( 28.625 stemmer ) - og igen i 2017. ( 30.637 stemmer )
I årene som overborgmester har han behændigt undgået politiske skandalesager og fået ry for en samarbejdssøgende stil, som han bebudede allerede, da han tiltrådte. I 2012 blev han valgt som næstformand i Socialdemokratiet og kan dermed også bruge sin indflydelse i partiorganisationen.
Og selv om han i Københavns Borgerrepræsentation fra start kunne mønstre et flertal med SF alene, kunne han med sit første budgetforlig ud over SF inddrage både Radikale Venstre og De Konservative. Ambitionen om brede forlig holder den dag i dag:
Socialdemokraternes budgetaftale for 2020 blev indgået i samarbejde med både Enhedslisten, Alternativet, SF, Radikale Venstre og Venstre.
Men selvfølgelig er der udfordringer. Overborgmesteren, der bag kulissen har ry for et noget mere hidsigt temperament, end det han viser udadtil, har også møgsager.
I historien om Frank Jensen kommer man derfor ikke uden om slaget om Amager Fælled. For i udviklingen af et hastigt voksende København har byens forvaltning og politikere kastet sig ud i en evig kamp om at finde egnede arealer til nye bykvarterer.
Tandpinen
Et af dem skulle ligge på Amager Fælled, og de to milliarder kroner, grundsalget ville indbringe, var allerede brugt på metrobyggeri. Men bølgerne gik højt og den folkelige modstand mod at omdanne det lille naturområde til et boligkvarter bare voksede og voksede.
Menneskekæder og følelsesladede debatindlæg tog fælleden i forsvar, og en efter en sprang de politiske partier bag aftalen om nybyggeri fra.
De radikale og SF var oprindeligt med på planen om at bygge, men de sprang. Og da Venstre sammen med De Konservative pludselig også begyndte at slingre, stod Frank Jensen og hans parti pludselig som de eneste fortalere for at give gravemaskinerne adgang til naturområdet.
På det tidspunkt hvor der kun var to måneder til næste kommunalvalg. Så overborgmesteren, der formentlig var godt og gammeldags rasende og følte sig svigtet politisk, lavede en kontant kovending: Der skulle ikke bygges på Strandengen, som arealet kaldes.
- Sådan som sagen har udviklet sig, både politisk her på rådhuset, men også ude blandt københavnerne, så kan jeg slet ikke forestille mig, at vi hverken før eller efter et valg kommer til, at der vil være noget flertal for at gå tilbage til byggefeltet på Strandengen. Det er heller ikke den plan, jeg går med nu, sagde Frank Jensen til TV 2 Lorry i september 2017.
Rådhuset kastede sig over jagten på andre områder - og det lykkedes. Blandt andet blev den såkaldte Lærkeslette på den sydvestligste del af Amager Fælled affredet, og her skal der bygges 2.000 boliger.
- Stort set alle var jo enige om, at det var en rigtig dårlig idé at bygge på Strandengen, fordi det var det naturområde, der havde størst biodiversitet og den største naturmæssig værdi på Amager Fælled. Derfor måtte vi så på rådhuset finde en anden løsning, som, jeg er meget glad for, i dag er blevet bakket op fra Christiansborg, lød meldingen nu fra Frank Jensen til TV 2 Lorry.
Den nye placering bliver dog heller ikke mødt med begejstring, og i en tid, hvor Københavns befolkning vokser markant, og behovet for boliger gør det samme, strides politikere, byudviklere og fortalere for naturbevaring ofte.
Da Frank Jensen tiltrådte som overborgmester, var det i en kommune med 518.000 indbyggere. Det tal er nu oppe på 634.269 - og hvert år kommer omkring 10.000 nye indbyggere til. De skal alle have et sted at bo.
Hjertesagen
Men hvor sagen om Amager Fælled har været en ubehagelig og spids sten i overborgmester-skoen, så har der også været sager, som Frank Jensen har nydt at give sine personlige fodaftryk.
Hans forgænger Ritt Bjerregaard førte en indædt krig om at skaffe billige(re) boliger til københavnerne og slog sig op på et slogan om 5.000 boliger på fem år til 5.000 kroner. Men det kom hun aldrig igennem med, for hun fik ikke den nødvendige støtte på Christiansborg.
Frank Jensen forsøgte sig med en rundere tilgang til problemet, og han fik Thorning-regeringen med ombord: Kommunerne fik lov til at stille plan-krav om, at nye boligbyggerier kunne blive øremærket med et krav om, at 25 procent af lejlighederne skulle være almennytgtige.
Dermed med en husleje, der var betragteligt højere end Ritt Bjerregaards 5.000 kroner - men alligevel et bud på boliger, som den almindelige socialdemokratiske vælger havde lettere ved at betale, end når der er tale om lejeboliger uden støtte.
- Det er en kæmpe sejr for København og for alle os, der gerne vil have en blandet by, hvor der også er boliger til sygeplejersker, politibetjente og skolelærere. Som ikke ønsker, at København skal være forbeholdt de allerrigeste med rigtig store tegnebøger, lød det fra Frank Jensen.
Luftforandringen
Enhver politiker med respekt for sig selv og vælgerne har også klima og miljø på sin dagsorden. I Københavns Kommune har begge dele længe været en høj prioritet. Også for Frank Jensen, der er gået til kamp for renere luft i hovedstaden.
Han har stillet forslag, der skal begrænse gamle dieselbilers mulighed for at køre i København, og i samme forbindelse har han præsenteret tanker om vejstrækninger, der skal lukkes for biler, der kører på fossile brændstoffer.
På samme måde vil han af med gamle og ueffektive brændeovne. Men både her og med tankerne om bilbegrænsningerne, kommer han ikke langt, før han har Christiansborg med ombord - og det har han ikke - endnu.
Men en socialdemokratisk regering, der selv sætter klimaet meget højt på dagsordenen, kan få svært ved ikke at lytte på en socialdemokratisk overborgmester, der drømmer om at stå i front for verdens første CO2-neutrale hovedstad, som er målet i KBH 2025 Klimaplanen. Og også her bliver der brug for overborgmesterens evne til at samle og skabe brede aftaler for som det hedder i planens forord:
- Vigtigst af alt er københavnernes opbakning til planen og arbejdet med at føre den ud i livet. Uden københavnernes engagement og forståelse kan vi ikke indfri de mange ambitioner. Hvis byen skal være CO2-neutral, kræver det, at vi alle er parate til at gøre op med vores vaner. Når vi skal gennem byen, skal vi gøre cyklen og den kollektive transport til vores foretrukne valg. Øget sortering af vores affald betyder både nye indretninger af vores køkkener og baggårde. Og vi skal vise vilje til at investere i energirenoveringer af vores boliger. Sidst men ikke mindst, skal vi acceptere, at vores by i perioder vil være en byggeplads, når vi skal lægge rør til fjernkøling, bygge mere Metro eller anlægge nye cykelstier.
Hvis Frank Jensen har haft travlt i de sidste ti år, er der ingen tvivl om, at det får han også fremover.
Skudsmålene
På Københavns Rådhus sidder der udover overborgmester Frank Jensen seks borgmestre. Fem af dem er ikke socialdemokrater. Vi har spurgt dem, hvordan de opfatter Frank Jensen som politisk med- og modspiller, hvad hans 10 år som overborgmester har betydet for København, og så har vi bedt dem om at sætte nogle ord på ham generelt.
Sisse Marie Welling, sundheds- og omsorgsborgmester, SF
- Der er ikke tvivl om, at Socialdemokratiet og SF har et godt forhold til hinanden. Frank og jeg blev valgt samtidigt, og vi har været med til alle aftaler sammen. Frank er god til at give plads til vores ønsker, når det for eksempel handler om bedre normeringer og grønne visioner. Her bakker Socialdemokratiet os op.
Da vi blev valgt ind for ti år siden, kom vi ind i noget, der var samspilsramt. Forvaltningerne samarbejdede ikke, borgerne kom i klemme og fik ikke den velfærd, de havde krav på. Frank har fået ændret samarbejdsklimaet, så der i dag er en fælles interesse i samarbejde. Man samarbejder og kaster ikke aben videre. Det er for eksempel blevet en langt hurtigere proces at skabe nye daginstitutionspladser, selv om vi stadig kan være pressede.
Frank Jensen har sat København på verdenskortet. Det er i høj grad hans fortjeneste, at vi er kendt som en grøn by ude i verden. Det er SF's vision, at vi skal blive ved med at være førende, og som regel er han enig med os. Det er hans fortjeneste, at man kigger imod København, når man skal finde grønne løsninger og velfærd - for eksempel plejehjem.
Mia Nyegaard, socialborgmester, (Radikale Venstre)
- Jeg synes, at Frank er en god kollega. Han er en dygtig med- og modspiller. Man kan tydeligt mærke, at han er en dreven politiker, både når man er enig - og uenig. Og selvfølgelig er vi ikke enige om alting, men jeg synes generelt, at vi syv borgmestre har et godt og tillidsfuldt samarbejde om byen.
Under Frank Jensen er der kommet styr på driften. Tilbage i 1996 var København tæt på at gå konkurs og blive sat under administration. De sidste ti år har der været ro på. Og Frank har holdt fokus på nogle af de ting, han er gået til valg på - for eksempel når det gælder renovering af skolerne.
Hvis nogen kalder Frank Jensen en driftsborgmester, så er det noget, jeg opfatter positivt. Du kan ikke være enormt ideologisk, når du skal være borgmester - vi skal jo holde loven, og kunne samle et flertal hver gang. Her er Frank en dygtig håndværker, det vil jeg gerne anerkende ham for.
Cecilia Lonning-Skovgaard, beskæftigelses- og integrationsborgmester, Venstre
- Jeg er glad for samarbejdet med ham. Frank er rådhusets mest erfarne politiker - han har solid ministererfaring, er næstformand i sit parti og har nu i 10 år været overborgmester. De mange kilometer i benene kan man godt mærke i det daglige. Han er dygtig strategisk og kender sagsområderne i stor detalje og har et stort netværk, så man skal møde velforberedt op, hvis man vil have sine ting igennem.
Frank har stået i spidsen for en markant fremgang for København. Han har åbnet dørene for både danske og internationale investorer og sikret, at der er kommet penge til byen. Der er blevet bygget boliger, skaffet private arbejdspladser og sikret et stort løft af den kollektive transport. Det må man tage hatten af for.
Han er en evigung nordjyde, der stadig er ved at gøre op med sig selv, om han holder med FCK eller Aab. Kærligheden til Liverpool er der til gengæld ikke tvivl om. Så har han en virkelig old school musiksmag og topper, så vidt jeg forstår, hver sommer til Skagen Festival. Endelig har jeg til min overraskelse her i efteråret erfaret, at han er skabs-veganer, der nostalgisk mindes sin barndom med grønne livretter, mens kød kun var på menuen hver 14. dag.
Franciska Rosenkilde, kultur- og fritidsborgmester, Alternativet
- Frank Jensen er en god overborgmester. Han har blik for det brede samarbejde og er ofte mere samlende, end det modsatte. Jeg kan bedst lide den grønne Frank - når han er i det grønne humør. Vi havde et rigtig godt samarbejde om mad- og måltidsstrategien. Jeg følte, at han var med på visionen om, at klima skal fylde meget på dagsordenen, og at han havde tillid til mig som medspiller. Så når han er grøn, er han god.
Han er sværere at arbejde sammen med, når han er i gang med profit- og byudviklende statusprojekter, for her er vi politisk uenige.
Jeg synes, han er en virkelig dygtig mødeleder. Jeg kom ind uden politisk erfaring, og det var noget af det første, jeg tænkte over - som mødeleder giver han mulighed til alle for at få ordet, men han er også god til at konkludere.
Frank Jensen har været med til at ændre København fra en større provinsby til en hovedstad. Nu er tiden så kommet til at blive mere politisk konkret - for hvad slags hovedstad skal det være? Det er der, vi er lige nu. Men det er meget klart, at Frank Jensen har været med til at sættet København på kortet internationalt. Jeg syntes, det var godt at se, hvordan han brugte energi på at få C40 topmødet til København - men knap så godt, at han samtidig arbejder for at få lufthavnen udvidet.
Hvis nogen kalder Frank Jensen en driftsborgmester, så er der jo bare at sige, at han er socialdemokrat. Så kan man selv tolke det.
(Teknik og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen fra Enhedslisten medvirker ikke, da hun gennem sine pressefolk har meddelt, at hun ikke havde tid til at svare på vores spørgsmål).
