muted

af Hans Nørgaard

København skyder i vejret

Høj, højere, højest. Mens indbyggertallet stiger, skyder København i vejret. Rundt om i hovedstaden strækker flere og flere bygninger sig i højden, og der er mange flere på vej. Københavnerne skal lære at bo lodret - ofte uden genboer - og med en udsigt, der både er svimlende og fascinerende.  Byens nye tårne vækker jubel - og bekymret skepsis.

 

Maria og familien flyttede ind i tårnet:

Hun kan dufte kastanietræerne fra 8. sal

Maria Hald og hendes familie rykkede for et år siden fra Frederiksberg og ind i Bohrs Tårn. Det har de ikke fortrudt.

quote Her hilser man på hinanden.

Selv fra den ”lavtliggende” 8. etage i det mørkebrune Bohrs Tårn, der rejser sig 100 meter over Carlsberg Byen mellem Valby og Vesterbro, kan man se vidt omkring: Øresundsbroen og store dele af København ligger for ens fødder – og uden genboer har man følelsen af at have det hele for sig selv.

-I spøg har jeg omtalt vores etage som fattigrøvsetagen. Det er stueetagen – fordi Københavns Professionshøjskole driver uddannelsesvirksomhed på de første syv etager. Det joker jeg lidt med, for det er jo offentligt kendt, hvad vi har givet for lejlighederne – og de stiger en lille smule etage for etage, lyder det fra Maria Hald, der sammen med mand og to sønner er rykket ind - og op - i tårnet.

Lejligheden, der er på 190 kvadratmeter, kostede cirka syv millioner kroner. 21 etager højere oppe i bygningen er lejligheden på 29. etage stadig til salg. Den er mage til familien Halds. Men koster lige knap 16 millioner kroner. Familien kom fra en 100 kvadratmeter stor lejlighed på Frederiksberg – ikke mange stenkast fra tårnbygningen.

-Det var min mand, som fik øje på projektet. Han er super-interesseret i byens udvikling og arkitektur. Han spurgte, om ikke vi skulle rekvirere noget materiale og se det showroom, der var. Vi har venner, der synes, at det er superlækkert, men der er også masser, der ikke kan forstå, vi ikke er rykket ud af byen i stedet for, fortæller Maria.

Nybyggere

De to sønner har kunnet blive i skolen på Frederiksberg. Maria arbejder i Indre By, og hendes mand pendler til Ballerup. Bohrs Tårn rejser sig over Carlsberg Station, så familien har offentlig transport lige ved hånden. Da de flyttede ind i Bohrs Tårn, var de nogle af de første beboere – og der var masser af nybyggerstemning blandt beboerne. Og selv om det er en høj etagebygning – så hilser man og kommer hinanden ved.

Elevatoren kan ikke undgås, når man bor i et højhus - og ofte er det der, beboerne mødes og hilser på hinanden.
Elevatoren kan ikke undgås, når man bor i et højhus - og ofte er det der, beboerne mødes og hilser på hinanden.

-Der er skabt et miljø med go´ stil – vi hilser på hinanden. Vi har etableret en Facebookgruppe i tårnet og er gode til at dele erfaringer – hvor køber man gardiner, hvordan hænger man dem op – hvordan griber man det an, når man er nybygger? Vi har mødt en masse rare mennesker, forklarer hun.

Spørger man Maria Hald, om der er noget hun savner ved at bo i Bohrs Tårn, så tøver hun ikke med svaret:  Muligheden for at gå udenfor på en altan har hun ikke – for bygningen har ingen. Så på en lun sommeraften er der ingen af beboerne, der kan se frem til at skulle hjem og tænde grillen og nyde en aften på altanen. Lejligheden har dog døre og vinduer, der kan åbnes ud mod verden og den gamle Carlsberg-have udenfor.

Familien Hald gik fra 100 til næsten 200 kvadratmeter, da de solgte lejligheden på Frederiksberg for at flytte ind i Bohrs Tårn.
Familien Hald gik fra 100 til næsten 200 kvadratmeter, da de solgte lejligheden på Frederiksberg for at flytte ind i Bohrs Tårn.

-Vi kan dufte, når de slår græs dernede, og i foråret kunne vi dufte det, da kastanjetræerne blomstrede. Vi bor oven på Carlsberg Station og bor dermed også oven på hovedjernbanen og kan følge med i alle togene. Og både små drenge og deres mødre elsker at følge med i en slags. Jeg er i hvert fald lidt af en tognørd, griner Maria Hald.

Aftryk fra en ny generation

I københavnersammenhæng er det stadig en smule usædvanligt at bo i tårnhøje bygninger. Maria Hald siger, at familien ikke tænkte på, om lejligheden kan sælges igen, da de besluttede sig for at rykke teltpælene op på Frederiksberg. Og spørger man hende til, hvad hun synes om højhusbyggerier – eller ligefrem skyskrabere – så kaster hun sig ud i noget, der næsten minder om en brandtale.

-Jeg synes kun det kan gå for langsomt. Jeg synes, det er godt, vi har fået hul på at bygge nogle mere modige højhuse i København. København kan bære det – vi skal huske at udvikle byen. Man har truffet nogle lidt for sikre valg de steder, man har etableret nyt. Det her med at bygge markante tårne i Carlsberg Byen – det bliver spændende – og det vil vi gerne være med til.  Det sætter et aftryk fra vores generation – jeg har ikke lyst til at bo i et frilandsmuseum af karrébyggerier – det hører sin tid til – nu må vi godt tage livtag med, hvordan byen skal udvikle sig i vores generation – også når vi skal byde velkommen til så mange nye københavnere.

Så højt stræber København

Om få år kan du komme til at bo på 36. etage med hovedstaden - og en god bid af Sjælland - for dine fødder.

De skyder op i hele byen, de nye højhuse. Og der er flere på vej. En opgørelse fra Københavns Kommune viser, at der lige nu er over 30 projekter, som enten er under opførelse - eller hvor lokalplanen er vedtaget - tilladelsen er givet. Flere af disse byggeprojekter er dog nede i højder, som svarer til for eksempel Rundetårn. 

 
 

Andre byggerier - både nuværende og kommende, når højt til vejrs efter traditionelle københavnske og danske forhold.

Lad os bare tage Rundetårn først. Med mange hundrede år på bagen har tårnet med dets godt 41 meter imponeret generation efter generation. Men tårnet er som bekendt overgået for længst.

Bohrs Tårn, der blev færdigt i 2017, rager 100 meter i vejret. Ikke så langt derfra - på Frederiksberg - står Domus Vista, der er 102 meter højt. I nogle få år endnu holder bygningen titlen som Skandinaviens næsthøjeste beboelsesejendom. (Turning Torso i Malmø er langt højere)

Bryggens Bastion - ved Islands Brygge - får to tårne på lige knap 100 meter og Nordbro på Nørrebro når 99 meter. Tårnet åbner sommeren 2019. og her får offentligheden adgang til udsigtsplatformen, der ligger på øverste etage.  Platformens besøgende kan tage elevatoren fra  gadeplan og køre hele vejen op - uden stop. (Man kan ikke komme ind i selve bygningen). Og platformen udstyres med glasvægge for at undgå ulykker med folk, der falder ud. 

Et stenkast fra Hovedbanegården - ved Dybbølsbro Station, skal Bjarke Ingels Store Kalktus og Lille Kaktus - to kollegietårne på henholdsvis 80 og 60 meter med tilsammen godt 500 boliger opføres. Og på Postgrunden nær ved skal der bygges en hel gruppe af tårne - det højeste bliver på 115 meter. Det bliver dog overgået af Pasteurs Tårn, der snart skyder op over Carlsberg Byen med 120 meter (Og 36. etager). Tårnet får samme højde som Herlev Hospital, der er Danmarks højeste etagebygning. Hospitalet stod færdigt i 1976.

Axel Towers over for Tivoli blev færdigt i 2017. Højeste tårn er 61 meter.
Axel Towers over for Tivoli blev færdigt i 2017. Højeste tårn er 61 meter.

Og rundt om hos planlæggere, bygherrer, investorer og arkitekter ligger der masser af planer. En af dem handler om supertårnet i Nordhavn : H.C. Andersen Adventure Tower.

Tårnet og de tilhørende bygninger har allerede vakt vild debat, og det er endnu usikkert, om projektet nogensinde bliver andet end streger på et tegnebrædt. men hvis det bygges, så kommer det til at rage voldomt i vejret - den planlagte højde er på 280 meter - altså næsten tre gange så højt som det 29. etager høje Bohrs Tårn.

 

 

 

Bygherrer med tårnhøje drømme

Pengene, drømmene og ambitionerne rækker højt i erhvervslivet – og nu er København moden til højt byggeri, mener de.

Der er enorme summer på spil, når København skal udvikles. Milliarder. Pengene investeres i nye byområder, som skal give plads til boliger og erhverv i en by, der vokser markant i disse år. Og de firmaer, der står bag byggerierne, er rigtig glade for at lægge penge i byggerier, der strækker sig langt højere, end københavnerne har været vant til. 

Der pilles ikke ved middelalderbyen i København - men rundt om i  byen kommer højhusene til at skyde op i klynger. Nordbro på Nørrebro. Postgrunden ved Hovedbanegården.  Carlsberg Byen, der får ni tårne. Bryggens Bastion på Islands Brygge med to højhuse, Ørestad, Amager Strand og Nordhavn. Set fra afstand vil byen ende med et utal af højhuse.

Ved Nørrebro station i København rejser tårnet Nordbro sig imponerende 100 meter over omgivelserne. Her skal der bo unge mennesker, der lejer studieboliger – eller større boliger, som de kan deles om. Robert Nellemann, der er ejendomsudviklingsdirektør i Danica Ejendomme, viser rundt i byggeriet, der domineres af tårnstrukturen

Danica Ejendomme står bag Nordbro på Nørrebro.
Danica Ejendomme står bag Nordbro på Nørrebro.

-Det er vores oplevelse, at byen er modnet til det. Vi ser en større interesse for højhuse – her (i Nordbro, red) har vi en lang interesseliste også for at bo i højhuset og generelt for de byggerier vi laver i Danica Pension er der en god interesse, siger Robert Nellemann.

Nordbro er ikke færdig endnu - og elevator-turen op gennem tårnet er derfor stadig en anelse primitiv - og lettere skræmmende..

Gang i flere projekter

Selskabet står bag det store ungdomsboligprojekt på Nørrebro med en tårnbygning, der har 29 etagers beboelse og med en række lavere bygninger rundt om. Og samme selskab står for udviklingen af den voldsomt omdiskuterede Postgrunden, hvor en række markante tårne vil nå op i 115 meters højde – lige ved siden af Københavns Hovedbanegård.

En sværm af gravemaskiner er ved at gøre Postgrunden ved Københavns Hovedbanegård klar til nybyggeri. Om få år står der hoteller, erhvervsbygninger og lejligheder i op til 115 meters højde.
En sværm af gravemaskiner er ved at gøre Postgrunden ved Københavns Hovedbanegård klar til nybyggeri. Om få år står der hoteller, erhvervsbygninger og lejligheder i op til 115 meters højde.

I lidt mindre skala har virksomheden også igangsat et byggeri i Hellerup, Tuborg Strandeng, der når op 12 etager. Og fremtiden kommer formentlig til at byde på mere.

-Det er jo klart, at hvis vi fortsat ser en urbanisering og folk gerne vil ind i bymidten – sammen med virksomheder og bylivet, og vi har et samspil mellem efterspørgsel og politikerne om, at det er den vej, vi gerne vil gå – jamen så vil vi gerne svare på den efterspørgsel ved at bygge højere, forklarer Robert Nellemann og kigger op på det gyldenbrune tårn, der om et lille år vil være fyldt med unge beboere.

Fra bryggeri til boligmekka

I den modsatte ende af København, på grænsen mellem Vesterbro og Valby, ligger Carlsberg Byen. Det gamle bryggeris enorme grund er i dag forvandlet– overalt skyder boligblokke op – og over det hele hæver Bohrs Tårn sig. 29 etagers tårnhøj beboelse.

Bohrs Tårn blev færdigt i 2017. Og der er stadig mange af tårnets lejligheder, der er tomme. Køberne har ikke stået i kø, En af forklaringerner lyder på, at der er tale om relativt store lejligheder - på helt op til 190 kvadratmeter, og at de derfor også koster store summer, hvis man vil købe sig ind i dem. Men selskabet bag Carlsberg Byen har langt fra mistet troen på de høje bygninger.

For snart får Bohrs Tårn følge af andre tårne – projektet rummer i alt ni højhuse, der vil kunne ses viden om.  Alene denne sommer er byggeriet af fire nye tårne startet. 

-Jeg er ikke bekymret. Vi har forskellige produkter på hylden i Carlsberg Byen. Bohrs Tårn er en type lejligheder og nogle af de nye tårne vi sætter i gang, det er en helt anden type lejligheder. Vi har lige sat fire nye højhuse i gang – der kommer et femte senere på året, og så afventer de sidste tre år 2021, hvor vi går i gang med dem, forklarer Jens Nyhus, der er administrerende direktør i Carlsberg Byen.

Et anderledes København

Og som byggekollegaen i fra Nørrebro- og Postgrundsprojekterne, så mener Jens Nyhus, at det er nu, København kan melde sig klar til højhuse.

-Der er jo sket det, at København lige pludselig er blevet en storby. Vi skal selvfølgelig passe utroligt meget på den middelalderby, der også er, men jeg synes, at når man har en afstand til middelalderbyen, som vi har her, så mener jeg at det er et stort plus for København, at byen får det præg i forhold den finansielle verden, arbejdspladser og udenlandske virksomheder, som nu kan få øje på København.

Jens Nyhus er dog ikke blind for, at høje bygninger – tårne – skyskrabere – naturligvis langtfra er elsket af alle.

-Det er jo smag og behag. Men det er en udvikling – og det sidste jeg har hørt, er, at der er 40 højhuse undervejs eller under udvikling – så København kommer til at se anderledes ud, fastslår han.

muted

Ikke for enhver pris!

Selv om højhusene bid for bid erobrer himmelrummet – så er det langt fra alle, der jubler. Den københavnske teknik- og miljøborgmester er dybt skeptisk over for udviklingen.

Bygherrerne jubler. Der er gang i maskinerne, og byggemarkedet – ikke mindst i hovedstadsområdet - er en guldrandet forretning. Landet er præget af opsving – boligpriserne stiger, og det ene prestigebetonede byggeprojekt efter det andet præsenteres. Men det er ikke alle, der jubler.

På Københavns Rådhus sidder Enhedslistens teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen, og hun er bange for, at udviklingen gør det svært for folk, der ikke har mange penge, at finde en bolig i København.

-Enhedslisten har ikke en grænse, så vi altid stemmer imod, hvis det er over 7. etage. Men vi har en række grunde til at være skeptiske. Det bliver tit dyrere at bo i lejligheder, hvis vi kommer over en vis højde – kvadratmetrene bliver dyrere, så det er ikke en supergod måde at skabe billige boliger på, siger hun.

Med godt 105 meter rager Københavns rådhustårn pænt i vejret. Men nye byggerier ånder nu det gamle tårn i nakken.
Med godt 105 meter rager Københavns rådhustårn pænt i vejret. Men nye byggerier ånder nu det gamle tårn i nakken.

Miljøbelastning

Ninna Hedeager Olsen mener i samme forbindelse, at højhusene giver større miljø- og klimamæssige belastninger end det klassiske københavnske karrébyggeri gør, og det gør hende skeptisk over for endnu flere byggerier.

Ninna Hedeager Olsen lægger ikke skjul på sin skepsis: Højhusprojekter skaber ikke billige boliger til københavnerne.

Hun lægger samtidig afstand til både Carlsberg Byen og det kommende projekt på Postgrunden.

- De kunne have været planlagt bedre. Det er meget tæt og højt på en måde, hvor der er tomme lejligheder oppe i boligtårnene, som er så dyre at de ikke kan sælges. Det skaber ikke boliger til københavnerne – vi skal tænke mere i, hvordan vi bruger det gamle karré-byggeri som giver næsten lige så mange kvadratmeter, siger Ninna Hedeager Olsen.

Hvis man fra Enhedslisten hopper nogle partier til højre, så lander man i armene hos Liberal Alliance. Og derfra lyder der helt anderledes og venligere toner over for høje byggerier.

Udbud og efterspørgsel

- Vi bliver flere borgere. Og hvis københavnerne skal have råd til at bo her, så skal vi have flere boliger.  Udbud og efterspørgsel skal matche hinanden, så vi kan holde priserne i ro – en af de måder, vi kan gøre det på, det er ved at bygge i højden, siger den ene af partiets to medlemmer af borgerrepræsentationen, Alex Vanopslagh.

Høje bygninger og mange nye lejligheder påvirker priserne, lyder det fra LA
Høje bygninger og mange nye lejligheder påvirker priserne, lyder det fra LA

Han tror samtidig på, at der er en udvikling i gang i København, som betyder flere høje byggerier. Og så alligevel:

-Jeg tror, at der er en realistisk tilgang hos tingene særligt hos Socialdemokratiet og de blå partier – men vi har jo før set, at folkeopstande kan rykke mange partier på rådhuset – så jeg vil ikke lægge mig fast på, hvordan udviklingen bliver i fremtiden, siger han.

KØBENHAVNS STADSARKITEKT: JEG ER IKKE SMAGSDOMMER

Blandt de ansatte på Københavns rådhus finder man en kvinde, med den imponerende titel, stadsarkitekt.

Hun hedder Tina Saaby, og det er hendes opgave at vejlede politikere, og forvaltning i alle spørgsmål, der har med byens arkitektur at gøre. Det gør hun med afsæt i det, der er Københavns Kommunes erklærede arkitekturpolitik.

-Jeg er ikke en smagsdommer. Jeg bryder mig faktisk ikke om ordet smag.  Jeg vil meget hellere tale om bevidsthed, og om hvad arkitektur gør ved mennesker, siger Tina Saaby.

Hun lægger ikke skjul på, at når man har en by som København, så er det selvfølgelig svært at nå til en enighed, hvor alle er begejstrede, for den arkitektur og de bygninger, de ser.

- Hvis vi gerne vil have en by med kant, så skal vi have bred variation.  Der skal være plads til mange holdninger og smagsretninger- man må gerne synes, at noget er fantastisk og at noget andet ikke er. For bygninger kan diskuteres.  Men man kan jo for eksempel ikke være uenig i at et højhus laver en længere skygge end et lavere hus, fastslår stadsarkitekten.

Hun understreger, at hun ikke er modstander af højhuse – men man får alligevel en fornemmelse af varmere følelser, når talen falder på klassiske københavner-karréer – altså fire-fem etages bygninger med gårde bagved.

- Det er typisk lukkede gårdarealer, hvor man har lyst til at være. Der er lys, sol og læ, og højhuse giver ikke nødvendigvis det, siger hun.

Dermed læner Tina Saaby sig op ad det, der er Københavns Kommunes erklærede politik. Og her hedder det om højhusene:

”Nye, større bebyggelser og højhuse, der bryder med byens overordnede skala, profil og landskabstræk, kræver en særlig opmærksomhed og omhu. Det er vigtigt, at de tilfører byen og det konkrete sted arkitektonisk merværdi – også i den nære menneskelige skala”.

Tina Saaby har som stadsarkitekt ikke mulighed for at nedlægge veto mod byggerier. Hendes funktion er rådgivende.

-Jeg deltager typisk i et møde, hvor jeg kommer med min holdning. Og så diskuterer politikerne videre derefter, forklarer hun.

Bygherrerne melder sig klar til at bygge stort - og højt. Men på rådhuset er der bekymring over udviklingen.