Da K.B. Hallen forsvandt i en sort røgsky over Frederiksberg

Ikonisk. Legendarisk. Historisk. En institution.

Det var ikke mangel på ord, der ramte den danske presse en kold septembermorgen i 2011.

Til gengæld ramte virkeligheden om, at sportsarenaen og spillestedet K.B. Hallen stod i flammer.

Og den ramte hårdt.

Blot få timer efter branden var udbrudt, stod det klart, at hallen ikke kunne reddes.

I dag, den 28. september 2021, er det præcis 10 år siden, K.B. Hallen stod i flammer. Derfor genudgiver vi historien om flammehavet, der tog en stor luns af københavnernes histories med sig ned i asken. 

K.B. Hallen åbnede i 1938.

Bag byggeriet stod Kjøbenhavns Boldklub, der i dag kendes som forløberen til superligaholdet FC København. 

Da hallen blev indviet den 22. april af Kong Christian den 10., var det Europas største private sportsanlæg.

Superstjernerne i K.B. Hallen

Hallen blev hurtigt et populært koncertsted, og snart blev jazz-stjerner fra hele verden fløjet ind til udsolgte koncerter i den buede hal.

Populariteten og K.B. Hallens gode ry blev kun større gennem 1940'erne og 50'erne, hvor blandt andet Duke Ellington, Louis Armstrong, Count Basie og Oscar Peterson gæstede koncertstedet.

Da rock-musikken skulle introduceres for dansken, skete det for en stor del også ved The Beatles eneste koncerter på dansk jord - i K.B. Hallen selvfølgelig.

Også guitarvirtousen Jimi Hendrix har spillet sin eneste danske koncert i K.B. Hallen.

 Fri porno og messer om sex

Foruden at være et populært koncertsted, blev K.B. Hallen også omdrejningspunkt for verdenspressens fokus, da sexmessen 'Sex 69' åbnede den 21. oktober 1969.

Messen var den første af sin art i hele verden og satte Danmark på verdenskortet.

Den frigjorte nation, hvor hver mand eller kvinde måtte tænke om sex, som hver mand eller kvinde ville.

En slags "hævn over både de amerikanske og sovjetiske imperialister", som maleren Jens Jørgen Thorsen sagde i sin åbningstale.

Da klokken var 05.31 den 28. september 2011, slog en halassistent fra K.B. Hallen alarm og ringede 112.

Han lugtede røg i hallen og opdagede ild ved noget pap i hovedindgangen.

Brandalarmen var ikke startet, og derfor var ingen klar over, hvad der var under opsejling, før halassistenten ringede 112.

Da brandvæsenet ankom, lød de første meldinger, at branden var under kontrol.

Røgsøjlen, der varslede hovedstaden

Tre kvarter senere stod det dog klart, at brandfolkene havde overset en brandlomme.

Kort efter slikkede flammerne sig gennem den gamle tagkonstruktion, og københavnere og frederiksbergborgere stod op til nyheden om, at den ikoniske K.B. Hallen stod i flammer.

Selv hvis de ikke selv hørte om nyheden, var den massive, sorte røgsøjle, der tronede sig op fra hjertet af Frederiksberg et ildevarslende tegn på, at noget var helt galt.

Røgskyen kunne ses i hele København, mens brandmænd fra flere beredskaber kæmpede mod flammerne.

På Frederiksberg blev en del borgere bedt om at blive inden døre.

Da klokken var 08.35, kunne Politiken fortælle, at brandfolkene fra Frederiksberg Brandvæsen og Københavns Brandvæsen trak sig ud af flammehavet.

- Den er færdig, den hal, konstaterede en brandmand på stedet til Politikens reporter.

Da branden udbrød på Peter Bangs Vej 47, var hallen ved at blive klargjort til den årligt tilbagevendende sexmesse.

I den forbindelse var der opstillet salgsstande ved hjælp af moduler i den store hal.

De mange stande stod med en afstand på 60 centimeter fra K.B. Hallens væg, hvor der var monteret halogenlamper.

Men i mellemrummet mellem væg og stand var der placeret en masse papkasser. Beslutningen om at placere papkasserne netop her endte med at være fatal for den fredede bygning.

Politiets mistanke til brandårsagen faldt hurtigt på halogenpærerne, der var af en særligt kraftig type.

Papkasser blev antændt

20 dage efter kom den endelige dom fra politiet.

- Politiet finder det overvejende sandsynligt, at branden skyldes overophedning af pap, der var anbragt tæt på en halogenlampe af typen Up-Light, oplyste Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Efterforskning viste altså, at branden opstod i pappet, der var placeret tæt på halogenpærerne - ganske som politiet blot et par dage efter branden formodede.

- Brandforsøg har vist, at en lampe af den nævnte type kan antænde pap, der er anbragt klods op ad, ligesom udfundne spor har godtgjort, at halogenlampen var tændt inden branden, sagde lederen af Brandsektionen, Bertel Hejlesen, dengang i en pressemeddelelse.

K.B. Hallen var blevet fredet kort tid før branden.

Det betød, at K.B. Hallen i udgangspunktet skulle genopføres og restaureres - uagtet de voldsomme skader på bygningen og tagkonstruktionen.

Men hallen var ikke ordenligt forsikret efter fredningen, og der var ikke penge til genopførelsen af den ikoniske hal, der oprindeligt var tegnet af arkitekt Hans Hansen.

Først i 2013 stod det klokkeklart, at der ikke kunne rettes op på de store skader.

Derfor trak Kulturstyrelsen fredningen tilbage, og den udbrændte skal, der engang havde været K.B. Hallen, kunne rives ned.

Nu, godt syv år efter branden, pryder den buede hal nok engang på Frederiksberg. Denne gang i en ny forbedret udgave.

Arbejdet har været langt, økonomien trang og udfordringerne mange, men det hele er løst - og i slutningen af november genåbner hallen for offentligheden.

Ingeniørerne har stået for at løse de tekniske udfordringer, og særligt hallens gulv har været i fokus. Når musikken er på sit højeste og publikum når klimaks, skal gulvet nemlig kunne klare, at knap 5.000 koncertgæster hopper på én gang.

- Når hallen er fyldt, vil der stå op mod fem mennesker per kvadratmeter - og de vil hoppe til musikken, når koncerten er på sit højeste. Det er mildt sagt en ret stor belastning for dækket, og det var ikke helt enkelt at løse, fortalte Simon Jensen, som er Rambølls projektleder på K.B. Hallen til TV 2 Lorry den 1. november.

Scenen i hallen bliver flytbar, og derfor skal både stålkonstruktioner kunne klare ophænging af 50 tons tungt lyd- og lysudstyr, ligesom gulvet skal sikres til de hoppende koncertgæster overalt i hallen.

Nyfortolkningen af den ikoniske hal midt i Frederiksberg vil i fremtiden kunne rumme alskens kulturarrangementer, og det stiller også krav til lyddæmpningen i K.B. Hallen.

De nærmeste naboer bor nemlig blot 17 meter væk fra hallen.

- Der vil være blot 17 meter fra den kommende facade til de nærmeste boliger. Den buede form giver en større udstråling af lyd, og den kunne ikke holdes inde med for eksempel trapezplader og træ. Det kræver vægt og massefylde, så både loftet og siderne er lavet med beton for at undgå, at der slipper for mange decibel ud til naboerne, sagde projektleder Simon Jensen den 1. november.

K.B. Hallen har kostet omkring 200 millioner kroner.

Fondspenge baner vejen

Kjøbenhavns Boldklub, der ejer K.B. Hallen, modtog 80 millioner i erstatning som følge af branden. Siden har boldklubben fået godkendt et lån hos kommunen på 50 millioner kroner, mes det resterende beløb er fundet gennem fonde.

Her har A.P Møller Fonden støttet med 55 millioner kroner, mens Nordea-fonden, Knud Højgaards Fond og Augustinus Fonden hver har doneret seks millioner kroner.

I dag, torsdag den 5. december, indvies den nye K.B. Hallen officielt af Kronprins Frederik.

Den første koncert, som går under navnet "K.B. Hallen Genåbner" med 12 artister på de tre nye flyde-scener, løber af stabelen den 24. januar 2019.

Derudover er der yderligere 16 koncerter på programmet i den nye hal.