Zornig dømt for menneskesmugling

Forfatter og debattør Lisbeth Zornig Andersen blev i dag sammen med sin mand idømt en bøde for menneskesmugling. Begge valgte at anke dommen.

Efter en intens dag i retten på Falster, hvor forfatteren stod anklaget for menneskesmugling, er Lisbeth Zornig Andersen nu tilbage i København.

Lisbeth Zornig Andersen har i dag sammen med sin mand Mikael Rauno Lindholm siddet på anklagebænken for at have fragtet syriske flygtninge gennem landet.

I starten af september valgte den kendte forfatter at køre mod Rødbyhavn for at samle nogle af de flygtninge op, der gik langs motorvejen.

I dag faldt der så dom i sagen mod Zornig og endes mand. De blev begge dømt til at betale 45.000 kr i bøde - 22.500 kroner hver.

Lisbeth Zornig Andersen er rasende over dommen, som hun har valgt at anke.

Lisbeth Zornig Andersen er blot én af flere hundrede borgere i Hovedstadsområdet, som er endt i politiets søgelys efter at have hjulpet flygtninge uden opholdstilladelse.

Siden september er 279 personer ifølge Rigspolitiet blevet sigtet for at hjælpe flygtninge til Sverige. Til sammenligning blev blot 140 mennesker sigtet efter samme paragraf i hele 2014.

Både Zornig og hendes mand Mikael Rauno Lindholm har valgt at anke dommen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik