Weekend-sjov: I Fælledparken kan du ... sommer-skøjte?

Blandt grønt græs og store bøgetræer dukker der i weekenden en sær hvid plade op i Fælledparken. Og ja, her kan du sommer-skøjte.

I weekenden den 11. - 12. juni kan du opleve et kort flashback til vinterens store dunjakker,  tophuer med kvast og lange underdrenge - men helt uden at at mærke kulden gnave i knoglerne.

Det er nemlig ikke vejrudsigten, der giver anledning til vinteraspirationerne - det er en stor hvid plade i midten af Fælledparken.

Banen fylder 30 kvadratmeter og er lavet af kunstig is. Den store bane er endda lavet med en specialdesignet voksoverflade, som kan tåle både pirouetter og spring, hvis man er til det.

Bag de 30 kvadratmeter kunstig is står Skøjteklub København og ishockeyklubben KSF.

- Vi står klar med skøjteprinsesser, der hjælpe alle, der har lyst til at komme på 'isen' eller man kan komme og bare nyde synet af vores dygtige løbere lave flotte kunstner på isen, siger Tina Venøe, der er næstformand i Skøjteklub København.

Når ikke der er amatører på isen, vil skøjteløbere og ishockeyspillere lave opvisning på den kunstige is. Og de står også klar med skøjter til dem, der måtte have lyst til at prøve at sommerskøjte.

Den store skøjtebane er placeret ved arrangementet Østerbro Weekend, hvor Østerbro Lokaludvalg sørger for masser af underholdning og aktiviteter til alle aldre samt musik og madboder med lækre smagsprøver.

Kom mellem klokken 10 og 15 lørdag og søndag, og få dig en anderledes oplevelse på skøjter blandt syngende fugle, grønne græsplæner, store bøgetræer og dansk sommervarme - lige midt i Fælledparken i København.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik