- Vi protesterer imod, at regeringen betaler sin ghettoindsats med VORES penge.
Sådan står der blandt andet i teksten til underskriftindsamlingen "FINGRENE VÆK FRA LEJERNES PENGE".
På nuværende tidspunkt har mere end 7.000 mennesker tilkendegivet deres støtte til underskriftindsamlingen, der er startet af fire lejere af almene boliger.
Én af de fire er Christian Jensen. Han har boet i afdelingen Murergården på Nørrebro siden 1981 og er nu formand i boligafdelingen.
- Jeg synes, det er for groft, siger han til TV 2 Lorry.
- Vi har startet indsamlingen for at give en mulighed for at reagere, men også for at vise, hvis vi får mange underskrifter, at det her ikke er noget, lejerne til de almene boliger er ligeglade med.
Christian Jensen og de andre underskrivere er utilfredse med den finansiering af den meget omtalte ghetto-plan, som regeringen har lagt ud.
Hvis penge er det?
Det fremgår nemlig, at det er Landsbyggefonden der skal finansiere de planlagte nedrivninger af ghetto-blokke. Landsbyggefonden er den fond, lejere af almene boliger indbetaler vedligeholdelsespenge over deres husleje til - en form for opsparing til løbende renovering af landets almene boligområder.
I perioden 2019-2026 vil Landsbyggefondens samlede renoveringsramme ligge på 21 milliarder kroner, og her lægger regeringen altså op til, at 12 af milliarderne skal øremærkes til udsatte boligområder.
Det efterlader et beløb på 9 milliarder kroner til de almene boligområder, der ikke er udsatte, og som ifølge Christian Jensen udgør 88 procent af alle landets almene boligområder.
- Det springende punkt er jo, om de penge, vi har betalt til Landsbyggefonden er statens eller vores. Vi har betalt dem ind med det formål, at de skal bruges til renovering, og alligevel mener regeringen, de kan inddrage dem, siger Christian Jensen.
"Vi skal betale for et samfundsproblem"
Christian Jensen mener ikke, det er rimeligt, at beboerne i alle landets almene boliger skal betale for, hvad han kalder, "et samfundsproblem".
Ifølge ham er problemet med de udsatte boligområder nemlig et resultat af blandt andet dårlig integrationspolitik - og hvis man snakker om integration, mener han, at beboerne i de almene boliger i forvejen har bidraget mere end gennemsnittet.
- Vi har båret vores del af integrationsprocessen. Vi har brugt 2,4 milliarder siden 2006 på boligsociale projekter fra Landsbyggefonden. Vores byggerier bliver jo også ældre ligesom alt muligt andet, og nu er det så vores renoveringsbehov der bliver udskudt, fordi vi skal betale for et samfundsproblem, siger Christian Jensen.
Det skal koste stemmer
Christian Jensen er godt klar over, at en underskriftindsamling ikke bliver udslagsgivende for, hvordan regerings politik udformer sig. Men det er heller ikke pointen:
- Der skal komme en markering som gør indtryk, og så skal det være en advarsel til dem, som ønsker at køre det her i gennem. Det her skal komme til at koste stemmer, når vi næste gang ses i valglokalet.
I skrivende stund har 7034 mennesker skrevet under på underskriftindsamlingen.
